”Luksusrejser til drømmepriser” lyder overskriften på en ”artikel” på Metroxpress’ hjemmeside mx.dk. Der er tale om såkaldt sponseret indhold, hvor rejseudbyderen Secret Escapes har betalt Metroxpress for at bringe elementet, der i rosende vendinger anbefaler Secret Escapes.
Men på forsiden af mx.dk lå annoncen side om side med Metroxpress’ eget journalistiske indhold. Det var ikke deklareret, at der var tale om betalt indhold og ikke journalistik.
Det var Politikens social media-redaktør, Simon Fancony, der fredag eftermiddag påpegede den manglende deklaration på sin Twitter-profil.
Gæt hvilken artikel, der er advertorial/annonce fra @mxnyheder her?
P.S. skal man ikke skrive det? Det tror jeg nok pic.twitter.com/9OaHdvRzKf
— Simon Fancony (@SFanc) August 7, 2015
I strid med presseetik og loven
Mediejurist Peter Lind Nielsen fastslår, at der burde være en klar deklaration.
»Det er både i strid med de presseetiske regler og markedsføringsloven,« fastslår Peter Lind Nielsen, der er partner i advokatfirmaet Bird & Bird og underviser i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»I de presseetiske regler har vi et klokkeklart krav om, at man skal kunne skelne journalistisk indhold og annoncer. Der kan godt være en grund til at omtale et nyt produkt, men hvis der er betalt for det, så er der tale om en annonce,« siger Peter Lind Nielsen.
Markedsføringslovens §4 fastslår det samme, tilføjer han: Det skal stå klart for læseren, om der er tale om journalistik eller annonce.
MX: Det er en fejl
Hos Metroxpress lægger chefredaktør Jonas Kuld Rathje sig fladt ned.
»Vi skriver altid ”annonce”, og det er en fejl, at det ikke står der. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er sket – om en anden har håndteret det, fordi der har været sommerferie. Men det er en beklagelig smutter.«
Fejlen er da også blevet rettet i løbet af søndagen. Nu står der ”ANNONCE” på artiklen på forsiden af mx.dk.
Annoncører presser på
Peter Lind Nielsen fortæller, at der de senere år er sket en stigning i tilfælde, hvor medier blander annoncer og journalistik uden at deklarere godt nok.
»Der er mere og mere tryk på fra annoncørerne, som gerne vil have reklamer ind, hvor folk ikke ved, at det er reklamer. Medierne bringer mere sponseret indhold, og det rejser ofte spørgsmålet: Er det deklareret godt nok?« siger Peter Lind Nielsen.
Han henviser blandt andet til en sag, som Journalisten beskrev i 2013. Her havde Politiken bragt en guide til gratis juleøl, som var betalt af Tuborg. Det var ikke deklareret på forsiden af politiken.dk. Og når man klikkede ind på artiklen, stod der ikke "annonce", men "Anbefalet af Tuborg". Det var ifølge to eksperter ikke tilstrækkelig markering.
Politiken erkendte, at der burde være markeret på forsiden, men fastholdt, at "Anbefalet af Tuborg" var tilstrækkelig markering på selve guiden.
MX er generelt gode til at deklarere
Peter Lind Nielsen tilføjer i den konkrete sag med Metroxpress, at han ikke har grund til at tro, at avisen har handlet i ond tro.
»Metroxpress er generelt gode til at deklarere annoncer, så fejlen tyder ikke på et generelt problem,« siger han.
Journalisten har også tidligere beskrevet, hvordan sponseret indhold er i vækst – og hvad faldgruberne er – i artiklen Same-same – but different…
Rettet kl. 16.28: Journalisten havde skrevet content marketing et sted, hvor der skulle stå native advertising. Vi beklager fejlen.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Politiken skriver direkte at Danske Bank er kilde.
Nu kan man ikke uploade screencaps til kommentarfeltet men er det ikke påfaldende at Danske Bank profileres på forsiden med et produkt som en konkurrende bank har anvendt i en rum tid inden artiklens publicering? OG AT DET ikke nævnes at den konkurrende bank allerede har produktet.
Jeg prøvede med "kære"! Sådan kan i godt lide at indlede samtaler med hinanden. Men jeg burde have indledt med "hej din hykler Andreas"!
Hykleri er noget pressen skal udstille - ikke eksekvere!
Fancony kan enten samle handsken op inden 12.00 i morgen eller jeg vil rette henvendelse til dagblade med eksemplerne.
For at det ikke skal være løgn har jeg ovenikøbet båndede optagelser og hvad hed ham storhykleren på Politiken. Var det ROY? Der er særligt sjove optegnelser for et par år siden.
Alas... Du kan sove trygt Fancony - Der er en Fancony på alle redaktioner og hvad var det i godt kunne lide? Jo, det "kære"
Er der mon en ledende medarbejder i Danske Bank der ligeledes er i bestyrelsen for JP/Politikens hus?
Ja det er der da. Men det er bare et tilfælde.
At Danske Banks marketingchef sidder i Politikens Bestyrelse har selvfølgelig ingen indflydelse på noget som helst redaktionelt arbejde. Vel?
(Og vi ved jo godt hun ikke prikker nogen på skulderen men vi ved også at man ikke saver den gren over som man ved man sidder på)
Kære Andreas Marckmann Andreassen,
se her hvordan journalistens artikel rundes af:
"Det kontaktløse dankort kan også bestilles gratis på Danske Banks hjemmeside fra i dag og frem til den 1. november 2015. Danske Bank tilbyder ligeledes MasterCard, der har kortløs funktion"
I jyske Bank er det helt gratis og nu har jeg tjekket Infomedia og kan ikke se at Jyske Bank har fået forsideprofilering endsige omtale i Politiken.
Fancony har nu under 24 timer til at samle handsken op ellers......... sker der ingenting. Politikens annoncehajer er åbenbart lidt bedre venner med fagbladet Journalistens journalister end Berlingske og de andre..
Kære Andreas Marckmann Andreassen,
Kan du ikke lige tjekke om denne Politiken-artikel der ligger på deres forside er en skjult reklame?
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/ECE2790876/fra-i-dag-kan-du-bestille-det-kontaktloese-dankort/
For jeg bruger Jyske Bank og har haft sådan et kort i en rum tid.
Eller hvad :-) Altså Politikens Filejs tweeter og du er i krig og når Politiken markedsfører Danske Bank tier du stille?
Hej Joakim Ditlev
Tak for din kommentar, du har naturligvis helt ret. Jeg har rettet artiklen.
Mvh
Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten
Flere