I en usædvanlig tale til hele den hollandske journaliststand erklærede David Montgomery her til middag, at journalister bør ændre selvopfattelse og ophøre med at adskille den kommercielle side af mediebranchen fra journalistikken. »Vi står over for en enorm udfordring,« sagde han.
Ifølge David Montgomery, der står i spidsen for Mecom og dermed også Berlingske Media, er der brug for en gennemgribende holdningsændring. Men samtidig pointerede han, at mediebranchen og ikke mindst dagbladene stadig har en stærk fremtid foran sig, hvis de involverede er parate til at gribe mulighederne:
"Der er brug for, at journalister opgiver de traditionelle barrierer og i en helt anden grad end tidligere begynder at knytte bånd til den kommercielle side af mediebranchen," erklærede David Montgomery i sin tale på de hollandske udgiveres Media Facts-konference i dag.
Og føjede siden til:
"Den udbredte opfattelse, at aviser i printform skal forkæles og holdes langt væk fra den inficerede, kommercielle verden, er en vildfarelse fra det økonomiske galehus. Den bedste måde, aviserne kan bidrage til demokratiet og samfundet, er ved at tjene penge. For det er den eneste måde, de kan overleve på på lang sigt."
Monty, der for nylig varslede et markant opgør med kollektive aftaler og eksisterende overenskomster, understregede samtidig, at spørgsmålet er, om journaliststanden har "modet" til at ændre deres arbejdsrutiner og journalistiske grundkultur i jagten på de nye mål. Herunder at se sig selv som fremtidens nye digitale mulitmediejournalist.
"Er journalisten, der ellers er vant til en fuldstændig uafhængighed fra resten af avisens organisation, parat til en ny tids integreret mediealder med mobile platforme, digitale kanaler og stadig større krav fra både læsere og annoncørere til mere information, bedre kvalitet og hurtigere levering?" lød det retoriske spørgsmål fra Mecoms topboss, der samtidig ikke efterlod nogen tvivl om, at der kun findes en vej frem.
Han understregede således, at journalister og udgivere i fællesskab har mulighederne og evnerne, men også forpligtelsen til at skabe de nødvendige forandringer, så man kan ride med på den næste vækstbølge.
"Hvis vi sætter den mulighed over styr, så vil andre medieselskaber blot spise vores del af kagen. De vil profittere på, at de trykte medier er på retur og vær forvisset om, at brugere vil acceptere erstatningen."
Den omfattende tale var gennemsyret af et budskab om, at journalister i langt højere grad bør være omstillingsparate og åbne for nye arbejdsgange. Men også – og måske endnu vigtigere – en melding om, at de gamle journalistiske dyder som demokratiets vogtere sagtens lader sig forene med den nye og langt hurtigere digitale medieverden.
"Alt for ofte hører vi argumentet, at hvis vi gennemfører forandringer i vores branche, så går det ud over kvaliteten og tillige betyde, at demokratiet sættes ud af kraft, hvilket naturligvis er helt usandsynligt. Men for at sige det lige ud, så har verden – for slet ikke at tale om demokratiet – ansvaret for at sikre avisernes overlevelse. Demokratiet har derimod sejret i de seneste årtier netop på grund af lettere adgang til øjeblikkelig og ustoppelig kommunikation."
David Montgomery kom herefter med eksempler på, hvordan breaking news i dag dækkes så intensivt af onlinemedier, at det sætter helt andre krav til den trykte avis.
"Dermed ikke sagt, at aviserne skal opgive deres rolle som offentlighedens vagthund. Jeg vil snarere anerkende, at den omfattende opgave kun kan løftes med de nyeste journalistiske metoder og ved brugen af alle tænkelige kanaler."
Monty, der har en historie som Rupert Murdochs våbendrager, brænder fortsat for det trykte ord og for at sikre de mange dagblade, der tjener samfundet.
"Jeg vil beskytte avisen som et unikt og personligt produkt, der ikke har sin lige i nogen anden kommunikationsform, hvis ellers det bliver redigeret ordentligt," sagde han til de fremmødte med tilføjelsen, at kun en "radikal reform" af de gamle dagblade kan sikre deres overlevelse i nær fremtid.
"Avisernes traditionelle forretningsmodel er ikke blot elendig, den er simpelthen ikke levedygtig. Modellen, hvor én gruppe mennesker producerer én type indhold til blot ét medie, som så distriuberes til en læser, har fuldstændig spillet fallit."
Mecom har da også for nylig pointeret, at produktiviteten i hele koncernen skal skures voldsomt op, fordi indtægtsgrundlaget er faldende.
"Sagt lige ud – hvilket mine hollandske venner anmoder om – så betyder det færre ansatte, der skal producere flere produkter og skabe større overskud fra nye kilder."
Monty understregede desuden flere gange, at der ikke er nogen vej udenom. Uanset hvor meget den gamle medieverden kan have imod forandringer, så er det pinedød nødvendigt.
"Det handler om overlevelse," erklærede Mecoms øverste direktør.
