search

Morgendagens mediebillede

Arbejdsløshed frem til 2010. Ny rapport forudser, at mediebranchen frem til 2010 vil være ramt af arbejdsløshed. Dansk Journalistforbund opfordrer nu til at skære i optaget på uddannelserne.

Den største undersøgelse nogensinde af mediebranchen kommer med nedslående nyt. Arbejdsløsheden forsætter med at være mediebranchens store joker – om end ledigheden falder.

Derudover ligger der nu tal, der dokumenterer, at journalister, der ikke mestrer flere medier, er på vej til at ende som anden sortering. NORDJYSKE Medier har allerede taget hul på fremtiden ­- Journalisten har været på besøg. På de følgende sider gennemgår vi undersøgelsen af fremtidens mediearbejdsmarked, som konsulentfirmaet PLS Rambøll har foretaget. Billedet af fremtidens mediearbejdsmarked er tegnet på baggrund af en spørgeskema-undersøgelse, der omfatter 100 medievirksomheder, og interview med 20 af branchens nøglepersoner. PLS Rambølls rapport kan læses i sin fulde længde på http://www.journalistforbundet.dk

 

LEDIGHED. Kampen om at få et job i mediebranchen fortsætter. Og det ser ud til, at det bedste middel til at sikre sig et job er at tage en længere uddannelse.

I hvert fald får specielt mediemedarbejdere med en kortere produktionsteknisk uddannelse, som for eksempel lydteknikere og filmfotografer, fremover sværere ved at finde et job.

Til gengæld vil akademikere fra fag som filmvidenskab, medievidenskab og kommunikation sætte sig på markant flere stillinger i fremtidens mediebranche.

Det viser en undersøgelse af mediearbejdsmarkedet, som konsulentfirmaet PLS Rambøll har foretaget for Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening samt Kultur-, Undervisnings- og Videnskabsministeriet.

Undersøgelsen er sat i værk for blandt andet at finde ud af, hvordan fremtidens udbud af arbejdskraft matcher efterspørgslen. Forventningen er, at der i 2004 er 16 procent af de medieuddannede, der er ledige, mens kun 12 procent i 2010 vil stå uden et arbejde.

»Arbejdsløshed er ikke godt, men det gør også ondt i mit hjerte at skulle sige: »Vi bliver nødt til at skære generelt i optaget på alle medieuddannelserne,« siger Fred Jacobsen, der er næstformand i Dansk Journalistforbund og formand for Journalisternes A-kasse.

 

Fremtiden ser mest dyster ud for mediemedarbejdere med en produktionsteknisk uddannelse – det vil sige klippere, fotografer og lydteknikere.

I 2000 sad de produktionstekniske medarbejdere på hver fjerde stilling i mediebranchen. I 2006 sidder de – ifølge PLS Rambøll – kun på hver syvende stilling.

»Teknologien er blevet mere brugervenlig. Derfor udfører de øvrige mediemedarbejdere nu mere af det tekniske arbejde. Selv om det for en journalist for eksempel ville være rart med en tekniker, så er der ikke altid råd til den luksus, det er at give arbejdsopgaverne til en specialist,« siger Christian Bason, afdelingsleder i PLS Rambøll og hovedmanden bag rapporten »Mediearbejdsmarkedet – arbejdskraft og kompetencer«.

Journalisterne vil derimod opleve – ifølge analysearbejdet – et mindre fald i ledigheden frem til 2010. Beregninger, der er foretaget i Videnskabsministeriet, viser, at i 2004 er godt ti procent af de klassisk journalist-uddannede ledige, mens det i 2010 kun vil være syv procent.

Videnskabsministeriets regnestykke er baseret på Finansministeriets forventninger til den økonomiske udvikling i samfundet. Den generelle samfundsudvikling er vigtig, fordi den smitter af på mediernes økonomiske velvære. Finansministeriet er dog kendt for at være en smule optimistisk i synet på den økonomiske udvikling i samfundet.

Videnskabsministeriets regnestykke bygger desuden på en tro på, at ledige journalister kan skabe deres eget job og udvide antallet af mediearbejdspladser på grund af egen opfindsomhed.

