Morsø Folkeblad: Nu overgiver vi os

Aktionærerne i Morsø Folkeblad sagde i går næsten enstemmigt ja til at gøre det muligt for Nordjyske Medier at overtage bladet. »Nu overgiver vi os,« sagde formanden for bestyrelsen (rettet 10:42)

Aktionærerne i Morsø Folkeblad sagde i går næsten enstemmigt ja til at gøre det muligt for Nordjyske Medier at overtage bladet. »Nu overgiver vi os,« sagde formanden for bestyrelsen (rettet 10:42)Det var skæbnedag for Morsø Folkeblad i går. 478 af de 480 aktionærstemmer var for at ophæve en særlig paragraf for derved at gøre det muligt for Nordjyske Medier at eje et flertal af aktierne i bladet.
Det skriver nordjyske.dk.

Det var en mærkelig fornemmelse for bestyrelsesformand for Morsø Folkeblad Ejnar Clausen at indtage talerstolen som den første:

»For nu overgiver vi os,« sagde han ifølge nordjyske.dk.

Bladet satsede i 2008 ved at investere i en ny rotation sammen med øens Morsø Bank og Morsø Sparekasse, men bankerne krakkede under krisen.

Morsø Folkeblad har i forhandlingerne med Nordjyske Medier krævet sikkerhed for, at bladet fortsat bliver udgivet, sikkerhed for arbejdspladserne og endelig en forhandling om aktieprisen, som er sat til 15 millioner kroner.

Rettet 10.42: Journalisten.dk havde skrevet, at der var 480 fremmødte aktionærer. Det var forkert. Der var 480 aktionærstemmer.

3 Kommentarer

Lasse Lindquist
11. DECEMBER 2012
Re: Morsø Folkeblad: Nu overgiver vi os

Tak, du har helt ret Bjarne. Beklager.

Fejlen er rettet.

Niels Riis Ebbesen
11. DECEMBER 2012
Re: Morsø Folkeblad: Nu overgiver vi os

Jeg vil gætte på, at Nordjyske Medier forsætter med at udgive noget de kalder Morsø Folkeblad, så længe de kan indkassere mediestøtte til avisen.

med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Bjarne Hansen
11. DECEMBER 2012
Re: Morsø Folkeblad: Nu overgiver vi os
Ifølge Morsø Folkeblad var det 478 aktionærstemmer - fordelt på godt og vel 100 fremmødte aktionærer - der stemte  ja til at ophæve stemmeretsbegrænsningen i Morsø Folkeblad. Kun én stemte imod og en enkelt stemte blank af de i alt 480 fremmødte aktionærstemmer.

Det er jo noget andet, end de 480 fremmødte, som Journalisten beretter om.