»Du får ikke mig til at påstå, at man kan lave en besparelse af denne størrelse, uden at det enten kan mærkes på kvaliteten eller betyder rigtig meget for vores måde at arbejde på – formentlig begge dele.«

Sådan siger Troels Mylenberg, der er ansv. chefredaktør på Fyns Amts Avis og chefredaktør på både Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis.

Som Journalisten kunne fortælle tidligere i dag, har Jysk Fynske Mediers ledelse meddelt medarbejderne, at der skal skæres 36 millioner kroner på det redaktionelle budget. Pengene skal blandt andet findes ved at nedlægge 25 stillinger i sideproduktionen til de trykte aviser samt 10 fotograf-stillinger. Der har desuden været ansættelsesstop siden april, hvilket betyder, at der er 33 stillinger, som kan skæres.

Sat i verden for lokal journalistik

»Vi har et sparekrav, som vi skal levere, og det står ikke til at ændre. Sådan er vilkårene i vores branche lige nu,« siger Troels Mylenberg.

I alt skal Jysk Fynske Medier spare 140 millioner kroner, svarende til cirka 10 procent af koncernens samlede udgifter. De redaktionelle nedskæringer er led i en stor omlægning i koncernen, der foregår over 14 måneder fra 1. april i år til 1. juli næste år.

Jysk Fynske Medier opretter en såkaldt "printcentral", som skal ligge i Esbjerg og rumme cirka 50 medarbejdere, der producerer sider til printaviserne. Det er på det område, koncernen vil finde 25 stillinger.

»Vi er sat i verden for at være til stede lokalt, så når vi skal spare, holder vi fast i, at vi skal blive ved at levere lokal journalistik derude. Derfor må vi kigge på andre arbejdsgange. I dag har vi cirka 75 årsværk, som producerer sider. Dem er vi selvfølgelig glade for, men vi lever også i en tid, hvor der er gang i en større omstilling mod digital og mobil,« fortæller Troels Mylenberg.

Alt skal udkomme digitalt først

Fremover adskilles de redigerende mere klart i sideproducerende og jourhavende/webredigerende. De sideproducerende bliver dem, der skal sidde i Esbjerg, og det er her, der skæres 25 stillinger.

De jourhavende/webredigerende skal fortsat sidde ude på redaktionerne, hvor de indgår i den journalistiske proces med for eksempel idéudvikling og prioritering.

»En ting er at udvælge stof, læse, prioritere og indgå i diskussioner om journalistikken. Noget andet er det, vi kalder sideproduktion, hvor man beslutter, hvordan vores printede sider ser ud. Det adskiller vi. Det første ligger selvfølgelig stadig lokalt på den enkelte titel eller lokalredaktion,« forklarer Troels Mylenberg.

Han understreger, at denne ændring er led i koncernens overordnede strategi, hvor man implementerer digital-mobil-først. Det vil sige, at alt indhold, der kommer i printavisen, har været udgivet digitalt først, enten som gratis indhold eller bag betalingsmur hos en eller flere af koncernens titler.

»Det er en ny arbejdsgang, hvor journalistisk gennemlæsning og prioritering er foregået, da det blev publiceret første gang digitalt. Print kommer senere i processen.«

De har allerede lavet øvelsen i Esbjerg 

I samme ombæring er Jysk Fynske Medier ved at implementere et fælles publiceringssystem og mere ensartet printdesign på tværs af alle titler.

Hvorfor skal princentralen ligge i Esbjerg?

»Dels fordi vi i den øverste ledelse har besluttet, at vi bemander os, så der er fælles funktioner i alle vores hovedbyer. Dels – og det er den vigtigste årsag – fordi man i Esbjerg allerede har lavet denne øvelse, for så vidt angår de gamle ugeaviser og dagblade i JydskeVestkystens område. De producerer i dag samtlige printsider for JydskeVestkystens ni udgaver og 17-18 ugeaviser. Den enhed udbygger vi,« siger Troels Mylenberg.

Journalister skal tage flere billeder

Chefredaktøren erkender, at koncernens billedside vil tabe kvalitet, når 10 af 46 fotografer skæres væk.

»Det kan ikke undgå at påvirke kvaliteten. Det er vi meget bevidste om, og det gør rigtig ondt at gøre så stort indhug i vores fotografer. Vi står over for en meget stor opgave med at sikre, at vi stadig har en meget høj kvalitet og får brugt fotografernes stærke faglighed til, hvad fotografer kan.«

Han forventer, at en konsekvens bliver, at journalisterne kommer til at tage flere billeder.

»Men i en digital-først-virkelighed spiller mange billeder en anden rolle, end de har gjort i en print-først-virkelighed. Det betyder ikke, at vi giver køb på fotojournalistikken, vi har trods alt stadig 36 fotografer og er landets klart største fotografiske enhed. Men det betyder, at vi får færre fotograf-fotos, og at flere fotos og mere video bliver lavet af journalister.«

Afviser fritstilling og frivillige fratrædelser

Ledelsen lægger hverken op til frivillige fratrædelser eller fritstilling af de opsagte medarbejdere. Det betyder, at opsigelserne sker ved fyring, og alle opsagte medarbejdere skal arbejde hele deres opsigelsesvarsel.

