Musikbloggere har hidtil delt musik gratis, hvis de fik musikernes tilladelse. Men det er slut med nye takster fra Koda. Det bringer de danske musikblogs i fare, lyder det. Koda afviser kritikken over for Journalisten.dk. (Opdateret 11.49)
Danmark har en underskov af musikblogs, der vokser hastigt. Mange af dem deler i sagens natur den musik, de omtaler, ofte efter et band har henvendt sig til dem.
Men fremover skal det koste penge. Musikernes rettighedsorganisation, Koda, har efter en strid med en blogger i august slået fast, at der skal betales, også selv om du driver en ikke-kommerciel blog.
Det skriver Politiken i dag.
Med Kodas nye takster kommer det til at koste 109,69 kroner per måned, hvis du har under 2000 streams eller downloads af musik fra din blog. Hvis du når til og med 5000, koster det 219,38 kroner per måned, og op til 10.000 downloads eller streams koster 329,08 kroner per måned.
Hvis du bliver større end det, skal du indgå en særlig aftale med Koda ligesom de kommercielle medier, der deler musik.
Men de nye takster vækker kritik fra bloggerne. De fremhæver, at musikerne ofte aktivt henvender sig til dem med håbet om, at de vil dele deres musik.
På en af de store danske blogs, Regnsky.dk med omkring 60.000 besøg om måneden, advarer de mod konsekvenserne for nettets musikjournalistik.
»Jeg frygter, at den nye model vil ramme dem, der leverer et seriøst bidrag til musiklivet. Det kan komme til at gå ud over musikkens vækstlag – musikalsk og journalistisk. Udgifterne er ikke voldsomt store, men de er der, og det får os til at revidere, hvad vi vil med vores blog. Og den unge mand på 16, der lige har startet en blog op, han mister jo lysten, når han modtager en regning fra Koda,« siger Eva Laksø, Regnsky.dk.
Hos Koda mener man ikke, at de takster, der er sat på musikblogs, er så høje, at de er skadelige.
»Vi har foreslået, at man for omkring 100 kroner om måneden kan have en musikblog. Vi vil bare gerne undgå det her med, at alt er gratis. Musik skal have en værdi, og det har det også for de her blogs. De gør det, fordi de godt kan lide musik, men også for deres egen skyld. Musikken tilfører noget værdi til dem og deres brand,« siger kommunikationschef Nicolaj Hyltén-Cavallius til Journalisten.dk.
Han understreger, at musikerne selv melder sig ind i Koda på et tidspunkt. Herefter er det Kodas pligt at opkræve rettighedspenge.
»Problemet er jo, at kunstnerne starter med at melde sig ind i Koda. Det er godt for dem, for så kan de få nogle penge. Men så ligger bolden altså også hos dem, for de må overveje, hvornår de melder sig ind. Vi kan ikke bare sige til vores medlemmer, at bloggerne bare kan gå til fadet, det er gratis,« siger han.
(Opdateret 11.49: Koda svarer på kritikken over for Journalisten.dk)
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
P.t. er det umuligt for mange musikere at komme igennem med noget som helst, der er TVANG til at melde sig ind i Koda hvis man vil have egen musik på egen hjemmeside. Selv hvis man betaler musikere for at komponere og lave et stykke musik til en speciel anledning, koster det.
Så hvem der end har tålmodigheden: start et alternativ? Det vil tillade nye musikere at have musik på hjemmesiderne, podcasts etc. Det vil betyde at musikselskaber, som laver produktionsmusik, faktisk kan aftale en fast pris for anvende på hjemmesider, i produktioner etc.
Min holdning er, at lige som journalister, fotografer, tegnere, forfattere, o.s.v. kræver betaling når deres værker bliver publiceret, så har musikere og komponister naturligvis også krav på at få betaling, når deres musik bliver fremført offentligt.
Generelt så er KODA en rigtig god ting, der sikrer, at de etablere musikere og komponister får betaling for brugen af deres musik, men KODA's system er ikke fulgt med udviklingen, og på nogle områder er det nok til større skade end gavn for musikerne.
