Dagbladet Information har optalt de tre morgenaviser Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidendes forsider og lederartikler fra den 5. februar – dagen efter ambassade-afbrændingen i Damaskus – og 24 dage frem

I undersøgelsen er dækningen af Muhammed-sagen blevet inddelt i seks emne-kategorier såsom 'regeringens håndtering', 'ytringsfrihed' og 'protester'.

Tallene viser, at der er stor forskel på de tre morgenavisers prioritering. Politiken bringer for eksempel 12 forsidehistorier og ti lederartikler om regeringens håndtering af sagen, mens Jyllands-Posten til sammenligning kun har én forside og ingen lederartikler med det fokus.

* Læs hele undersøgelsen på blog.information.dk/medielandskabet.

Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken:

BRUDFLADER. »For få år siden mente mange medieforskere, at morgenaviserne var blevet alt for ens. Nu ser de en politisering. Jeg kan godt genkende, at aviserne er blevet mere uenige i de senere år, og at det på enkelte stofområder – men langtfra alle – også ses i de journalistiske prioriteringer.

Men jeg tror ikke, at udviklingen primært skyldes avis-interne forhold, men derimod samfundsudviklingen. Nye konfliktlinjer, der går på tværs af tidligere tiders højre/venstre-skala, har skabt nye brudflader, der også ses i aviserne.

Hertil kommer det banale faktum, at dansk politik siden 2001 har været forankret på den ene fløj, hvor det tidligere var et grundvilkår, uanset om regeringen var borgerlig eller socialdemokratisk, at den var forankret i midten.«

Niels Lunde, chefredaktør på Berlingske Tidende:

MÅLRETTET. »Konkurrencen er blevet hårdere mellem aviserne, og vi blevet mere bevidste om, at vi ikke skriver ud i den blå luft, men til nogle bestemte læsere.

Det er en naturlig og en sund udvikling, at aviserne bliver mere forskellige. I forbindelse med Muhammed-sagen har aviserne skændtes indbyrdes i fuld offentlighed, og det er værdifuldt. Tidligere havde aviserne en tendens til ikke at kritisere hinanden. Udviklingen har intet med partipresse at gøre. Den journalistiske uafhængighed og integritet er intakt, og den kritiske journalistik er fortsat vores berettigelse.

Det er ikke altid et mål at skrive til flest mulige læsere, men også til de rigtige læsere. Berlingske Tidendes målgruppe er købestærk, og det er en fordel på annoncemarkedet. Alle aviser prioriterer stoffet, og det gør vi også. Vi skriver for eksempel mindre om socialstof og ulandsstof og mere om erhvervsstof, men vi er stadig en omnibusavis.«

Carsten Juste, chefredaktør på Jyllands-Posten:

VÆRDIKAMP. »I slutningen af 1990erne gik annoncemarkedet i stå, og vi måtte skære drastisk ned og lægge en ny strategi – alle morgenaviser gik hver sin vej. Jeg mener derfor, det er økonomien, og ikke ideologi, som har differentieret aviserne fra hinanden.

Vi lavede et nyt tillæg – KulturWeekend – og jeg sagde, jeg ville have mere farligt og skarpt kulturstof. Samtidig indledte Anders Fogh en værdikamp, og det tog de til sig på kulturtillægget. På det tidspunkt lagde Politiken og Jyllands-Posten virkelig afstand til hinanden især på debatstoffet.

I Muhammed-sagen er der virkelig store forskelle på avisernes dækninger, men det er ekstraordinært, fordi vi selv blev historien. Efter Muhammed-sagen vil der stadig være værdi-ladede forskelle på kulturstof og debatstof i aviserne, men den journalistiske grundstamme er intakt, og vi vil være politisk neutrale, uanset hvem der sidder på magten.«

* Læs også i dette nummer af Journalisten: »Ideologi på forsiden«, »Politiken anklages for at være utroværdig«, »Kulturkamp på kulturgangen« og »Chefideologens indtog«