Unfair og uetisk. Syv ud af ti kilder, der har optrådt i pressemeddelelser udgået fra protestbevægelsen Bæredygtigt Landbrug, føler sig dårligt behandlet, fejlciteret eller ført bag lyset.

Kilderne i syv ud af ti pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug føler sig uretfærdigt behandlet eller spændt for en vogn af Bæredygtigt Landbrug. Det viser en gennemgang, Journalisten har foretaget.

Lars Fischer fra vandværkernes interesseorganisation Danva blev interviewet uden at vide det.
»Han fortalte ikke, at han var i gang med at lave en pressemeddelelse. Der er vel nogle etiske regler for, hvordan journalister arbejder?«

En medarbejder i et ministerium blev en dag ringet op af en "landmand", der sad på sin traktor.
»Jeg skal lige slukke for motoren,« forklarede landmanden, der ønskede at vide noget om randzoner. Kort tid efter fandt fagpersonen ud af, at han i realiteten havde medvirket i et interview. Hans udtalelse lå nemlig på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Fagbladet Journalisten fik i begyndelsen af september et tip om at kigge nærmere på Bæredygtigt Landbrugs pressemeddelelser. Ifølge tippet følte en kilde sig unfair behandlet, fordi han var blevet interviewet af Bæredygtigt Landbrug – uden at vide det.

Bæredygtigt Landbrug laver ifølge sin hjemmeside omkring 200 pressemeddelelser om året. Nogle steder er det svært at se grænsen mellem protestforeningens markante holdninger og journalistikken. Men umiddelbart er der ikke noget ved artiklerne, der springer i øjnene som mistænkeligt. Det ligner kort sagt journalistik.
Efter at have talt med kilderne i 10 pressemeddelelser tegner der sig imidlertid et noget andet billede. Fire kilder er blevet interviewet uden at vide det. To vidste godt, at de gav et interview, men fik ikke det citattjek, de var blevet lovet. En enkelt kilde optrådte i direkte citat – selv om journalisten fra Bæredygtigt Landbrug tydeligvis ikke havde talt med ham.

Da Journalisten præsenterer undersøgelsen for Bæredygtigt Landbrugs mediechef, Jakob Tilma, er reaktionen:
»Jeg er lidt rystet. Vi er kun interesseret i at behandle folk fair. Vi skal bruge folks citater, som de er sagt, og vi skal stå inde for, hvem vi er,« siger Jakob Tilma.

Efter at have set de 10 eksempler siger Jakob Tilma, at resultatet kan skade foreningens omdømme.
»Det kan blive sværere at komme igennem til nogle kilder, fordi det ikke er kørt efter bogen. Men proportionerne skal også med. Der er ingen, der er kommet til skade. Ikke for at negligere det – men konsekvenserne har ikke været store,« siger han.

Han understreger dog, at det ikke er i overensstemmelse med god journalistisk etik at ringe op til kilder, der ikke ved, at de taler med en journalist.
»Det er ikke noget, vi har tilskyndet, og der er ikke andre på redaktionen, der har vidst noget om det,« siger Jakob Tilma, der har givet medarbejderen en skriftlig advarsel.

Bæredygtigt Landbrugs medieafdeling er det seneste år vokset fra to til fire journalister. Det er den samme journalist, Justinus Johannesen, der står bag de 10 artikler, som Journalisten har undersøgt nærmere. Journalisten har valgt de seneste 10 pressemeddelelser, dog har vi systematisk fravalgt dem, hvor der optræder politikere som kilder. Konfronteret med sagerne erkender Justinus Johannesen, at han "en eller to gange om året" har talt med kilder uden at præsentere sig som journalist fra Bæredygtigt Landbrug.

Forklaringen er, at mange fagfolk nægter at tale med foreningen.
»Det er fuldstændigt kropumuligt, og så har man tyet til de her lidt mørke metoder,« siger han.
Han understreger, at mediecenteret har været underbemandet.
»Vi var kun to og var derfor under et vist tidsmæssigt pres,« forklarer han.

Justinus Johannesen undrer sig over, at kilder, der føler sig uretfærdigt behandlet, ikke har klaget tidligere.
»Hvis de var fejlciteret, kunne de have ringet til mig. Vi skal ikke have fejlcitater. Men det er ikke min fejl, hvis de på grund af deres politiske overbevisning eller bagland ikke kan stå inde for det,« siger han.

Tre af de personer, Journalisten har talt med, ønsker ikke at lægge navn til deres kritik, fordi Bæredygtigt Landbrug er kendt for at være aggressiv over for kritikere. Foreningen har for eksempel stævnet Danmarks Naturfredningsforenings tidligere direktør René la Cour Sell for udtalelser om vandboringer for at "statuere et eksempel".
Medlemmerne er i et nyhedsbrev også blevet opfordret til at "finde belastende oplysninger" om en af foreningens kritikere, miljøjournalist Kjeld Hansen – "landbrugshader no. 1", som Bæredygtigt Landbrugs direktør har kaldt ham.