På trods af forudsigelsen om et mindre fald i ledigheden for journalister, opfordrer Dansk Journalistforbund alligevel politikerne til at skære i optaget af studerende på journalistuddannelserne på Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter, RUC.

»Som fagforeningsmenneske og beskæftigelses- og uddannelsesansvarlig ser jeg i undersøgelserne simpelthen ikke tegn nok på, at der fremover er så meget arbejde til journalister, at vi kan læne os ubekymrede tilbage. Jeg kan ikke se andre ædruelige udveje end at begrænse optaget,« siger Fred Jacobsen.

Videnskabsminister Helge Sander, der er minister for journalistuddannelserne i Odense og Roskilde, mener, at PLS Rambølls rapport er et værdifuldt arbejdsredskab for universiteternes bestyrelser.

Ministeren selv har ikke ret til at diktere, hvor mange studerende der skal optages på universitetsfagene. Ud af de penge, universiteterne får fra staten, skal det enkelte universitet selv vælge, hvor mange studerende der skal optages på de forskellige fag.

»Der skal ikke mange evner til at læse i materialet her, hvor det bærer hen. Vi har en ledighed i forvejen, og der er stadigvæk et overskud i produktionen, selv om det bliver mindre. Jeg går ud fra, at universiteternes bestyrelser også læser rapporten her,« siger Helge Sander.

RUCs rektor, Henrik Toft Jensen, mener ikke umiddelbart, at fremtidens arbejdsløshedstal bør få RUC til at mindske optaget af journaliststuderende.

Rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, vil derimod ikke tage stilling til optaget. Han vil først se den evaluering af de tre journalistuddannelser, der er færdig til næste år.

Martin Kaae, formand for den største gruppe af studerende – nemlig dem på Danmarks Journalisthøjskole i Århus – er bekymret for kvaliteten af undervisningen, hvis der skæres i optaget.

»Hvis der skal skæres, så nytter det ikke, at der samtidig kommer færre penge. De kompetencer, vi får, skal fremover bruges til mere og andet end journalistik. Som arbejdsmarkedet ser ud lige nu, så skal vi blive bredere og dygtigere på flere forskellige områder. Det kan ikke lade sig gøre, hvis man fjerner nogle af pengene,« siger Martin Kaae.

 

Akademikerne kommer stormende. Holder PLS Rambølls prognoser stik, så er akademikere fra fag som kommunikation og medievidenskab allerede i 2006 den næststørste gruppe på medie-arbejdsmarkedet. I 2000 sad de akademiske formidlere kun på hver tiende stilling, mens de besætter cirka hver femte stilling i mediebranchen i 2006.

På Børsen, der de seneste fem år har haft en oplagsstigning på cirka 50 procent, vælger chefredaktør Leif Beck Fallesen ofte en akademiker frem for en journalist. Mette Bock, der er chefredaktør på JydskeVestkysten, tror også på en stigning i antallet af akademikere i mediebranchen.

»Der bliver brug for akademikere, fordi verden bliver mere kompleks, og medierne samtidig skal navigere i en meget, meget hård konkurrence. På JydskeVestkysten får vi også behov for akademiske medarbejdere med analytiske kompetencer,« siger Mette Bock, der selv er cand.scient.pol og mag.art. i filosofi.

Trods flere dages forsøg har det ikke været muligt for Journalisten at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs, der er ansvarlig for uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole.

 

Læs også: Få ansøgninger, Det flermediale Danmark, Mediemikstur, Vagthund med næse for penge og Fremtiden er flermedial

En broget skare af medieuddannede

Mediearbejdsmarkedet beskæftiger folk med uddannelser inden for journalistik, tv-og film, design, grafisk kommunikation, multimediedesign, virksomhedskommunikation, fotografi, kommunikation og datalogi, information og medievidenskab m.v. Alle grupper er omfattet af undersøgelsen.

I 2004 vil 42.000 personer have en medieuddannelse, mens antallet af medieuddannede forventes at stige til 44.700 i 2010.

Ud af de 42.000 medieuddannede i 2004 er 6.500 journalister. I 2010 vil der være omkring 7.000 journalistuddannede.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen