Den 30. september er det 10 år siden, at Jyllands-Posten bragte de Muhammed-tegninger, som siden udviklede sig til den største udenrigspolitiske krise for Danmark siden Anden Verdenskrig.

Danske aviser vil uden tvivl give megen spalteplads til at markere denne begivenhed. Men af frygt for attentater vil de ikke bringe de tegninger, som det hele handler om. Sådan lyder vurderingen fra tegneren Kurt Westergaard, der stod bag den mest omstridte tegning, som forestiller Muhammed med en bombe i sin turban. 

»Der er stor angst og frygt hos medierne. Den angst kan jeg godt forstå. Mit bud er desværre, at der slet ikke kommer nogen tegninger af Muhammed, når de oprindelige tegninger har 10 års jubilæum til efteråret. Det er en meget trist udvikling og et problem for ytringsfriheden,« siger Kurt Westergaard til Journalisten.

Sidste gang flere danske medier samtidig valgte at bringe hans omstridte Muhammed-tegning, var i januar 2010. Det skete som dokumentation til historien om, at Kurt Westergaard nytårsdag i 2010 blev forsøgt overfaldet med en økse i sit eget hjem af en herboende somalier.

Men selv Jyllands-Posten sadlede om, da det franske satiremagasin Charlie Hebdo tidligere på året blev angrebet af islamister. De slog 13 mennesker ihjel som en protest mod bladets Muhammed-tegninger. Dem udelod Jyllands-Posten at bringe som dokumentation dagen efter af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. 

Chefredaktører kan eller vil ikke løfte sløret

Hos Jyllands-Posten vil chefredaktør Jørn Mikkelsen hverken af- eller bekræfte Kurt Westergaards hypotese.

»Det udtaler vi os ikke om på forhånd,« skriver Jørn Mikkelsen i en mail til Journalisten om avisens planer for dækningen af jubilæet.

Hos chefredaktørerne for nogle af landets andre store dagblade kan man heller ikke hverken aflive eller bekræfte Kurt Westergaards spådom.

»Vi har ikke besluttet os for, hvordan vi vil dække årsdagen, så jeg har ikke noget at bidrage med pt,« skriver Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, i en mail. 

Nogenlunde samme besked kommer fra dagbladet Information.

»Vi har endnu ikke taget stilling til en eventuel markering,« skriver chefredaktør Christian Jensen.

Både Information og Berlingske bragte efter attentatet på Charlie Hebdo i Paris en række af bladets satiriske tegninger, herunder også dem, der skulle forestille Muhammed. 

Også Politiken bragte som dokumentation en række af Charlie Hebdos forsidetegninger. Men Politiken bragte ingen af Charlie Hebdos Muhammed-tegninger, som udløste attentatet på det franske satiremagasin.

Ifølge Kurt Westergaard sniger angsten sig ind hos alle i den danske medieverden, så både medierne og de enkelte tegnere udøver en form for selvcensur.

»Hvis man spørger tegnerne igen, om de vil tegne Muhammed, så vil de nok alle aflevere et stykke sort papir på begge sider. Det er en forståelig, men meget trist udvikling,« siger Kurt Westergaard.

Westergaard opfordrer til nye tegninger

Kurt Westergaard fylder 80 år til sommer og lod sig pensionere fra Jyllands-Posten for fem år siden. Men han er fortsat aktiv som kunsttegner og medlem af Danske Bladtegnere, der er en specialforening i Dansk Journalistforbund. 

I forbindelse med jubilæet opfordrer han medierne til at bede nogle tegnere om at lave nye illustrationer, der på en eller anden måde kan markere jubilæet.

Han peger på, at det måske kan gøres på en kreativ måde, hvor man ikke direkte laver en ny Muhammed-tegning. Han nævner eksempelvis, at den amerikanske tegner Garry Trudeau i sin tegneserie Doonesbury ofte afbilleder den tidligere præsident Bush som en romersk krigshjelm.

»Det var måske en måde at finde et symbol, man kunne bruge. Jeg tror, at vi holder et møde os tegnere op til 10-års jubilæet om, hvordan vi skal forholde os. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi har forskellige holdninger til den sag,« siger Kurt Westergaard.