search

Murdoch truer med at blokere for nyheder på Google

I et forsøg på at redde alverdens betalingsmedier truer Rupert Murdoch nu med at fjerne samtlige artikler fra Googles såkaldte search index. Se tv-interview, hvor han forklarer hvordan. 

I et forsøg på at redde alverdens betalingsmedier truer Rupert Murdoch nu med at fjerne samtlige artikler fra Googles såkaldte search index. Se tv-interview, hvor han forklarer hvordan. 

Tanken er at få folk til at betale for alt indhold på nettet.

I et intervew med Sky News Australia udtaler han blandt andet, at samtlige aviser i Murdochs medieimperium – heriblandt the Sun, the Times og the Wall Street Journal – overvejer total blokering af Google, så snart News Corp er klar med sin online-betalingsmodel.

Rupert Murdoch kæmper i øjeblikket med at få betalingsmodellen på plads, som er blevet noget forsinket. Tanken var ellers at være klar med en komplet "pay wall" – betalingsmur – til juni næste år.

Den 78-årige mediemogul er tidligere blevet spurgt om, hvorfor News Corp ikke allerede for længst har indført en form for blokering af Googles søgeindeks, men nu forlyder det altså, at det er på vej.

"Jeg tror, vi vil gøre det, men først når vi indfører betaling på nettet," siger han og tilføjer, at News Corp allerede har etableret blokeringen i forhold til the Wall Street Journal.

"We have a wall, but it's not right to the ceiling. You can get the first paragraph from any story – but if you're not a paying subscriber to WSJ.com , there is immediately …all you get is a paragraph and a subscription form," udtaler Murdoch til Sky News Australia.

Se her hele Sky News Australias 37 minutter lange tv-interview med Rupert Murdoch, som netop er lagt ud på YouTube.com.

Læs også den efterfølgende debat på PaidContent.org: Murdoch Making News Invisible To Search Engines? Not So Fast

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen