Formanden for Dansk Journalistforbund svarer kulturminister Uffe Elbæk igen. Danske journalister får ikke mere i løn end sine nordiske kolleger.
I går mandag var der konference på Berlingske, hvor godtfolk fra mediebranchen diskuterede den professionelle journalistiks betydning for demokratiet. Kulturminister Uffe Elbæk blev interviewet på konferencen, og her meldte han ud at danske journalistlønninger er højere end i Sverige.
Men det er ikke korrekt, siger formand for DJ Mogens Blicher Bjerregård i dag til MediaWatch.dk.
»Når en arbejdsgiver betaler en løn til en ansat i Sverige, skal cirka 50 pct. af lønnen lægges oveni til sociale afgifter. Så en svensk løn skal ganges med halvanden i forhold til en dansk løn,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Han understreger også, at lønudviklingen over de sidste ti år for journalister ikke kan matche de stigninger, man har set i andre faggrupper, som for eksempel funktionærer.
Kulturministeren sagde ved samme lejlighed, at man i debatten om mediestøtte også burde inddrage journalisternes løn. Men det er en forfejlet idé, mener Mogens Blicher Bjerregård.
»I (Mediestøtteudvalget, red.) var det et tema, om støtten ville få betydning for lønudviklingen. Det blev vi enige om, at den ikke har, fordi lønnen fastsættes ved forhandlingsbordet mellem arbejdsmarkedets parter. Der er også tre støttelofter som regulerer, hvor meget støtte det enkelte medie kan få. (…) Det loft har de store mediehuse, som det primært drejer sig om i løndiskussionen, allerede nået,« siger han til MediaWatch.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tak til Dorthe Toft. Når lønnen udgør cirka 70 procent af den samlede udgift, så kommer der også omkring halvdelen oveni. - Så talgymnastikken passer. Det interessante set i debatten har været, hvad journalisten koster det enkelte medie, og her bekræfter Dorthe Toft netop, at prisen for en journalist i Sverige er lige så høj som prisen i Danmark.
Så vidt jeg er orienteret (er svensk gift), betaler svenske arbejdsgivere ca. 30 procent i sociale afgifter. Journalisten får altså kun "70" procent i løn, men sparer så til gengæld en del i skat ved ikke selv at skulle betale så meget til den sociale kasse, fordi arbejdsgiveren har gjort det.
DJ-formanden siger 50 procent.
Nogen, der ved, om det blot er en eller anden slags regnegymnastik, der gør forskellen?