search

Moralske sportsjournalister

"Ikke én af de interviewede journalister ser sig i stand til at svare præcist for sig. Spørgsmålet er ellers simpelt: Hvilke regler inden for cykelsporten brød Rasmussen, der retfærdiggjorde hans videre skæbne. Ikke én kan eller vil svare, ifølge Wivels artikel."

"Ikke én af de interviewede journalister ser sig i stand til at svare præcist for sig. Spørgsmålet er ellers simpelt: Hvilke regler inden for cykelsporten brød Rasmussen, der retfærdiggjorde hans videre skæbne. Ikke én kan eller vil svare, ifølge Wivels artikel."
TAVSHED.
Kære Jacob Staehelin B.T., Lars B. Jørgensen Berlingske Tidende, Lars Werge Ekstra Bladet, Niels Christian Jung, DR, og Sørine Gotfredsen. Et svar er påkrævet.

Klaus Wivel sætter sig i Weekendavisen d. 9. april for at undersøge, hvordan toneangivende sportsjournalister vil forklare cykelrytteren Michael Rasmussens dramatiske exit af Tour de France i 2007. Sådan helt faktuelt. Det viser sig hurtigt, at ikke én af de interviewede journalister – de her ovennævnte – ser sig i stand til at svare præcist for sig. Spørgsmålet er ellers simpelt: Hvilke regler inden for cykelsporten brød Rasmussen, der retfærdiggjorde hans videre skæbne. Ikke én kan eller vil svare, ifølge Wivels artikel.

I et stort interview i Weekendavisen 26. marts, gav Rasmussen udtryk for, at det var et justitsmord og "den største skandale i sportshistorien", at han blev pillet ud af løbet for angiveligt at have løjet om, hvor han trænede op til touren i 2007. Et dramatisk tour-exit, der ifølge Rasmussen selv netop også skyldtes en fordømmende dansk sportspresse.

Sidste år udkom professor Verner Møllers bog, "Løgn over Løgn – Om Michael Rasmussens Tour de France – exit", der ifølge Wivel "giver rytteren medhold" i stort set alt, hvad Rasmussen siger i interviewet. Wivel giver udtryk for sin undren over, at bogen ikke rejste mere debat, end den gjorde.

Kan det hænge sammen med, at Møllers bog, ifølge Wivel, ikke er blevet anmeldt på et eneste dagblad? Og altså heller ikke i B.T., Berlingske Tidende og Ekstra Bladet.

Over for Wivel kalder Lars B. Jørgensen det "underligt", at bogen ikke er blevet anmeldt. Lars Werge kalder det en "ligegyldig bog", Niels C. Jung kalder den veldokumenteret, og Sørine Gotfredsen har ikke læst den. Hun er derudover selv ude af stand til at forklare fakta bag Rasmussens tour-exit, men skriver i Ekstra Bladet 4. april, at Rasmussen har et "højstemt mytologisk billede af sig selv".

Hvorfor vil den danske sportspresse ikke tage fat i en bog, der faktuelt forholder sig til Rasmussen-sagen? Er det, fordi en anmeldelse af Møllers bog samtidig er en anmeldelse af toneangivende danske sportsjournalisters moralistiske ageren i sagen? Tilmed uden at have den nødvendige viden om dopingreglerne. Den mistanke hænger i hvert fald ved, indtil bogen bliver anmeldt.

– David Olsen, idrætshistoriker, Industrimuseet, og Bjørn Kock Sørensen, journalist

SVAR 1. Det falder mig lidt svært at svare udtømmende på, hvorfor Verner Møllers bog "Løgn over Løgn" ikke er blevet anmeldt. Det bedste svar kunne formentlig komme fra Berlingske Tidendes litteraturredaktør, eftersom vi ikke anmelder bøger på sportens trange plads, hvilket jeg også forklarede Klaus Wivel fra Weekendavisen.

Jeg kan for egen regning afvise, at den manglende anmeldelse skulle være på grund af manglende vilje til at udøve selvkritik, endsige stille skarpt for 119. gang på den del af Michael Rasmussens sagskompleks, der vedrører de famøse advarsler, som blev begyndelsen til enden for hans Tour de France i 2007.