Den verserende sag, hvor KODA's stramme regler kolliderer med nystartede musikers ønsker om, at lade web-medier streame smagsprøver på deres musik er jo til skade for alle parter.
KODA kunne jo sagten aftale nogle regler med musikere og komponister, så især de unge og nystartede musikere får mulighed for, at udvælge nogle få numre, der kan fungere som smagsprøver, som de i en tidsbegrænset periode kan lade web-medier og radiostationer streame og spille gratis, så de kan få noget reklame for deres musik.
Og hvis resultatet blev, at radiostationerne opprioriterer brugen af den nye musik, som de kan spille gratis i en kort periode, så vil det jo være til stor gavn for vækstlaget, men det vil naturligvis ske på bekostning af de etableres musikeres musik, og det er nok her, at vi finder grunden til den nuværende politik, dem der sidder på kagen, har jo ingen ønsker om, at afstå den til andre,
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Med mit kendskab til radio-og tvstationers økonomi ville dit toårs-forslag lynhurtigt resultere i, at vi som lyttere og seere kun hørte ny musik ligesom det i dag stort set allerede er umuligt at gå ind i en boghandel, virtuel eller fysisk, og købe en bog, der er mere end tre år gammel.
Skete det samme for musikken vil en hel del radiolyttere blive lidt triste, fordi musikken netop ikke er født i går, selv om enhver ny generation jo prøver at indbilde sig selv og os det.
Og dit forslag ville også nemt underminere redaktionernes integritet al den stund de så i endnu højere grad ville blive reklamesøjle for pladeindustrien, den være sig såkaldt uafhængig eller multinational.
vh
en flittig bruger af såvel iTunes som streaming
www.torbenbille.dk
Generelt er der noget galt med tankegangen fra Koda (og dermed ophavsretshaverne):
"Vi vil bare gerne undgå det her med, at alt er gratis. Musik skal have en værdi, og det har det også for de her blogs," lyder det.
Her er to forkerte tanker, i hvert fald hvis de er vinklet på almindelig markedsøkonomi.
1) Hvis Koda vil undgå, at alt er gratis, så kunne Koda passende betale for den annonceværdi, som omtale og afspilning af musik giver, når den bliver spillet i radioen eller i en stream på en blog.
2) Musik skal have en værdi. Men musikken får først værdi, når den bliver kendt for publikum. Hvis alle tænkelige medier holdt op med at spille eller omtale musik, så kunne flertallet af hitlistens kunstnere lige så godt lukke butikken. Tilbage ville være live-optrædener, og kun de kunstnere, der er i stand til at stå på en scene og udøve deres musik, ville tilføre værdi til musikken.
Ville du have hørt om Lady Gaga, hvis ikke MTV, The Voice og Perez Hilton havde givet hendes musik værdi? Ville du have hørt om Fallulah, Johnny de Luxe eller Thomas Helmig, hvis ikke det havde været for P3, Gaffa eller Berlingske? Nej, vel.
Kigger vi på radioen som eksempel, så har musikken to funktioner: Den skal virke som underholdning, og den skal virke som nyheder.
Vi kan hurtigt blive enige om, at "Innocent Man" med Billy Joel nok ikke længere er hverken en nyhed eller en afspilning, der genererer placeringer på download-listen. Til gengæld fungerer "Bridges" med Fallulah som generator for salg til gavn for musikerne og udgiveren (pladeselskabet).
Sidstnævnte har derfor marketingsværdi og giver indtægter for kunstner og udgiver, mens Billy Joel nok mest bliver spillet for underholdningens skyld.
Hvis ret skulle være ret, burde radioen betale afgifter for Billy Joel, mens pladeselskabet burde betale radioen for at spille Fallulah.
Kunne man forestille sig, at der i stedet blev lavet en ordning, hvor radioen skulle betale for musik ældre end to år, mens nyere musik var gratis at spille? Overvej det lige en gang.
