Sandheden – krigens første offer? – et seminar om mediernes rolle før, under og efter NATOs bombardementer af Serbien.
Foreningen for Undersøgende Journalistik inviterer til seminar om dækningen af Kosovo-krigen med blandt andre NATOs talmand under krigen, Jamie Shea, i panelet. Mandag den 22. november 1999 kl. 18.00 – 23.00 i Berlingske Tidendes Konference-sal.
Dette seminar stiller skarpt på især de danske mediers dækning af Kosovo-krisen. Kender vi i dag sandheden om krigen – eller skal vi stadig vente nye afsløringer de kommende måneder og år – som vi oplevede efter f.eks Golf-krigen?
I aftenens panel sidder Jamie Shea, NATOs talsmand under krigen,
Zoran Stanojevic, redaktør af det uafhængige Beograd-magasin »Vreme« og korrespondent for NBC, Jens Bostrup, Politikens korrespondent i Bruxelles, Niels Brinch, TV 2-Nyhedernes udsendte på Balkan og Karsten Fledelius, lektor i medievidenskab på Københavns Universitet.
Adgang for medlemmer af Foreningen for Undersøgende Journalistik.
Pris: 50 kr. Ikke-medlemmer kan få adgang ved at betale 200 kr. for medlemskab gældende til 31.12.2000. Tilmelding senest onsdag den 17. november hos Lilja Vestergaard, DDF, 33974245.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.