Men når bogen ikke vakte den opsigt, forfatteren og Weekendavisen mener den rettelig fortjener, kan årsagen måske være, at den gør regning uden at få det hele med. Verner Møllers påstand er, at der blev begået et justitsmord på MR, fordi han for det første slet ikke burde have haft en advarselssag på halsen, og fordi Danmarks Cykle Union startede miseren ved at bryde deres tavshedspligt.

At gå ned i sagens mange detaljer levnes der ikke plads til her. Overordnet vil jeg dog anføre, at MR også blev dømt på den indiciebyrde, der blev blotlagt under Tour de France 2007, hvor det stod klart, at han dels slæbte rundt på et antal advarsler allerede, dels ikke som angivet havde opholdt sig i Mexico, men derimod i Dolomitterne, med den motivanalyse, dét nu giver grobund for.

At det alene skulle være an angiveligt moraliserende dansk presse, som har ført Rasmussen til skafottet, er at overvurdere journalisternes betydning. Men man kan vel ikke klandre DR's Niels Christian Jung for at have gjort sit arbejde og dermed rejst en – begrundet, synes jeg – mistanke mod Rasmussen.

Som jeg med svigtende held forsøgte at forklare i Weekendavisen, er Michael Rasmussen også del af en øjensynligt uendelig og meget smertelig doping-saga, der strækker sig fra Festina i 1998 til diskvalifikationen af Floyd Landis i 2006. Heller ikke det kan man se bort fra i den samlede dækning af affæren.

Jeg har skrevet over 200 artikler vedrørende Rasmussen gennem de sidste tre år. Og jeg kan blankt afvise, at de skulle være båret af en rigid moralsk agenda.

– Lars B. Jørgensen, journalist, Berlingske Tidende

SVAR 2. Nu skal man ikke tro på alt, hvad man læser i en avis. Det er Klaus Wivels påstand, og den underbygger han jo på fin vis, hvis I – efter endt læsning i forhold til at forklare Michael Rasmussens dramatiske exit fra Tour de France 2007 – sidder tilbage med konklusionen 'ikke én kan eller vil svare, ifølge Wivels artikel'.

Michael Rasmussen blev smidt ud af Tour de France, fordi han overtrådte de interne regler på Rabobanks cykelhold.
Det var en beslutning truffet af cykelholdets ledelse, der førte til eksklusionen af Rasmussen. Det forklarede jeg (mange gange) Klaus Wivel, da han interviewede mig.

Jeg kan se af artiklen, at det interview ikke førte til noget. Sådan er det jo for mange journalister – at de oplever, at et interview ikke fører til noget. Ofte lader man så være at skrive interviewet ind i en artikel, eller man dropper sin vinkel og finder en anden.

Det er naturligvis Klaus Wivels beslutning, hvordan han vil vinkle. Det er min beslutning at karakterisere Verner Møllers bog "Løgn over løgn" som ligegyldig.

Det har jeg gjort forskellige steder, siden bogen udkom. Og Verner Møllers bog og hans pointer er blevet omtalt flere gange i Ekstra Bladet siden november 2009. Men i særdeleshed før: Ekstra Bladet har gentagne gange i de seneste knap tre år lagt spalteplads til Michael Rasmussens version af begivenheden. Vi har indhentet kommentarer og har vinklet på udtalelser fra en række af de personer, som Verner Møller anklager i sin bog.

Når jeg mener, at Verner Møllers bog er ligegyldig, hænger det sammen med, at han påkalder sig en forskningsbaseret forpligtelse til uhildet at gå hele vejen for at fortælle sandheden om Rasmussen-sagen.
Men læsning af bogen afslører på pinagtig facon, at Verner Møller kun spørger om de ting, der ikke skader Rasmussen. Og at han ikke opsøger alle kilderne i forløbet.

Mere opfarende gemytter end jeg ville formentlig kalde den slags for snyd og bedrag på den akademiske vægt. Jeg har blot tænkt, at det var uhæderligt, og har forsøgt at glemme bogen – en tilfredsstillelse, Wivel, Kock og Olsen tilsyneladende ikke vil tillade mig. •

– Lars Werge, journalist, Ekstra Bladet

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen