1.600 fastansatte medarbejdere i Morsø Kommune har fået forbud mod at tale med en navngiven journalist på Morsø Folkeblad.

Fremover må journalisten kun tale med borgmesteren og to ledende medarbejdere.

Det sker efter, at journalisten har interviewet menige medarbejdere, der ifølge kommunen kom til at tale over sig. Mediejurist Oluf Jørgensen kalder sanktionen ulovlig. Men kommunen selv henter opbakning fra KL's jurister.

Sagen handler om tre små nyhedshistorier om spildolie, et Sankt Hans-bål og en lystavle, der ikke fungerede.

Tilsammen har de tre artikler betydet, at Morsø Kommune indfører ”skærpede regler” over for journalisten Carsten Tolbøll.

Kommunen mener, at journalisten har handlet uetisk, men kan ikke give eksempler på det.

5. august 2013 meddelte kommunen på sit intranet, at Morsø Folkeblads journalist Carsten Tolbøll i en række artikler har refereret til eller omtalt medarbejdere i Morsø på en ikke presseetisk vis.
”Derfor skal ledere og medarbejdere ikke fremadrettet give udtalelser på vegne af Morsø Kommune til Carsten Tolbøll, Morsø Folkeblad,” stod der i meddelelsen til medarbejderne.

7. august skrev Morsø Folkeblad i en artikel, at Morsø Kommune ifølge mediejurist Oluf Jørgensen var på kant med loven på grund af særreglen mod Carsten Tolbøll.

Senere på dagen forsvarede borgmester Lauge Larsen i en pressemeddelelse Morsø Kommunes beslutning. Han fastholdt, at kommunen lægger stor vægt på åbenhed og tilgængelighed i forhold til pressen:

”Det væsentlige er, at alle journalisters henvendelser besvares, og at der ikke er væsentlig forskel på, hvor hurtigt henvendelser besvares.”

Vi redigerer avisen

Ansvarshavende redaktionschef Jens Peter Svarrer, der udtaler sig på vegne af Morsø Folkeblad, siger, at avisen kritiseres for, at kommunaldirektøren kun fik lov til at få nogle af sine svar med i en kritisk artikel.

»Vi mener, at det er os, der redigerer avisen,« siger Jens Peter Svarrer.

 Desuden har kommunen meddelt Morsø Folkeblad, at nogle medarbejdere er blevet citeret for udtalelser, der har ramt deres kolleger.

»Vi forbeholder os retten til at tale med dem, vi synes, der er de rette. Det er ikke vores problem, at de siger noget, de bagefter fortryder. Hvis det er vigtigt for historien, skal det ud,« siger Jens Peter Svarrer.

Hvis en medarbejder taler over sig, må kommunen rejse diskussionen internt.

»I stedet for at skyde bolden over på os,« siger Jens Peter Svarrer.

Han mener ikke, at Morsø Folkeblad har citeret medarbejdere for udtalelser, der ligger uden for deres mandat.

»Jeg synes ikke, vi har misbrugt folk. Vi ringer til mange lag i kommunen, og det er vores opgave at finde de informationer, vi kan – og passe på de folk, vi taler med,« siger Jens Peter Svarrer, der understreger, at avisen ofte skriver pænt om kommunen. Han roser samtidig kommunen for almindeligvis at være åben og fair.

Det er planen, at Carsten Tolbøll skal blive ved med at dække kommunen for avisen. Men Morsø Folkeblad vil klage over kommunens beslutning til Nordjyllands Statsforvaltning og Folketingets Ombudsmand, forklarer Jens Peter Svarrer.

»De må ikke blackliste en journalist, fordi han skriver noget, de ikke kan lide. Det kunne jo bare klage til Pressenævnet, hvis de er utilfredse.«

Vi tager altid telefonen

Borgmester Lauge Larsen (S) siger til Journalisten, at medarbejderne på Mors almindeligvis har mandat til at udtale sig til pressen.
»Når det er rottebekæmpelse eller snerydning, så ved vores medarbejdere mere om det end mig og kommunaldirektøren. Hvis det er en sag med politik, skal de ringe til ledelsen i stedet for til medarbejderen. Det er ikke for at skjule noget, men fordi det kan have en politisk dimension,« forklarer borgmesteren og givet et eksempel.

»En miljøtekniker skal ikke udtale sig om, om man skal anlægge en sag mod en miljøsynder. Det skal hans chef,« siger Lauge Larsen.

Fremover må Carsten Tolbøll kun tale med tre af de omkring 1.600 fastansatte medarbejdere i kommunen.

»Der er stadig tre indgange til kommunen, og vi tager altid telefonen,« forklarer Lauge Larsen.

Som forklaring på, at kommunen mindsker åbenheden over for netop én journalist, siger borgmesteren:

»Der er ikke noget som helst andet i den her sag end, at vi har været flinke. Og sådan er det stadigvæk – bortset fra en enkelt journalist, som kun må tale med ledelsen. Det er jo ikke almindeligt, at man ringer ind og får en hvilken som helst medarbejder til at udtale sig.«

Hvis der er nogen, som har talt over sig, er det medarbejderne. Journalisten har vel bare ringet til dem, han mente var de rette kilder?

»Jo, det ville jeg da også selv have gjort som journalist. Men vores medarbejdere føler sig utrygge, og yngste medarbejder i teknisk afdeling skal ikke stå til ansvar for politiske beslutninger i en kommune.«

 Men alligevel kan jeg se, at I begrunder beslutningen med, at journalisten har handlet uetisk, og at det dermed er hans skyld?

 »Avisen har sagt, at vi bare kunne informere medarbejderne om, hvornår de skal udtale sig. Men det kan man ikke forlange, at de husker, når de bliver ringet op mandag morgen og skal vurdere, om det er politisk eller ej.«

 Så I beslutter, at reglen kun gælder for en bestemt journalist?

 »Det er, fordi de andre journalister godt kan finde ud af at lade være med at nævne en medarbejder med navn og bare skriver, at det er ”en medarbejder i teknisk forvaltning”, så får de lov til det.«

Det, Carsten Tolbøll har skrevet, virker udefra ret uskyldigt. For eksempel at en lystavle ikke virker …?

»Jamen, det er helt uskyldigt. Det handler ikke om magtmisbrug. Han er en flittig journalist, der graver, som han skal. Spørgsmålet er bare, hvem han skal have informationerne fra,« siger Lauge Larsen, der tror, at kommunen vinder en eventuel klagesag.

»Jeg hader, at man skal blackliste en journalist. Det er ikke lige min stil. Men jeg føler ikke, at vi har givet ham karantæne, som bliver ophævet, når han har vist, at han opfører sig pænt.«