"Selvfølgelig er intet af dette muligt, hvis man stædigt hænger fast i de traditionelle journalistiske roller og arbejdsmetoder. Alt afhænger dog af en mere kommerciel tilgang til måden, man gør brug af ens journalistiske indhold og siden offentliggør det på. Det handler om at vinke farvel til gammeldags strukturer og hierakier. Journalister skal fremover være i stand til at indhente og behandle hele segmenter af indhold fra mange kilder og siden publicere det både online og på print uden indgriben."
På konferencen i Holland fremhævede Montgomery i øvrigt Lisbeth Knudsen og præstationerne i Danmark som et eksempel på, at vi taler om en helt ny tænkning. Monty citerede således Lisbeth Knudsen for at sige, at "de enorme forandringer, vi som professionelle journalister gennemlever i disse år, betyder, at gårsdagens journalistiske helte ikke nødvendigvis er morgendagens helte."
"Hvad der i går var formidable journalister vil muligvis ligne de rene amatører i næste uge, når evnen til at fortælle historier skifter fra den en enkelt platform til multimedieproduktion."
Hele David Montgomerys tale ved den hollandske medieudgiver-konference kan læses her.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Debatten minder mig om historien om de tre mænd, der sad i en synkende jolle. Den ene går i panik og råber om hjælp. Den anden begynder at øse, selv om det er omsonst. Den tredje kræver betaling af redningsmændene, da de iler til. Hvorefter redningsmændene kigger undrende på ham og siger: "Mr. Montgomery, I presume!"
Gæt selv hvordan historien ender.
Hvordan kan man påstå, at penge ikke er interessante i en journalistisk diskussion?
Med mindre du vil acceptere en løn på et niveau under en flaskedrengs eller det rene ingenting, er det forudsætningen for, at vi har et fag, man kan leve af og i. Det forudsætter, at der er læsere, brugere eller annoncører, som fremdeles er villige til at BETALE for de gode historier eller dagsordenssættende nyheder, ellers kan stikke dine gode historier op, hvor twitter altid kvidrer:-)
Jeg kunne dog godt tænke mig at se mere konkrete bud fra Montgomery på, hvordan udgiverne har tænkt sig at forvandle journalisternes spassen rundt på diverse platforme til klingede mønt i stedet for bare at efterlyse forandringsvillighed fra alle os på gulvet.
Der er og har altid været en læser til den gode historie og det vil der også være i fremtiden. Hvis bare historien er god, så er det da fulstændig ligegyldigt, om den er skrevet på papir, pc, tv vc-papir eller mobilos. Læseren skal nok finde historien før eller senere. Resten er penge, og penge er ikke interessante i en journalistisk diskussion. Det sku da lige være, om der er en eller anden it-fyr, der har nappet en milliard. Så er penge en god historie.
Resten af denne diskussion hører hjemme i Monty Python eller i Milliardærernes Magazin.
Heini Gaard, journalist
Budbringeren - Monty - er ganske givet ikke guds smukkeste her på jord...hverken journalistisk, etisk eller (antageligt - kender kun fyren på hans handlinger) i sit væsen!
Når det er sagt: Manden har en pointe, der er ilde hørt og meget nem at være Monty-modsat på.
Men prøv at skær den her ud i pap: Bageren bager boller, der smager af lo.. og ligner det samme. Den gik i mange år, fordi kunderne ikke kunne købe bollerne andre steder. Men nu flygter kunderne til den nye bager rundt om hjørnet. Eller henne i Føtex. Alligevel bager den gamle bager videre - for boller skal da smage af lo..! Punktum!
Billedet er stramt tegnet op; jeg ved det. Men bagerens situation er den samme, som mange medier - og dermed vi journalister - står i. Spørgsmålet er derfor ikke, om bageren kan tillade sig at være håndværkeren, der tror på lo.. i bollerne - det kan han kun, hvis håndværket kan sælges. Uden købere kan bageren bage alle de lorte-boller, han vil. Køberne køber i stedet sneglen på den anden side af vejen. Bagere er der nemlig nok af.
Jeg synes, det interessante her er: Respekt for håndværket, respekt for ædle motiver med journalistikken - men hvis det, vi laver, ikke kan sælges, kan vi lige så godt melde os som frivillige fortællekarle og syngepiger. Der er nemlig ikke penge i boller med lo..! Punktum!
Derfor: Hvad gør vi, venner? Båden synker!
Ja, og lad os osse lige afskaffe Jesus i Folkekirken !
Kors i hytten, hvor er det let at argumentere for, hvis man vender billedet og siger: Ellers render de andre med KAGEN !
Journalistisk integritet er det eneste værn, den enkelte borger har mod kommerciel udnyttelse af hans eller hendes rettigheder, så at give køb på dette, er sg. da som at bede den danske præstestand om at stryge Jesus under de kommende søndagsprædikener.
George W gjorde det osse:
Either You´re with us - or you´re with THE ENEMY !
Fri os fra billige argumenter, når vi sælger vores sjæl til det kommercielle marked - det handler til enhver tid - i enhver opgave - hver dag...om at holde fast i mennesket, og kan DET ikke bære annoncerne, må vi stoppe...
Gudfader bevares !
mvh
Freelancejournalist Margit Knoblauch
Flere