I en større artikel i søndagens udgave af The Observer tilkendegiver David Montgomery, at der stadig kan og skal spares penge i Mecom-imperiet. Men han antyder samtidig også højere lønninger.
Selv om profit og overskudsgrad er den helt afgørende faktor for ledelsen af Mecom Group plc, der blandt andet tæller Berlingske Media, så er det ikke ensbetydende med nedskæringer på alle fronter.
I søndagens udgave af The Observer giver Mecoms bestyrelsesformand, David Montgomery, således udtryk for, at den igangværende omstrukturering vil betyde bedre lønninger til mange journalister.
Årsgen er kravet til alle journalister i Mecom-imperiet om, at de fremover skal arbejde for flere bladtitler og platforme på samme tid. Og at det vil betyde efteruddannelse samt bedre lønninger til mange, siger han til The Observer, hvori det blandt andet hedder:
»The old model of a single set of staff producing a single newspaper is simply not viable,« he says, adding that all his journalists will be required to work across different titles and platforms; »that transformation is at the core of our developments.« But he points out that they will be retrained, and many will be paid more as a result. »This has never been purely a cost-cutting story because cost cuts will be eaten up by wage inflation.«
Artiklen i The Observer slutter dog af med en kraftig advarsel om, at David Montgomery ikke er færdig med at spare og skære ned. Blandt andet må aviser og redaktioner med store pladsforhold indstille sig på, at de skal stuves sammen på langt færre kvadratmeter. Hele artiklen kan læses her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.