Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:13 17.06.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Musk: Folk skal have lov at poste ”temmelig uhyrlige ting” på Twitter

Musk: Folk skal have lov at poste ”temmelig uhyrlige ting” på Twitter

Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

På et møde med Twitters medarbejdere torsdag løftede Tesla-topchef Elon Musk, der måske – og måske ikke – vil købe Twitter, lidt af sløret for fremtiden for det sociale medie.

Ifølge Bloomberg News sagde Musk blandt andet til de ansatte, at folk inden for lovens rammer skal have lov at sige, hvad de vil på Twitter.

Ifølge Elon Musk, der tidligere har erklæret sig som ytringsfrihedsfundamentalist, skal folk faktisk have lov til at poste ”temmelig uhyrlige ting” på Twitter, men at platformen ikke behøver at give disse opslag rækkevidde.

På mødet gav Elon Musk ifølge CNBC News udtryk for, at hvis 10 procent af den yderste venstre- og yderste højrefløj er kede af det, så gør Twitter det rigtige.

SENESTE NYT

Flere nyheder