search

Mogens Rubinstein: ”Fagligheden er gået noget fløjten”

”Mange medier har i dag travlt med at komme først, men jeg tror, det er mere vigtigt, at det, der bliver sagt, er rigtigt, og at det har et fagligt grundlag.” Mogens Rubinstein er Til Citat

Hvorfor blev du journalist?

”Som ung havde jeg rigtig meget lyst til at beskæftige mig med samfundsforhold. Jeg ville også gerne være journalist, men det var kun i Aarhus, at det kunne lade sig gøre, og for mig som hjemmefødning i København var det lidt skræmmende. Derfor blev det i første omgang ikke til noget. I stedet snusede jeg til forskellige andre ting, jeg var blandt andet i en bank, og jeg læste også jura, men jeg endte med at tage mod til mig og tage til Aarhus. Det viste sig, at journalistikken var den rette hylde for mig.”

Du begyndte din karriere som journalist på Dagbladet Børsen hos chefredaktør Uffe Ellemann-Jensen i 1970'erne. Hvordan endte du der?

”Lidt af en tilfældighed, vil jeg sige. Jeg havde på journalisthøjskolen skrevet en opgave om Danmarks nationale formue, som min lærer mente, at jeg skulle få trykt. Han foreslog Økonomisk Tidsskrift. De svarede, at det nok ikke lige var dem, men at det efter deres mening ville være meget velegnet til et avisformat, og at jeg nok bedst selv vidste, hvor jeg skulle prøve. Så jeg sendte den til Børsen, og Uffe Ellemann skrev tilbage, at den var for lang i formatet til Børsen. Men, skrev han, hvis jeg ikke havde noget at lave i min sommerferie, kunne han godt bruge en til at skrive derinde, og hvis jeg ikke havde været i praktik endnu, så kunne jeg også få en praktikplads der. Jeg takkede ja til begge dele.”

Da du blev færdiguddannet i 1978, blev du ansat på DR, hvor du endte med at blive hele din karriere. Hvordan har du oplevet DR ændre sig frem til 00’erne?

”Jeg begyndte på et tidspunkt, hvor vi brugte gammeldags film, og materialet først skulle synkroniseres, klippes og dubbes, før det kunne komme på skærmen. Det var noget andet. Og det er klart, at det var noget andet at være et monopol, som vi var dengang, hvor holdningen var, at en historie først var en historie, når den havde været i TV Avisen. Den gik selvfølgelig ikke længere, da der kom konkurrence i æteren. Til gengæld er der efter min mening sket det, at de to stationer meget – og også i stigende grad – er kommet til at ligne hinanden. Men helt generelt synes jeg, at der er blevet mindre faglighed. Næsten hver gang en fagmedarbejder rejser sig fra pladsen, bliver han erstattet af en generalist.”

Hvor har du for eksempel set det?

”Blandt andet på arbejdsmarkedsområdet. I den i øvrigt meget intense dækning, der var af overenskomstforhandlingerne i 2018, kunne jeg konstatere, at mange journalister var blevet kastet direkte ud i det fra noget andet og derfor ikke havde de nødvendige forudsætninger for at kunne lave en fagligt forsvarlig dækning. Da jeg begyndte, havde alle større medier mindst én arbejdsmarkedsmedarbejder.” 

Din karriere sluttede på 'P1 Orientering'. Hvordan var skiftet fra tv til radio? 

”Tv-produktion er jo en heldagsbeskæftigelse, så at sige. Jeg blev medlem af DR’s bestyrelse som medarbejderrepræsentant i 2003, på et tidspunkt hvor der var en del problemer med byggeriet af DR-byen. Det tog gevaldigt meget tid. Jeg var redaktør og vært på ’Pengemagasinet’ på DR, og efterhånden blev det problematisk, fordi der var tidspunkter, hvor jeg var nødt til at gå til møder i stedet for at lave fjernsyn. Der er det lidt nemmere med radio, hvor man kan sidde med sin egen pc og redigere lyd.”

Hvad er du mest stolt af at have be­drevet i dit lange journalistiske virke?

”Jeg er stolt over at have været med til at lave så mange udsendelser af forskellig art på DR. Ikke bare inden for de områder, jeg mest har beskæftiget mig med – økonomi, erhverv og politik – jeg har også lavet transmissioner fra mange forskellige ting. Da det danske fodboldhold vendte hjem fra Europamesterskabet i 1992, eller da Anker Jørgensen kom hjem med gidslerne fra Irak i sin tid. Jeg har også lavet en lang række transmissioner fra Kongehuset og rigtig mange valg og folkeafstemninger. Det har været fantastisk spændende og varieret, og jeg har altid elsket at sende live.”

Er der noget, der står tilbage, som du fortryder, eller som du er mindre stolt af?

”Det lyder så flot at sige nej. Men det er nok sådan, jeg tænker det.”

Hvad er branchens største udfordring?

”At fagligheden er gået noget fløjten. Som sagt ansættes der færre og færre fagmedarbejdere og flere og flere generalister, og det betyder, at der altid vil sidde nogle lyttere og seere derude, som ved en hel masse om næsten hvilket som helst emne, og som ofte vil opleve, at det, de hører, ikke er helt rigtigt. Så bliver det først alvor, når der kommer sådan nogle kanaljer som Trump og taler om fake news. For når folk på egen krop har oplevet, at det, de hørte i medierne, var noget værre sludder, vil der ikke være langt til at konkludere, at aviserne alligevel heller ikke skriver rigtige nyheder længere. Dybest set er det nok også forklaringen på, at folk ikke er så villige til at investere i kvalitetsmedier i dag.”

Hvad er løsningen?

”Løsningen, som jeg ser det, er at satse på øget faglighed. Mange medier har i dag travlt med at komme først, men jeg tror, det er mere vigtigt, at det, der bliver sagt, er rigtigt, og at det har et fagligt grundlag, så de, der skal investere tid og penge i medierne, også oplever, at de får noget for valutaen, som de ikke kan få andre steder. Det kan man ikke få uden fagmedarbejdere.”

Foto: Tuala Hjarnø

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen