Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten dækkede valget bedst, mens DR leverede for lidt public service i programmet 'Kandidaterne'. Se 10 pointer om mediernes valgkamp.
Torsdag vandt rød blok folketingsvalget. Men morgenaviserne og TV 2 News kan også kalde sig for vindere. De klarede nemlig mediedækningen bedst, mens TV 2s håndboldkamp i Silkeborg var en pinlig svipser.
Det er nogle af konklusionerne i en miniundersøgelse, Journalisten.dk har lavet blandt 13 journalister, redaktører, undervisere og forskere.

De 13 i panelet har svaret på 12 spørgsmål – blandt andet om hvor godt medierne samlet set har klaret opgave med at dække valgkampen. På en skala fra 0 til 10 lander den samlede dækning over middel på 6,8.

POINTE 1: MORGENAVISERNE VANDT
8 ud af de 13 i undersøgelsen mener, at morgenaviserne – Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten – har klaret dækningen af valget bedst. Der er blandt andet ros for mange flotte grafikker og for at være bedst til at holde sig til substansen.
»Jyllands-Posten har i printversionen holdt sig fra at bringe sensationelle udsving i meningsmålingerne, men holdt sig til, at Rambøll-målingerne viste meget få udsving,« siger professor ved Institut for Statskundskab ved SDU, Erik Albæk.

POINTE 2: NEWS VAR OMDREJNINGSPUNKTET
På andenpladsen som bedste medie kommer TV 2 News ind med fire stemmer. (I panelet var nogle så glade for dækningen, at de stemte på flere medier som valgets vindere). Besvarelserne viser, at TV 2 News har bevist, at de ikke er til at komme uden om, når der det gælder store begivenheder som valg.
»Mediedækningen har været massiv, og TV 2 News har været et omdrejningspunkt,« siger Ole Nørskov, tidligere direktør for Mediawatch.dk.

POINTE 3: DRs 'KANDIDATERNE' VAR FOR LIDT PUBLIC SERVICE
Til gengæld er der kritik af DR Nyheders aftensatsning "Kandidaterne" med Kim Bildsøe-Lassen og Ask Rostrup som værter. Programmet havde for meget fokus på tekniske gimmicks som GPS-overvågning og det særlige Askometer. Faste gæster var de to tidligere spindoktorer Søs Marie Serup Laybourn og Morten Bøje Hviid, der diskuterede meningsmålinger og spin. Det koncept får ikke mange positive ord med på vejen. Ifølge fire medlemmer af panelet gik der for meget spinsnak, meningsmålinger og teknisk fetichisme i formatet – og for lidt indhold.

»DR's gimmick med at følge partilederne via GPS er et godt eksempel på, at man ikke nødvendigvis skal gøre det bare fordi, man kan – det blev aldrig brugt journalistik og kom derfor til at virke fjollet,« lyder kommentaren fra Niels Krause-Kjær.
Chefredaktør Kristoffer Gravgaard fra nyhedsbureauet Newspaq mener, at programmerne var for tynde for et public service-program "med alt for meget form og metasnak og alt for lidt substans".

POINTE 4: MOGENSEN OG KRISTIANSEN FIK FOR MEGET TALETID
Samme kritik – dog i mindre omfang – retter sig mod TV 2 News. Her fyldte kommentatorduoen Peter Mogensen og Michael Kristiansen alt for meget i aftenfladen, mener blandt andre Ole Nørskov, tidligere direktør for Mediawatch.dk
»Især deres analyser af de statistisk usikre meningsmålinger og deres udlægning af, hvorfor – muligvis ikke-eksisterende – forskydninger er opstået, har været decideret tåkrummende,« siger han.
Samlet mener 8 ud af de 13, at der blev afsat for meget plads til spekulationer om spin og strategi. Kun en enkelt synes ikke, der har været for meget spinsnak.

POINTE 5: ALDRIG MERE HÅNDBOLDKAMP
Det koncept, som har ubetinget færrest støtter, er TV 2s valgdebat med cheerleaders og klappepølser i Silkeborg. "Tåkrummende" og "et cirkus" er nogle af de ord, der sættes på programmet, som eventchef Ulla Pors efterfølgende kaldte "politik serveret på en sjovere og kortere måde".
Mens de fleste i panelet vender tommelfingeren nedad, er Peter Bro fra Center for Journalistik ved SDU parat til at give TV 2 point for forsøget på at skabe fornyelse.
»Men popificeringen af dansk politik fungerede ikke. Vi mangler flere politikere med sans for formatet, hvis det skal lykkedes – og måske også en helt ny politisk kultur blandt vælgere og folkevalgte,« forklarer Peter Bro.

POINTE 6: FAKTATJEK ER DET NYE SORT
Medierne har ifølge panelet været bedst til at tjekke fakta. Her ligger karaktergennemsnittet på 7,5 på en skala fra 0 til 10. Næsten halvdelen af panelets 13 medlemmer mener, at for eksempel DRs Detektor, Jyllands-Postens Faktameter og B.T.s Løgnedetektor var valgets bedste koncept.
De fleste bidrag fra faktatjek-redaktionerne har ifølge uddannelsesleder på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole Henrik W. Jørgensen "været præget af saglighed og solid research".