Hvis man indførte sådan en model for betaling for afspilning af musik, ville det give et kraftigt incitament for radioerne til at spille mere nyt musik, hvilket i sidste ende ville komme endnu flere kunstnere til gavn, da vi ikke kan høre Fallulah hele tiden. Det kunne kickstarte karrieren for nye kunstnere, der ellers aldrig får airplay på P3 eller The Voice.
Kigger vi derimod på musikblogs er situationen, at de alene fungerer som nyheder. Omtale af musikken med tilhørende stream har kun den ene funktion, at den genererer salg af musik - såfremt musikken er værd at lytte til. Dermed har musikken allerede den værdi, som Koda efterlyser. Den er bare mest til værdi for kunstneren, ikke for bloggeren, der ofte skriver som hobby i sin fritid uden at få en krone for det.
Pladeselskaberne må efterhånden indse, at de selv har været med til at skabe en industri ikke ulig porcelænsfabrikken, der spytter det ene produkt ud efter det andet uden egentlig kunsterisk værdi.
Internettet har understøttet denne tendens, og hvis kunstneren vil tjene penge, så er det på tide at lære at spille et instrument og komme ud på live-scenerne. Omvendt hjælper internettet også kunstnerne ekstra på vej til den store scene, når bloggere, netaviser og andre typer medier omtaler og streamer musik. Som publikum går jeg sjældent til koncert med en kunstner, som jeg ikke allerede kender fra radioen, internettet eller tv.
Taberne i hele denne udvikling er i virkeligheden slet ikke kunstnerne. Det er pladeselskaberne. Indspiller jeg en sang i morgen, kan jeg - hvis jeg ellers er god nok - få omtale på musikbloggene i overmorgen. Og når weekenden er forbi får jeg min musik solgt som download på iTunes. Det behøver jeg eller andre ikke længere et pladeselskab til at hjælpe mig med. Udgifter til indspilning og distribution er faldet så drastisk, at ingen kunstner behøver rygstøtte fra Sony Music, Warner eller EMI.
Men hele den gammeldags tankegang, der florerer blandt bestyrelsen i Koda, i pladeselskaberne og blandt andre, der endnu ikke er kommet ind i den digitale tidsalder, dræber godt initiativ blandt almindelige danskere, der hellere end gerne streamer og skriver om musik på deres blog for deres egen fornøjelses skyld.
Koda skulle varetage komponisternes interesse, men det ser ikke helt sådan ud. Fortsætter Koda med sin strategi, og såfremt den digitale udvikling også fortsætter og vi ikke ryger tilbage til stenalderen, så bliver det bare endnu sværere at være udøvende musiker, forfatter og komponist, end det allerede er i dag.
Øv, hvor er det altså ærgerligt!
Jeg er ikke ansat af eller i KODA, men medlem på grund af fortids synder udi rockmusikken. Som medlem af KODA har jeg ved indmeldelsen sagt ja til, at KODA skal forvalte mine rettigheder. Derfor vil jeg med rette kunne anklage KODA for at misrøgte den kontrakt, vi har indgået, hvis ikke de skrider ind over for uregelmæssigheder eller ulovligheder.
Det forhold indrømmer jeg, at KODA er meget dårlige til at forklare. Senest i dagens Politiken: http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1400626/koda-vi-er-ikke-onde-og-bu reaukratiske/
Det ændrer ikke på virkeligheden. Og den glemmes af en række af de musikere (og bloggere), som melder sig ind i KODA for at få nogen til at beskytte deres rettigheder. Når de har gjort det, kan de ikke samtidig bede KODA ignorere, at nogen åbenbart skal have lov til at misbruge disse. Hvem bestemmer hvem der må streame?
Musikerne må indse præmisserne for, at de hvert år kan få en check fra KODA. Og KODA har en kommunikationsopgave, som går ud på at fortælle alle disse nye og endnu flere potentielle medlemmer, at kontraktforhold altid er et ‘give-and-take’.
Så KODA’s eneste motiv er sådan set bare at gøre det job, som de har lovet de KODA-registrerede musikere at udføre.
Flere