Mogens Jensen vil give netaviser mediestøtte

Mediestøtten bør ændres, så relevante netaviser kan få del i goderne. Det mener Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, der i sin første blog på Journalisten.dk roser Avisen.dk for at sætte nye standarder.

Mediestøtten bør ændres, så relevante netaviser kan få del i goderne. Det mener Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, der i sin første blog på Journalisten.dk roser Avisen.dk for at sætte nye standarder.

Mogens Jensen ønsker et omfattende opgør med den nuværende måde, mediestøtten er udformet på. Og vurderer, at det ikke altid er de rigtige medier, der i dag har adgang til de statslige kroner.

"Det prisværdige initiativ med Avisen.dk som danskernes nye 100 procents netavis understreger vigtigheden af, at reglerne for mediestøtte ændres så også relevante netaviser kan komme med på vognen og få støtte til gavn for danskernes udbud af kvalitetsprodukter," skriver han blandt andet i sin nye blog, "Meget Mere Mogens".

Endvidere kritiserer han regeringens finanslovsforslag for 2010, der fastfryser mediestøtten frem til 2015.

Læs hele bloggen her.

 (opdateret)

 

1 Kommentar

Michael Bjørnbak Martensen
11. SEPTEMBER 2009
Re: Mogens Jensen vil give Avisen.dk mediestøtte

Dejligt at se, at netprodukter bakkes politisk op. Det var lidt af en provokation, da Journalisten interviewede Ander Fogh-Rasmussen og statsministeren lagde afstand til enhver tale om andet end aviser.

Kriterierne for at modtage støtte bliver næste skridt, hvor det bliver spændende om det er de store medier, der løber af med sejren - eller om nye tiltag også får del i midlernes gunst.

Jeg kan sagtens forstå Mogens Jensens argumentation, selvom jeg nok ikke bliver den meget faste læser afavisen.dk, for bare bryster historier får vi så rigeligt af i forvejen.