Redaktør på Ugebrevet A4 Jan Birkemose hører til en af de få kritikere af faktatjek.
»Jeg har stor sympati for idéen med faktatjek, og jeg vil slet ikke opfordre til at man går baglæns – tværtimod. Blot mener jeg, at man er nødt til at tage opgaven mere seriøst,« siger han.
Ifølge Jan Birkemose de fleste talkrige så komplekse, at der sjældent findes entydige svar.
»Derfor bliver det en overfladisk og i værste fald skadelig begivenhed, når nogle generalister, det vil sige journalister, får magten til at udlægge sager, som selv videnskaben er uenige om.«

POINTE 7: MENINGSMÅLINGER GAV IKKE MENING
Et stort flertal mener – ikke så overraskende – at brugen af meningsmålinger er gået over gevind. 10 ud af 13 synes, at de daglige meningsmålinger har fyldt alt for meget. Ofte var der slet ikke statistisk grundlag for at konkludere noget som helt på de marginale skred i målingerne – alligevel var de krumtappen i mange mediers dækning.

"Helt guddommeligt" var det ifølge professor Erik Albæk, når medierne prøvede at forklarede de daglige udsving i meningsmålingerne med vælgernes modtagelse af partiernes seneste udspil.
»Den mest nærliggende forklaring var, at meningsmålingen var gal. Men det oplyste man ikke seerne, lytterne eller læserne om,« siger professor Erik Albæk, der blandt andet undersøgte tv-nyhedernes valgkampsdækning i perioden 1994-2007.

POINTE 8: DEN BEDSTE JOURNALIST VAR EN KVINDE
På spørgsmålet om, hvilken journalist, der har markeret sig positivt i valgkampen melder de fleste pas. »Kan ikke komme i tanke om én eneste journalistisk enkeltmandspræstation, som springer i øjnene«. Og »Journalistikken har været ekstremt reaktiv i.f.t. politikernes meldinger.«
Et par deltagere i panelet peger dog på TV 2s Cecilie Beck, der både har optrådt som vært i to partilederrunder og har opsøgt politikerne ude blandt vælgerne for at lave, hvad en paneldeltager kalder "freestyle-interviews" med politikerne.

Andre peger på Poul Erik Skammelsen, der var vært om aftenen på TV 2 News. Eller
Jens Olaf Jersild, der havde alle partierne i krydsild på DR1. Samme Jersild møder dog også kritik for at afbryde sine gæster for meget.

En enkelt stemme går til B.T.'s Thomas Nørmark Krog for dækningen af Helle Thorning Schmidts skatteforhold.
»Det er den eneste journalistiske historie, der for alvor har sat dagsorden. Ellers har partierne primært kunnet styre de store dagsordener,« mener Kristoffer Gravgaard, chefredaktør på Newspaq.

POINTE 9: BEHOV FOR FAKTA-TJEK VERSION 2.0
Fremadrettet mener Peter Bro fra SDU, at medierne til næste valg bør videreudvikle en af valgets mediesuccesser, fakta-tjekket. Medierne skal ikke alene afgøre, hvad der er sandt og falsk, men også omregne det til konsekvenserne for den enkelte dansker eller kommune.
»Kort sagt: vi mangler fakta-tjekket version 2.0,« forklarer Peter Bro.

POINTE 10: FÆRRE ORAKLER OG MERE JOURNALISTIK NÆSTE GANG
Hvad skal der så være mindre af i medierne i næste valgkamp? De færreste vil beklage en nedtoning af kommentatorernes rolle. Ifølge Henrik W. Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gav den ekstreme brug af politiske kommentatorer valgdækningen en slagside.
»Der var alt for meget fokus på politiske spin, politikernes kommunikation og de daglige meningsmålinger. Det er billig og uforpligtende orakeljournalistik, som giver tomgangssnak en hel ny dimension.«

Jan Birkemose fra A4 tænker i de samme baner.
Han mener, at der næste gange skal mere fokus på indhold. Det gik for eksempel galt den dag i valgkampen, hvor Lars Løkke Rasmussen fik stukket et spædbarn i armen af en mor med en ghanesisk mand.
»Hvorfor blev hele dagen brugt til at endevende, hvordan Løkke tacklede situationen? Man skulle i stedet have kigget nærmere på det politiske emne, der ligger i pointordningen, og som der er masser af politisk uenighed om. Det handler tilmed om rigtige mennesker og tilværelser – ikke abstrakte milliardbeløb.«

Journalisten har spurgt 25 journalister, redaktører, undervisere og forskere. 13 har svaret.
Deadline for undersøgelsens svar var dagen før valget – det vil sige onsdag den 14. september.

De har medvirket: Ole Nørskov, tidligere direktør for Mediawatch.dk, Henrik W. Jørgensen, uddannelsesleder ved Danmarks medie- og Journalisthøjskole, Kristoffer Gravgaard, chefredaktør på Newspaq, Lasse Jensen, radiovært på Mennesker og Medier P1, Suzanne Moll, nyhedschef Radio 24syv, Jens Otto Kjær Hansen, rektor Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, lektor Mark Ørsten, leder af journalistuddannelsen på RUC, Elisabeth Svane, politisk redaktør Fyens Stiftstidende, Jan Birkemose, redaktør Ugebrevet A4, Søren Schultz Jørgensen, partner Kontrabande, Niels Krause-Kjær, politisk kommentator, professor Peter Bro, leder Center for Journalistik, SDU, Erik Albæk, professor Institut for Statskundskab, SDU.