Moll sagde allerede op i oktober

Suzanne Moll sagde allerede sit job op i oktober. Hendes afgang har altså intet at gøre med fyringen af Mads Brügger, fortæller digital chef Patrick Bay Damsted. Mikael Bertelsen fortsætter, og der skal hyres ny administrativ chef. (Opdateret med interview med tillidsmand)
19.11.2012 · 10:49

Suzanne Moll sagde allerede sit job op i oktober. Hendes afgang har altså intet at gøre med fyringen af Mads Brügger, fortæller digital chef Patrick Bay Damsted. Mikael Bertelsen fortsætter, og der skal hyres ny administrativ chef. (Opdateret med interview med tillidsmand)

Medarbejderne på Radio24syv har her til formiddag fået at vide, at nyhedsredaktør Suzanne Moll stopper på radioen. Det sker kun en uge efter, at en anden af lederteamets medlemmer Mads Brügger blev fyret med øjeblikkelig varsel. Men de to hændelser har intet med hinanden at gøre, fortæller digitalchef Patrick Bay Damsted til journalisten.dk.

»Hun sagde allerede op i oktober, fordi hun gerne ville tilbage og lave internationale projekter. Hun og Jørgen blev enige om at udskyde det til lidt efter fødselsdagen 1. november, og så skete der det med Mads. Det er meget udramatisk,« siger Patrick Bay Damsted.

I stedet er det nu Jørgen Ramskov, der bliver journalistisk chefredaktør på radioen. Til at aflaste ham for de administrative opgaver skal der ansættes en ny administrativ chef, fortæller Patrick Bay Damsted. Det er endnu ikke endeligt besluttet, om der skal hyres en ny kanalchef i stedet for Mads Brügger. Mikael Bertelsen fortsætter, og man vil give ham lidt tid til at reorganisere programafdelingen.

Ifølge tillidsmand Rasmus Mark Pedersen kommer Suzanne Molls afgang som en stor overraskelse:

»Overrasket er min umiddelbare reaktion. Men, når det synker ind giver det god mening. Vi refererer stadig til de to mellemledere, og nu bliver der et led mindre op til Jørgen. Når der er en chef for hele biksen er det en god måde at få radiostationen til at stå sammen på,« siger Rasmus Mark Pedersen

Men har han ikke været chef for hele biksen fra starten?

»Jo men det er ikke ham, vi er gået ind til, når der har været problemer, fordi medarbejderne har skullet løbe for hurtigt. Det bliver det nu,« siger Rasmus Mark Pedersen

Kommer I til at savne Suzanne Moll som chef for nyhedsafdelingen?

Hun har været kæmpe kapacitet for denne radiostation.. Hun er den type chef, der lægger hele sin person ind i arbejdet og har hjerte og sjæl med i alt hvad hun laver, så jeg forstå godt, hvis hun har brug for at følge sit hjerte et andet sted hen. Hun har jo også arbejdet med denne radiostation i to og et halvt år,« siger Rasmus Mark Pedersen med henvisning til, at hun var formand for det udvalg, der lavede rammerne for radiostationen.

(Opdataret med interview med Rasmus Mark Pedersen kl. 11.22)

Kommentar

19/11/2012 - 18:30

Katrine Hansen

Luk nu bare den gang pladr-radio...det lyder som uklippet uskriptet P3 uden musik...nu den eneste visionære, Mads B. er blevet udstøt, og kanalen, der koster 90 mill. skattekroner årligt...og har 5000 lyttere i timen....og ingen dagsordner har sat....har ramt et nulpunkt. Det er så tydeligt pengene fosser til usælgelige Berlingske og pressede People, plus de externe produktionsselvskaber og den totalt tamme nyhedssektion, den gamle Pol Pot kriger og HC Andersen-års chef Ramskov dyrker. Hallo, det er krise, kanalen virker ikke, internettet er her, luk den nu, det er pinligt!

Seneste jobopslag

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12