»Nu går vi ind i et forhandlingsforløb med tillidsrepræsentanterne. Så må vi se, hvad vi finder ud af. Men udgangspunktet er, at vilkårene for vores redaktionelle medarbejdere er som for alle andre, inden for overenskomstens rammer. Der er ikke noget, der hedder fritstilling.«

Hvorfor ikke?

»Vi vil helst bruge alle de kræfter, vi har. Det står ikke i nogen lov, at man skal fritstilles i det omfang, man har været vant til i vores branche. Tiderne er endegyldigt forbi, i hvert fald hos os, for de meget lukrative fratrædelsesmuligheder, der har kostet dyrt i mange mediehuse, men har været kosmetisk gode i sparerunder. Sådan er det ikke mere,« siger Troels Mylenberg.

Dansk Journalistforbund forventer, at netop spørgsmålet om vilkårene for de medarbejdere, der må forlade Jysk Fynske Medier, vil blive en væsentlig del af de kommende forhandlinger, som forventes afsluttet 29. september. Det forklarede konsulent Henrik Bruun til Journalisten tidligere i dag.

Fælles arbejde kan løfte kvaliteten

Troels Mylenberg understreger, at der skal spares meget, men at den store omstrukturering af Jysk Fynske Medier, der er i gang, også rummer positive træk.

»Jeg ved godt, at man skal passe på med at kalde en spareplan for en synergiplan. Vi skal ikke pakke ind, at det her er voldsomme besparelser. Men der er altså samtidig mulighed for nogle synergieffekter.«

Han peger blandt andet på, at en række opgaver skal løses smartere ved at undgå dobbeltarbejde i koncernen. Det gælder blandt andet en ny fælles sektion, som kan producere ikke-lokalt indhold som for eksempel indland, udland og landsdækkende sport til alle medier i Jysk Fynske Medier.

»Vi laver det samme en håndfuld forskellige steder, og der mener vi, at vi kan pulje kræfterne, som i dag bruges ineffektivt. Derfor afsøger vi, om vi kan lave en fælles sektion med ikke-lokalt indhold. Der mener jeg faktisk, at jeg kan se mig selv i spejlet, når jeg siger, at det vil løfte kvaliteten. Det er en af de ting, vi ville gøre uanset, om vi skulle spare eller ej. Det samme gælder for eksempelvis datajournalistik, som i højere grad skal være en fælles opgave,« siger Troels Mylenberg.

Dagblade er som startups

Den 1. juli 2017 skal sparerunden være gennemført, og Jysk Fynske Medier skal have nedbragt sine omkostninger med cirka 10 procent.

Men Troels Mylenberg tør ikke love medarbejderne, at der herefter vil være lang tid til næste fyringsrunde.

»Det er klart mit indtryk, at vi er på sporet. Men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det er nok. Jeg tror, vi gør fornuftigt i – både i branchen og i vores hus – at gøre os mentalt klar til, at vi slet ikke er færdige med de forandringer, der skal til. Lige nu er vi i den private del af mediebranchen udfordrede på annonceomsætningen. Hvis det bliver ved med at være en lige så stor udfordring som i dag, så er det selvfølgelig ikke sidste gang, vi skal kigge på, hvor mange ressourcer vi kan lave journalistik for.«

Han sammenligner dagbladshusene med iværksættervirksomheder, fordi forandringer vil blive et permanent vilkår.

»Jeg har sagt til medarbejderne, at jeg ville ønske, vi bare kunne sige en dato, og så var det slut. Men vi er nødt til at indstille os på, at vi skal betragte os som en slags startups i en meget forandret mediebranche. At ønske os tilbage til, hvordan det var engang, gælder ikke mere. Det er faktisk også derfor, vi har valgt at trække denne spareøvelse så langt ud – hvor ubehageligt det end lyder. Jeg forstår godt, hvis man som medarbejder spørger ”holder det aldrig op?” og ”skal vi leve med usikkerheden helt til sommeren næste år?” Det er ikke spor rart. Men jeg tror, vi må indstille os på, at det er en ny tid, hvor tilpasninger er et givent vilkår.«

Tillidsrepræsentant i Fynske Medier Lene Sarup roste i sidste uge ledelsen for netop at gennemføre sparerunden over 14 måneder.

Fusion er en investering i journalistikken

Troels Mylenberg understreger, at han mener, fusionen – som skabte Jysk Fynske Medier i 2014 – grundlæggende er udtryk for en investering i journalistikken.

»Jeg ved godt, det falder som vand på en gås lige nu, men jeg synes, fusionen er udtryk for en grundlæggende investering i journalistikken.«

Hvordan er der tale om en investering, når koncernen ender med at stå med et mindre budget end før fusionen?

»Det er en investering, fordi vi sikrer os, at vi kan pulje de små muskler til meget større muskler. Jeg ville meget nødigt sidde som ene dagbladsforretning i en dansk købstad lige nu uden at kunne tage modtræk i denne tid. Vi er ikke længere kun konkurrenter med hinanden, JP/Politikens Hus, DR og TV 2. Vi har fået konkurrenter i en helt anden liga, som har adresse i Californien og ikke betaler skat i Danmark. Det siger sig selv, at vi kun kan konkurrere, hvis vi trods alt har et rimeligt stort apparat,« siger Troels Mylenberg.