Mylenberg har sagt op i Jysk Fynske

Troels Mylenberg stopper som direktør og chefredaktør i Jysk Fynske Medier. "Mine ambitioner for og ønsker om udvikling kan ikke lade sig gøre på kort sigt. I hvert fald ikke uden voldsomme sværdslag. Dem ønsker jeg ikke, så derfor stopper jeg"
  • Per Folkver/Polfoto
07.12.2017 · 12:14

Ved udgangen af året stopper Troels Mylenberg som direktør og chefredaktør i Jysk Fynsk Medier.

Troels Mylenberg ønsker ikke at kommentere, men henviser til det Facebook-opslag, han har skrevet om beslutningen.

"I forbindelse med fastlæggelse af budgettet for 2018, stod det for nylig klart for mig, at mine ambitioner for og ønsker om udvikling ikke kan lade sig gøre på kort sigt. I hvert fald ikke uden voldsomme sværdslag. Dem ønsker jeg ikke, så derfor stopper jeg," skriver han selv om beslutningen.

Uenighed i ledelsen

Administrerende direktør i Jysk Fynske Medier Jesper Rosener fortæller til Fyens.dk, at der har været uenighed i ledelsen.

Han fortæller, at det under arbejdet med budgettet for 2018 blev klart, at der ikke er midler til store redaktionelle udviklingsprojekter.

”Vi er uenige om, hvor mange ressourcer vi kan sætte i redaktionelle udviklingsprojekter nu og her. Vi har altid været gode til at diskutere, og det er der kommet meget god energi ud af. Når det ender sådan nu, er det Troels' eget valg. Vi har arbejdet utrolig tæt sammen i seks år, og der er skabt masser af succeser,” siger Jesper Rosener.

I en meddelelse skriver Jesper Rosener desuden, at Jysk Fynske Medier lige nu har behov for fokus på kernen og sikring af denne.

"Med placeringen af Peter Orry som ansvarshavende chefredaktør for samtlige titler er det her, fokus for den redaktionelle del af virksomheden bør være lige nu. Lige som det er her, ressourcerne skal samles. Herunder de ressourcer, som ellers var tiltænkt Troels' redaktionelle udviklingsenhed," skriver han i meddelelsen.

Rokade i efteråret

Jysk Fynske Medier har i sin korte levetid været igennem en stribe sparerunder. Siden september 2016 har det kostet omkring 90 DJ-stillinger. I dag er 426 DJ-medlemmer ansat i koncernen.

I september 2017 blev Troels Mylenberg udnævnt til redaktionel udviklingsdirektør, mens Peter Orry blev ansvarshavende chefredaktør for alle udgivelser.

Efter et underskud på 100 millioner kroner i sidste års regnskab forudså Troels Mylenberg for en måned siden bedre tider for koncernen.

”Jeg er sikker på, at vi kommer ud med et overskud på bundlinjen i år,” sagde Troels Mylenberg til Journalisten i november.

Men Jysk Fynske Medier skulle mere end bare levere et økonomisk overskud, forklarede han.

”Vi skal da meget videre end det – herunder leve endnu stærkere op til vedtægternes ord om, at vi skal levere nyhedsformidling til borgerne lokalt. Overskud er et fundament for udvikling,” sagde Troels Mylenberg.

På Facebook skriver Troels Mylenberg, at han fortsat vil skrive i aviserne og løse en række opgaver for direktion og bestyrelser.

Senest opdateret klokken 14.50.

Kommentar

Seneste jobopslag

Dokumentarkompagniet søger fotograf/klipper/visuel producer

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 12.03

Chef for Koncernkommunikation og Presse i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.03

Chef kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 05.03

Teamleder til Kunder & Kommunikation i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 04.03

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02