search

Murdoch: Brugerbetaling senest til sommer

Mediemilliardæren Rupert Murdoch gør nu alvor af sine planer om at indføre brugerbetaling. Næste sommer er det slut med at surfe gratis rundt på samtlige nyheds-sites fra News Corp - heriblandt the Times, the Sun og News of the World. 

Mediemilliardæren Rupert Murdoch gør nu alvor af sine planer om at indføre brugerbetaling. Næste sommer er det slut med at surfe gratis rundt på samtlige nyheds-sites fra News Corp – heriblandt the Times, the Sun og News of the World. 

Det seneste år har været hårdt for Rupert Murdoch, der som alle andre i medieverdenen kan mærke finanskrisen på bundlinjen. Murdoch har tabt 3,4 mia. dollar siden juni sidste år, og det får nu konsekvenser.

Den 78-årige australier har tidligere bebudet, at han vil have penge for nyheder på nettet. Men nu sætter han dato på. Fra og med næste sommer skal der betales ved kasse et for at læse med på samtlige nyheds-sites, som hans firma News Corp. står bag – heriblandt The Sun, News of the World og The Times.

Det skriver både Financial Times og The Guardian i dag. Og Murdoch forventer, at brugerbetalingen vil være indført senest om et år.

"Den digitale revolution har givet mange nye, billige distributionsmuligheder, men den har ikke gjort indholdet gratis. Vi agter at kræve betaling for alle vores nyhedshjemmesider. Hvis det går godt, så skal de andre medier nok følge trop," siger han ifølge Guardian.co.uk

Murdoch ser BBC som sin største konkurrent, da de fortsat vil levere gratis nyheder på nettet, men er altså klar på at tage kampen op.

Læs hele nyheden hos Guardian her.

(opdateret 11:00)

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen