Monocle-redaktør udvider med butik i New York

Stadig flere mediehuse forsøger at tjene penge på alt andet end journalistikken. Det gælder også verdensmesteren i livsstilsmagasiner, Tyler Brûlé, som står bag Monocle og Wallpaper. Nu åbner han butik i New York.

Der er efterhånden mange måder at drive bladhus på.

Hvor det traditionelt handlede om at levere nyheder, information og underholdning, så er der i dag tilføjet en masse nebengeschæfter. Det viser i hvert fald den seneste udvikling i en række koncerner – fra JP/Politikens Hus i Danmark til nogle af de helt store i Storbritannien og USA.

Og nu hopper en af verdens stærkeste livsstilsmagasiner, Monocle, med på bølgen.

Magasinet, der blev lanceret for tre år siden, udvider nu med butik i West Village i New York, skriver New York Times.

I forvejen er Monocle allerede tilstede i London, Tokyo, Hong Kong og Los Angeles.  Og på hylderne finder man noget så sjældent for mediebranchen som møbler, tøj og tilbehør. 

Altså indhold, som på ingen måde ligner det, som mediebranchen oprindeligt stod for. 

PS: Danskere kan delvist shoppe med via Shop.Monocle.com.

0 Kommentarer