Murdoch køber måske New York Times

Kriseramte New York Times er måske på vej til at få ny ejer. Ifølge Variety har Rupert Murdoch kig på både New York Times og L.A. Times.

Kriseramte New York Times er måske på vej til at få ny ejer. Ifølge Variety har Rupert Murdoch kig på både New York Times og L.A. Times.

Foreløbig er der kun tale om rygter og insider-viden. Men skal man tro amerikanske Variety, er mediemogulen Rupert Murdochs kærlighed til printaviser så stor, at han konkret overvejer at købe den nødlidende avis the New York Times.

I samme åndedrag bemærkes det, at det ikke er længe siden, at Murdochs mediekoncern News Corp. investerede 5 milliarder dollar i Dow Jones.

Ifølge Variety ønsker Murdoch tillige at få fingre i L.A. Times.

Vælger News Corp at kaste sig over New York Times, kan det dog give anledning til diskussioner om for stor ejerskabskoncentration. Murdoch ejer i forvejen the Post i New York foruden to tv-stationer. Derfor er det langtfra sikkert, at en overtagelse vil blive accepteret af de amerikanske myndigheder (FCC).

Læs også: Spekulation om lukning af New York Times.

0 Kommentarer