Siden efteråret 2011 har DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – forlangt, at Bæredygtigt Landbrug kun henvender sig på skrift. Det sker, efter at en forsker ved centeret blev citeret på foreningens kampagnesite Det store Bedrag.
»Forskeren var blevet ringet op af en person, der præsenterede sig som specialestuderende og ville vide noget om vandmiljø,« siger Steen Voigt fra kommunikationsafdelingen.

I realiteten var opkaldet fra Bæredygtigt Landbrug, der var i gang med at skrive en artikel.
Steen Voigt betegner metoden som et tillidsbrud.
»Vi har ikke noget at skjule. Vi lægger alle rapporter frem for offentligheden og fremskaffer svar så hurtigt som muligt. Men tillidsbruddet gjorde forskerne bekymrede. Hvor ender vores udtalelser?«

Lars Fischer er funktionschef i Danva, sammenslutningen af vandværker. Han blev ringet op af en person fra Bæredygtigt Landbrug, fordi han "gerne ville have en snak om lukkede vandboringer", som Lars Fischer netop havde udtalt sig om i Politiken.
»Han præsenterer sig ikke som journalist,« siger Lars Fischer, der først opdagede, at han havde medvirket i et interview, da han læste historien i branchebladet Maskinbladet.
Han ringede til Maskinbladet og spurgte, hvor de havde historien fra.
»De sagde, at historien var fra Bæredygtigt Landbrug.«

I artiklen gør Lars Fischer ikke noget godt indtryk – men han ved heller ikke, at han udtaler sig til citat. Han er for eksempel "lidt uklar i mælet", da han skal forklare, hvor oplysningerne om de lukkede vandboringer kommer fra, står der i artiklen.
"Men det skal jeg prøve at undersøge nærmere," siger han ifølge Bæredygtigt Landbrug.

Bæredygtigt Landbrug vender imidlertid ikke tilbage for at få hele forklaringen. Og Lars Fischer ved ikke, at han har givet en journalist en halv forklaring.
Justinus Johannesen siger, at han ringede otte-ti gange for at få Lars Fischer til at uddybe. Men han kom aldrig igennem.

Hvorfor skrev du ikke i artiklen, at det ikke var lykkedes at komme igennem for at få resultatet af Lars Fischers undersøgelse af sagen?
»Selvfølgelig skulle jeg have skrevet det i artiklen. Men han ringede heller ikke tilbage til mig,« forklarer Justinus Johannesen.

Seniorrådgiver i GEUS Walter Brüsch optrådte i samme artikel, fordi han har lavet en rapport om vandboringer. Konklusionen i hans rapport er ikke entydig. Man kan ikke med sikkerhed sige, hvor mange vandboringer der er lukket på grund af pesticider. Men der er stor sandsynlighed for, at lukningerne skyldes pesticider. Andre boringer er lukket af andre grunde, forklarer Walter Brüsch til Journalisten.

Overskriften på historien er "GEUS: Pesticider er ikke årsag til lukning af vandboringer".
»Det er taget ud af en sammenhæng – for eksempel, at ikke ALLE boringer er lukket på grund af pesticider,« forklarer Walter Brüsch.

Walter Brüsch siger, at han ikke kan huske at have talt med en journalist fra Bæredygtigt Landbrug. Han plejer at bede om citattjek. Justinus Johannesen siger, at han talte med Walter Brüsch i lang tid. Men han kan ikke bevise det, fordi han ikke optog samtalen. I dag fastholder han, at udlægningen i store træk er rigtig.
»Det ville måske være mere korrekt at skrive: "GEUS: Pesticider er ikke den direkte årsag til lukning af vandboringer",« siger han i dag.

Som en konsekvens af sagerne siger mediechef Jakob Tilma, at alle kilder fremover skal tilbydes citattjek af Bæredygtigt Landbrug. Interviews skal desuden optages på bånd for at undgå misforståelser. Spørgsmålet er, hvad Justinus Johannesen tror, at eksperten fra GEUS med de nye citatregler ville sige til udsagnet "GEUS: Pesticider er ikke den direkte årsag til lukning af vandboringer"?
»Han ville nok sige, at det ikke er helt forkert, og at det måske heller ikke er helt rigtigt,« siger Justinus Johannesen, der mener, at vandboringerne er lukket på grund af rester af pesticider fra blandt andet blade og græs.

Professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet optrådte i foråret i en artikel om røg fra brændeovne. Til citat siger han ifølge Bæredygtigt Landbrug:
"Røg fra brændeovne udleder naturligvis partikler, men deres sundhedsmæssige virkninger ved man i realiteten intet om, fastslår Torben Sigsgaard."

