Nedlæggelsen af Folketingets lobbyregister fører til mere lukkethed og giver grobund for korruption, siger formand for Åbenhedstinget Nils Mulvad. DJ's formand tvivler på, at registret ville gøre en forskel
Efter at have eksisteret i få uger valgte et flertal i Folketingets udvalg for Forretningsordenen i går at droppe lobbyregistret til fordel for en individuel ordning for folketingsmedlemmerne.

Lobbyregistret har skabt problemer for Folketingets administration uden at give reel åbenhed, mente flertallet i udvalget.

Nils Mulvad, der er formand for Åbenhedstinget, er ikke overrasket over nedlæggelsen af registret.

»Der er en lang stribe af eksempler på, at folketingspolitikere ikke ønsker, at offentligheden skal kunne følge for meget med i, hvad de laver,« siger Nils Mulvad og henviser til offentlighedsloven og begrænsningen i adgangen til ministres kalendere.

»De gør meget for at kunne arbejde i det skjulte,« siger Nils Mulvad. 

Åbenhedstinget er et netværk af journalister og embedsmænd, der diskuterer og deler erfaringer om åbenhed i forvaltningen.

Første skridt for større åbenhed

Nils Mulvad siger, at et frivilligt register ville være et skridt i retning af større offentlighed. Et frivilligt register findes i EU, mens registrering af lobbyister i USA er obligatorisk.

»Et frivilligt register ville være det første skridt på vejen. Det ville være bedre end ingenting. Men nu får vi ingenting.«

Nedlæggelsen betyder, at journalister må søge dokumentationen på anden vis, for eksempel via fortrolige kilder, forklarer Nils Mulvad.

»Det bliver sværere at finde den bagvedliggende årsag til indgåelsen af politiske aftaler. Det giver grobund for mere korruption og skjult magt.«

Register gør ikke den store forskel 

Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård siger, at han er tilhænger af et lobbyregister, hvis man kan finde en model, der rent faktisk øger åbenheden.

»Jeg har ikke forstået lobbyregistret sådan, at det ville gøre den store forskel. Er det noget, medierne efterspørger?« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Han siger, at man skal være opmærksom på, at en registrering ikke nødvendigvis øger åbenheden. Man risikerer nemlig, at beslutninger bliver truffet andre steder.

»Hvad betyder det for den politiske proces? Løber den andre steder hen? Hvis en form for register flytter den politiske proces andre steder hen, hjælper det måske ikke meget,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Der står i paragraf 1 i Love og Vedtægter for Dansk Journalistforbund, at forbundet skal "arbejde aktivt for fagets interesser og en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgiverne, lovgivningsmagten og myndighederne".

Ligger et ønske om et lobbyregister ikke i forlængelse af det?

»Det er en forlængelse af DJ's grundprincipper, at vi ønsker mest mulig transparens. Men et lobbyregister øger nødvendigvis ikke åbenheden.«

Handler det her om, at DJ repræsenterer journalister, som vil få et arbejdsredskab via et lobbyregister, men også har medlemmer blandt lobbyister?

»Det handler ikke om, om medlemmerne har den ene eller anden rolle. Det tror jeg, begge parter nok skal kunne håndtere.«

Lobbyister omfatter for eksempel kommunikations- og public affairs-medarbejdere i interesseorganisationer og virksomheder.

Nils Mulvad mener, at Dansk Journalistforbunds stillingtagen i sagen viser, at DJ repræsenterer to modsatrettede interesser.

»Og derfor kan DJ ikke udtale sig med nogen vægt om nogen af dem. Jeg taler kun for åbenhed,« siger Nils Mulvad.

Han siger, at hvis al åbenhed skulle måles på, om medierne efterspurgte det eller ej, så var store dele af den nye åbenhed i for eksempel databaser aldrig blevet gennemført.

Journalistforbundet har i en rapport i 2011 slået fast, at politikerne på Christiansborg i stor stil bruger lobbyister. Politikerne synes, at lobbyisternes tilstedeværelse i den politiske proces er på sin plads og meget nyttig.