Horisonten er åbenbart ikke vid i Godthåb på Grønland, hvor Martine Lind Krebs huserer på Grønlands Radio og i Journalisten nummer 4 afslører sin uvidenhed om brugen af stednavne.

Alene det, at hun mener, at danskere skal sige Uummannarsuaq i stedet for Kap Farvel, bærer præg af nynationalisme.

Det er vist godt, at jeg formentligt aldrig kommer i havsnød ved Kap Farvel og i kystradioen bliver afkrævet position:

"De siger Kap Farvel? Mener De Uummannarsuaq?"
"Øh … måske?"
"Modtaget. Bogstaver venligst!"
"Umm … øh. På mit kort står der Kap Farvel!"
"Modtaget, betegnelsen ukendt her. Slut."
—
… Blop, blop, blop …..!"
—

Naturligvis skal man holde fast ved de kendte og stadfæstede navne. Det er lige det, man har dem til.
Martine Lind Krebs pusler for eksempel med Helsinki/Helsingfors, uopmærksom som hun er på, at Finland faktisk har et stort svensksproget mindretal, der naturligvis holder fast ved Helsingfors! Og mens vi er på disse kanter: Sankt Petersborg? Her glemmer hun vist, at byen også engang hed Petrograd!

Men måske skulle Martine også prøve at bevæge sig lidt længere ned over landkortet.
Hvad tror hun, Danzig hedder? Hvad hedder Prag? Hvad hedder Bukarest? Hvad hedder Rom? Hvad hedder Athen? Hvad hedder Damaskus? Hvad hedder Cairo?

Ja, de har alle sammen internationalt forståelige navne – og så deres egne, som Martine intet aner om i sin sprogligt indefrosne position, hvor hun forestiller sig, at nogen ville bruge tid på at søge hendes hjælp til "lidt udtalevejledning".

Hvad skulle man dog bruge den til?
I havsnød ved Kap Farvel?

– Christian Galberg, journalist 

SVAR. Christian Galberg tager fejl, når han tror, at jeg mener, at man skal kalde Kap Farvel for Uummannarsuaq. Min pointe drejer sig udelukkende om de grønlandske byer, og Kap Farvel er altså helt ubeboet.

Så vi må ikke håbe, at Christian Galberg kommer i havsnød der lige med det første. "Kap Farvel til Uummannarsuaq" er såmænd titlen på et gammelt Gasolin-nummer og dermed en slet skjult henvisning til hele den postkoloniale proces, som de grønlandske byers navneændring er en del af.

Sagen er, at de grønlandske byer skiftede deres officielle navne i 1996, så den dobbelte navneføring forsvandt. Det er altså de grønlandske navne, der er de stadfæstede.
Christian Galberg har jo ret i, at vi 'fordansker' navnene på byer som Praha og Roma. Men der er da en forskel på at tilpasse et navn til et andet sprog og at anvende de nye navne efter et navneskift – noget, der ofte sker i en postkolonial proces, som det er tilfældet for Grønland. Og som byer som Mumbai også er et eksempel på.

At insistere på at bruge de danske navne for byer i Grønland, efter at de er pillet af landkortet – undskyld, men hvem er det, der er sprogligt indefrosset?

– Martine Lind Krebs, KNR, Danmark