search

Mr. Ikast

Mange journalister synes fortsat, det er lavstatus at arbejde på de gratis distriktsblade. Annoncørerne fylder for meget og journalistikken for lidt. Men på Ikast Avis satser man på journalistikken.

Redaktør Steen Hebsgaard drejer rundt i kontorstolen for at finde en støvet blikdåse på reolen bag sig. Han fik dåsen i gave af sine gamle kolleger, da han tilbage i 1993 skiftede fra Herning Folkeblads lokalredaktion i Ikast til jobbet som redaktør for gratisavisen, Ikast Avis.

"De gav mig dåsen for at drille mig med, at jeg nu bare skulle afskrive pressemeddelelser i stedet for at lave rigtig journalistik," siger Steen Hebsgaard.

På dåsen sidder et mærkat med ordlyden: Ægte redaktionel luft. Rækker til 1.570 pressemeddelelser. Opbevares utilgængeligt for annoncører.

"Heldigvis har jeg ikke haft behov for at åbne den endnu," siger han med et grin og stiller dåsen tilbage på reolen.

Her ni år efter kan han se tilbage på en udvikling, hvor avisens journalistiske linie er blevet ændret. At det er blevet til det bedre, giver selv hans konkurrenter ham ret i. Pund-til-pund-metoden, hvor det lokale forretningsliv forventede at få redaktionel omtale, hver gang de indrykkede en annonce, hører fortiden til. Og direkte afskrift af pressemeddelelser er heller ikke en hverdagshændelse på den tremandsbetjente redaktion midt i byen.

 

Opgør med annoncører
Når Steen Hebsgaard har gemt dåsen som et minde, er det fordi, han synes, Ikast Avis modbeviser fordommen om, at distriktsblade nødvendigvis er lig med lav status og luderjournalistik. Distriktsbladene har forandret sig, mener Steen Hebsgaard. Men det har mange i branchen ikke opdaget endnu.

"Selv om distriktsbladene er blevet bedre og har fået mere journalistisk indhold de senere år, er det som om, dagbladsjournalisternes skepsis er den samme. De opfatter det ikke som et rigtigt arbejde."

Sidste gang journalisters modvilje til at arbejde på distriktsblade var oppe at vende, var ved mediekonferencen arrangeret af Kreds 5 i november. Her bemærkede faglig sekretær i Journalistforbundet, Claus Iwersen, at mange journalister føler sig for fine til at arbejde på et distriktsblad. Derfor går flertallet af journaliststillingerne til skolelærere og andre ikke-uddannede.

På Ikast Avis er Steen Hebsgaard den eneste uddannede journalist. Kollegerne Anne Krøjgaard og Laila Kempel har han selv lært op fra bunden. I dag er de også medlemmer af Dansk Journalistforbund.

Da JOURNALISTEN er på besøg, er hovedhi-storierne i den tre sektioner store avis, at amtets vejafdeling fjerner ulovligt opsatte valgplakater, og at godkendelsen af en ny lokalplan for et populært boligområde er på vej.
Steen Hebsgaard mener, at et job på en di-striktsavis kan være lige så udfordrende som på enhver anden lokalredaktion. Det er bare nogle andre kampe, der skal kæmpes. Blandt andet med annoncørerne.

Allerede ved sin tiltrædelse inviterede Steen Hebsgaard handelsstandsforeningen til et møde, hvor han præsenterede avisens nye linie. Ifølge avisens etiske manifest skulle det være slut med at skrive artikler om produkter, bare fordi der var en annonce i avisen.

I første omgang kunne handelsstandsforeningen ikke forstå, hvorfor der var behov for en kursændring, husker Steen Hebsgaard.

"De sagde til mig: "Jamen, sådan plejer vi at gøre". Hvortil jeg spurgte: "Gider I overhovedet selv at læse den slags?" Og det gjorde de faktisk ikke. Så forklarede jeg dem, at så gad de almindelige læsere nok heller ikke."

Siden har linien på Ikast Avis været, at man kun skriver om arrangementer, forretninger eller produkter, hvis der er en journalistisk historie i det. Ifølge Steen Hebsgaard er målet en troværdig avis, som så mange som muligt vil læse. Dermed vil annoncerne også blive set.

 

Førende på lokalpolitik
Et af de områder, hvor Ikast Avis ligefrem har et forspring i forhold til de andre aviser i Ikast, er det politiske liv på rådhuset. Forklaringen er, at Steen Hebsgaard har dækket kommunalstoffet i årevis. Men det handler også om, at avisen kan levere et professionelt produkt. Han opfatter det som en tillidserklæring, at politikerne midt i den kommunale valgkamp for eksempel tager sig tid til at tale med en gratisavis som Ikast Avis.

"Politikerne er jo hårdt pressede for øjeblikket, og hvis vi som annonceavis ikke lavede et ordentligt stykke arbejde, ville de heller ikke bruge deres tid på at tale med os."

