Murdochs Myspace afskediger stort antal medarbejdere

Efter at have mistet brugernes opmærksomhed til fordel for Facebook er det sociale netsite Myspace nu nødsaget til at afskedige 30 procent af sine medarbejdere. Det sker netop for at forbedre det Rupert Murdoch-ejede Myspaces markedsposition.

Når 30 procent af medarbejderne har fået en fyreseddel i hånden, vil Myspace herefter beskæftige omkring 1.000 medarbejdere, skriver Adweek.com.

»Vores personaleomkostninger var svulmende og hindrede vores mulighed for at være en effektiv og adræt, holdorienteret virksomhed,« forklarer Myspaces adm. direktør Owen Van Natta om afskedigelserne.

Jonathan Miller, direktør for Rupert Murdochs News Corp., som ejer Myspace, udtaler ifølge Adweek.com, at en stram økonomisk slankekur er eneste udvej for at redde det engang så populære sociale netsite.

»Myspace voksede sig for stort i forhold til realiteterne i dagens marked. Jeg tror, at omstruktureringen vil hjælpe Myspace til at operere mere effektivt og struktureret og til økonomisk at bevæge sig fremad,« udtaler Jonathan Miller.

1 Kommentar

Zandra Damsgaard
18. JUNI 2009
Re: Murdochs Myspace afskediger stort antal medarbejdere
MediaWatch siger tak for både Murdoch-vinklen og den fremragende oversættelse af citater, som vi tilvejebragte i går: http://mediawatch.dk/artikel/myspace-fyrer-hver-tredje