Men i virkeligheden har Torben Sigsgaard ikke talt med Bæredygtigt Landbrug. Justinus Johannesen har klippet sætningen ud fra netavisen Den Korte Avis, hvor Torben Sigsgaard optræder sammen med en anden ekspert. Det er med andre ord Den Korte Avis' opsummering, som bliver gjort til et citat.
Justinus Johannesen mener, at den fejl hører til i småtingsafdelingen sammenlignet med de store problemer, foreningen kæmper for at løse.
»Det er en så lille ting i forhold til alt det andet, vi har været igennem, hvor vi for eksempel slås mod staten,« svarer han.

Selv om Torben Sigsgaard siger, at han føler sig misforstået, fordi han er blevet citeret for noget, han aldrig har sagt, holder Justinus Johannesen fast i, at han gjorde, hvad han kunne. Han forsøgte at komme i kontakt med Torben Sigsgaard otte-ti gange, før han til sidst tog citatet fra Den Korte Avis.
»Det er en petitesse,« siger Justinus Johannesen, der i bagklogskabens lys siger, at han nok skulle have ventet med at lægge artiklen på hjemmesiden, til det var lykkedes at komme i kontakt med professoren.

Lars Fischer fra vandværkernes forening Danva overvejede at klage til Bæredygtigt Landbrug, men droppede det.
»Det nytter ikke at tale med dem. Det er i hvert fald svært. Man giver dem brændstof til mere,« siger Lars Fischer, der næste gang nok vil bede om at svare per mail.

Men faktisk kan det godt betale sig at klage. Det er i hvert fald oplevelsen fra journalist Steen Voigt fra kommunikationsafdelingen i DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Han var for nylig inde over en anden sag, hvor en forsker frygtede, at han var på vej til at blive fejlciteret. Bæredygtigt Landbrug blev kontaktet, og sagen endte med, at misforståelserne blev ryddet af vejen. Klagen blev hørt.
»Vi bad dem i hvert fald om at lave det om, og det gjorde de,« siger Steen Voigt.

Trods den massive kritik af journalistikken fra Bæredygtigt Landbrug mener mediechef Jakob Tilma ikke, at der er problemer med substansen af artiklerne. Det er kort sagt metoden, der er forkert – ikke indholdet af artiklerne. Men hvad så med de fagpersoner, der føler sig fejlciteret?
»Kilderne skal naturligvis kun stilles til ansvar for det, de har udtalt. Hvis fagpersoner føler sig fejlciteret i en sådan grad, at præmissen for en historie falder, så skal de være meget velkomne til at kontakte mig, så vi kan rette op på fejlen,« fortæller Jakob Tilma.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at historien får en anden vinkel.
»Bæredygtigt Landbrug trækker ikke hele historier tilbage på grund af en mindre fejl i citatet, hvis historien holder vand uden citatet,« forklarer Jakob Tilma.
Han har ikke nogen planer om at fjerne artikler eller faktatjekke gamle artikler for at se, om de holder.
»Men når der skal laves en pressemeddelelse, skal det gå gennem to medarbejdere,« siger han. s

Blandt de 10 kilder, Journalisten har været i kontakt med, nåede en kilde at rette en række misforståelser, før interviewet blev bragt. Juraprofessor Peter Pagh meddeler, at han er korrekt citeret. Det samme forklarer Kasper Jakob Jensen fra Københavns Universitet, der i artiklen dog præsenteres som ph.d.-studerende. I realiteten var han i gang med sit speciale.

Bæredygtigt Landbrug

MISSION
At afskaffe alle regler, afgifter og love, der stiller danske landmænd dårligere end deres konkurrenter.

MEDIESTRATEGI

• Bæredygtigt Landbrug udsender årligt mere end 200 pressemeddelelser om for eksempel vandboringer, iltsvind, brændeovne og randzoner.
• Bæredygtigt Landbrug bruger i vidt omfang eksperter og fagpersoner fra ministerier og universiteter som kilder. Pressemeddelelserne ligger på foreningens hjemmeside, sendes ud til pressen og indgår i Bæredygtigt Landbrugs lobbyarbejde på Christiansborg.
• Det seneste år optrådte Bæredygtigt Landbrug ifølge Infomedia i mere end 1.000 artikler og indslag i danske medier.

KONTROVERSER

• Bæredygtigt Landbrug mener, at landbrugets skyld i iltsvind og forurenet grundvand er overdrevet af medier, eksperter og politikere. Trods risikoen for bøder anbefalede Bæredygtigt Landbrug i sommer sine medlemmer at boykotte den nye lov om randzoner.
• Miljøminister Ida Auken har kaldt foreningen ekstremistisk, og hendes forgænger, Karen Ellemann-Jensen, aflyste et møde med begrundelsen, at hun "går ind for en fri og faglig dialog, men ikke for en dialog under pres og trusler".
• Foreningens største sejr var et fingeraftryk på Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport i slutningen af september.