Hos de to konkurrenter i Ikast, Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis, må man erkende, at gratisavisen med et oplag på 11.000 eksemplarer gør det ganske godt. På begge aviser er meldingen, at Ikast Avis har været i stand til at holde sin sti ren og adskille annoncer fra journalistik. Samtidig har avisen magtet at hæve sig op over gennemsnittet af annoncefinansierede distriktsblade.

Især dækningen af kommunalpolitik er yderst seriøs, mener journalist Henrik Øster-Jørgensen på Herning Folkeblads lokalredaktion i Ikast.

"Nogle gange kan vi føle, at politikerne er mere opsatte på at komme i Ikast Avis end i Herning Folkeblad. Men det skyldes også, at politikerne kender Steen, og at avisen kommer ud til så mange mennesker."

Han kalder Steen Hebsgaard for Mr. Ikast og sammenligner Ikast Avis med Uge-avisen Karup, som heller ikke er til at komme udenom for lokalpolitikerne.

Om journalistikken på Ikast Avis siger Henrik Øster-Jørgensen, at han savner læseoplevelser, der hæver sig op over det gennemsnitlige.

"De er gode til rugbrødsjournalistikken, mens features og reportager står svagere. Jeg har endnu aldrig læst en historie med et så godt sprog, at jeg fik lyst til at sige, at "den var fanme godt skrevet," siger Henrik Øster-Jørgensen.
Også på Midtjyllands Avis siger lokalredaktør Hans Jørgen Hansen, at Ikast Avis er kommunens dominerende medie. Men han savner ligeledes mere skarphed i artiklerne.

"Avisen er præget af en noget gammeldags journalistik, hvor man taler mere med politikerne, end man kigger på konflikter og konsekvenser. Det ligner lidt den måde, man lavede journalistik på for 15 år siden," siger Hans Jørgen Hansen.

Samtidig mener han, at Ikast Avis med tre ugentlige udgivelser burde satse mere på kvalitet og mindre på kvantitet.
"Avisen ville helt klart blive bedre, hvis de gav sig selv lidt mere tid."

 

Udvikling sikrer overlevelse
Steen Hebsgaard afviser, at Ikast Avis taler for meget med magthaverne og for lidt med folket. Faktisk har avisen oprettet et borgerpanel på sin hjemmeside, hvor 100 personer udvalgt efter alder, køn og bopæl kan stemme om forskellige aktuelle spørgsmål.

Men han erkender, at artiklerne ind imellem godt kunne være lidt mere spidse. Det er også, hvad han hører fra læserne. Men det er svært at finde tid til dybdeborende historier, når arbejdsugen i forvejen sjældent er under 40 timer.
"Ind imellem taler vi sammen på redaktionen om, at det kunne være sjovt at bore ind i en sag. Men det er hundehamrende svært."

Blandt de sager, Ikast Avis har fulgt over længere tid, nævner Steen Hebsgaard Ikadan-sagen – en faglig kamp mellem Kristelig fagforening og SID, der kørte over et år. En anden historie var amtets planer om stinkende søer med kartoffelvand fra kartoffelmelsfabrikkerne tæt på beboelse. Sagen førte til borgermøder, og til at amtet skrinlagde planen.

Men uanset om der en dag bliver mere tid til research eller ej, mener Steen Hebsgaard, det vigtigste er at tage rollen som lokal nyhedsformidler alvorligt.

"For mange mennesker er lokalaviserne det eneste nyhedsmedie, de læser. Det forpligter os til at informere bredt og godt," siger han og henviser til, at 90 procent af kommunens indbyggere læser avisen. Det er langt over Herning Folkeblads 30 procent.

Læsertal på omkring 90 procent er imidlertid slet ikke ualmindeligt for distriktsblade. Uanset hvor høj eller lav kvaliteten er. Men de automatisk høje læsertal vil ændre sig i de kommende år, mener Steen Hebsgaard. Fremover vil kun distriktsaviser med godt journalistisk stof overleve.

"Hvis de små distriktsblade ikke produktudvikler, som vi har gjort, eksisterer de ikke om 10 år. Blade, der kun har madopskrifter, en spalte om blomster og et referat af det seneste møde i teknisk udvalg, overlever ikke i fremtiden," siger Steen Hebsgaard og gør en pause.

"Hvis jeg tager fejl, må jeg opgive nogle illusioner."

DISTRIKTSBLADE
– Der findes i dag omkring 300 distriktsblade i Danmark.
– Stort set alle danske husstande modtager mindst ét distriktsblad.
– Mens op mod 90 procent af befolkningen oplyser, at de læser et distriktsblad, er tallet for dagblade 75 procent. Dermed er distriktsbladene Danmarks mest udbredte trykte nyhedsmedie.
– Distriktsbladene er enten selvstændige eller ejet af dagblade.
– Distriktsblade udkommer mindst en gang om ugen, er husstandsomdelte og gratis. Indholdet er lokale nyheder og annoncestof. De rummer stort set aldrig landsnyheder eller udenrigsstof.
– I løbet af de sidste fem år har Journalistforbundet organiseret 55 ikke-uddannede journalister på distriktsaviserne.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen