Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix (red. Jo)
Søren Pape Poulsen var en af de mest omtalte partiledere i valgkampen. Men han optrådte mere i medierne på grund af sine fadæser og fodfejl end med sin politik, viser en gennemgang af webmediernes valgdækning lavet af Roskilde Universitet i samarbejde med Infomedia.
”Der har været en høj grad af Søren Pape-bashing på grund af de mange enkeltsager, som til sammen har ført til en meget negativ omtale,” forklarer medieforsker på RUC Mads Kæmsgaard Eberholst.
Det startede ellers meget godt, da Mette Frederiksen 5. oktober udskrev valg, og statsministerkandidaten Søren Pape Poulsen kom til orde som en af de mest omtalte partiledere.
Men dernæst fulgte en perlerække af små og store kriser. For eksempel 6. oktober, hvor historien var, at Søren Pape Poulsen havde omtalt Grønland som ”Afrika på is”.
Da han besøgte en utryghedsskabende rockerborg i Helsingør 11. oktober, var der ikke nogen rockere, og da Venstre og Konservative inviterede til pressemøde i solskinsvejr ved Kastellet, ville Søren Pape Poulsen ikke svare på spørgsmål om den terrordømte Ahmed Samsam.
Dagen efter kaldte Hans Engell i Ekstra Bladet optrinnet for ”helt til grin”.
5. oktober: Valget udskrives, og Søren Pape omtales som den konservative partileder og statsministerkandidat.
6. oktober: Søren Pape får kritik for at have kaldt Grønland for ”Afrika på is”.
8. oktober: Pape undskylder udtalelsen om ”Afrika på is”.
11. oktober: Søren Pape besøger rockerborg uden rockere.
16. oktober: Megafonmåling viser tilbagegang til K. Søren Pape udtaler, at det er vigtigt at stå fast på det borgerlige projekt.
19. oktober: V og K holder et kikset pressemøde ved Kastellet.
25. oktober: Ekstra Bladet bringer en forkert historie om Søren Papes coronatur.
30. oktober: Færøsk toppolitiker udtaler, at homoseksuel Pape ikke skal være statsminister.
En lavine
Kommunikationsrådgiver Anna Rørbæk siger, at det var historierne om Søren Pape Poulsens ægtefælle før valget, der fik en lavine af negative mediehistorier til at rulle under valget.
”Efter den sag klæbede alle negative historier til ham som velcro, og han kom ind i en mediedynamik, hvor han fremstod som valgets taber og som en lidt naiv person, man kan tage ved næsen,” siger Anna Rørbæk, der er stifter af Rørbæk Kommunikation og tidligere har ført valgkamp for Venstre og Det Radikale Venstre.
Medierne rettede spotlyset mod Søren Pape Poulsen, da de opdagede, at der var noget at hente, hver gang de vendte en ny sten, vurderer kommunikationsrådgiver Rikke Lyngdal. Derfor blev de ved med at grave.
”Der har været fokus på alt andet end Det Konservative Folkepartis politiske indhold, fordi der hele tiden kom nye historier,” siger Rikke Lyngdal, der tidligere har været rådgiver for Karen Ellemann-Jensen og Hans Chr. Schmidt fra Venstre og i dag er rådgiver i Lyngdal Kommunikation.
Søren Pape Poulsen også er blevet omtalt for andet end kriserne – også på netmedierne. Men det indtryk, der står tilbage, er billedet af en partiformand i krise, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Bortset fra Ekstra Bladets fejlagtige artikel om coronarejsen til Den Dominikanske Republik, er der tale om reel kritik, forklarer Mads Kæmsgaard Eberholst. Og sagerne satte et tydeligt aftryk på De Konservatives valgkamp.
”Meget af omtalen, han har haft, har været negativ, og det er naturligvis ikke godt, når man er i en valgkamp,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der var rigtigt meget fokus på Det Konservative Folkepartis politiske indhold. Det var bare ualmindeligt tyndt og uigennemtænkt. Partiet/Pape afskrev selv enhver mulighed for at komme til magten ved som det eneste stærke krav at fremføre, at topskatten skulle fjernes. Har ikke gang på jord, og specielt tåbeligt i en tid, hvor ikke-topskatteydere kæmper med at betale regningerne.
Og hvornår er det blevet bashing at formidle fakta?