search

Mød din kandidat: Villy Dall

I april skal Dansk Journalistforbund vælge sin hovedbestyrelse. Journalisten interviewer kandidaterne og spørger, hvordan det er gået med deres mærkesager. I dag Villy Dall

Hvilken beslutning i HB i den forgangne periode er du gladest for?

”Beslutningen om, at DJ peger på miljøoplysningsloven som en vej ud af miseren med offentlighedsloven. Vi har været i et skisma, fordi det politisk set er svært at argumentere for, at vi vil tilbage til den gamle offentlighedslov. Den var bedre, end den vi har nu, men den var jo heller ikke god nok. Derfor er jeg glad for, at der var medlemmer, som kom med forslaget om, at man skal bruge miljøoplysningsloven. Den gør, at man i dag på miljøområdet kan få adgang til en hel del oplysninger, som man ikke kan få efter offentlighedsloven, og det er den, vi vil have som model for hele den offentlige forvaltning.”

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

”Jeg både tror og håber, at det vil være organiseringen af ledere. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi får den afklaring om, HVEM DJ vil organisere, når vi siger ”ledere”.”

Hvordan stiller du dig selv?

[factbox:0]

”Jeg er imod egentlige ledere i forbundet, altså dem der kan hyre og fyre. Så er det ligegyldigt, om vi taler om Poul Madsen, Tom Jensen, eller om vi taler om en redaktør på et magasin. Jeg kan ikke støtte nogen form for mulighed for, at man kan være medlem af forbundet, hvis man har ret til at hyre og fyre kolleger. Det er min måde at opretholde på, at det her er en fagforening.”

Må freelancere eller selvstændige DJ-medlemmer ansætte andre medlemmer? 

”Det skal de ikke have lov til. Så opstår der et asymmetrisk forhold, hvor den ene kan fyre den anden. I de tilfælde, hvor en selvstændig freelancer har for meget arbejde, må vedkommende lave en samarbejdsaftale med en kollega. Og hvis vi taler om noget længerevarende, så anbefaler jeg, at man forsøger sig med nogle andelsorganiseringer.”

Hvordan skal en sådan samarbejdsaftale fungere? 

”De to selvstændige freelancere skal være ligestillede aftalepartnere. Det er man jo ikke, hvis man er ansat hos den anden. Jeg vil have, at det skal være et symmetrisk forhold. Man skal ganske enkelt lave en aftale om, at du udfører det konkrete stykke arbejde for mig, og det gør du på faktura.” 

Hvis en freelancer kan sende en faktura til en anden er der vel tale om at den ene lønner den anden og dermed i praksis har ansat vedkommende?  [quote:0]

”Nej, det, jeg taler om, er ansættelser, hvilket flere har ønsket.”

I 2015 var din mærkesag, at den danske model presses af arbejdsmarkedspolitikken i Danmark og EU. Hvordan er det gået på det område inden for den sidste HB-periode? 

”Det er ikke ret lang tid siden, at jeg på et HB-møde måtte gentage, hvad jeg har sagt mange gange før: Der kommer en dag, hvor flertallet ville ønske, at vi havde minimumsløn i Danmark. Det tror jeg stadig, og, jeg tror, det kommer tættere og tættere på. I og med at man ikke kan devaluere eller på andre måder foretage sig hverken det ene eller det andet i finans- eller budgetpolitikken, så er der næsten ikke andet tilbage for samfundshusholdningen end at presse lønningerne, og det skal jeg da også love for, at de bliver gjort.”

Hvad skal der fremover gøres for at ændre på den her udvikling? 

”Der skal snakkes professionalisme og kvalitet. Det er ikke så mange år siden, at man sagde 'fremtiden er fotografernes'. Hvis en fotograf både kunne tage billeder og skrive, så det ud til at være fremtiden, men det er vendt. Vores arbejdsgivere er i langt højere grad ligeglade med kvaliteten af billeder. De godtager i dag gerne billeder, som tilbydes af private. Derfor kan man nå frem til at fyre hele fotografgruppen i et mediehus. Det er i den grad et fald i kravet til kvalitet.”

Er det noget, I kan gøre noget ved fra HB’s side? 

”Vi kan invitere til diskussioner om det og støtte vores medlemmer, når de efterfølgende bliver presset til at levere billeder af samme kvalitet til en meget ringere pris. Men samlet set kan vi ikke bestemme udviklingen.”

Ifølge handlingsprogrammet 2015-2017 ville I blandt andet fokusere på, at der skulle indgås nye overenskomster på kommunikationsområdet. Hvor mange nye har I fået vedtaget?  

 ”Jeg kan ikke svare dig på det, men det er sikkert ikke mange.” [quote:1]

Hvorfor er det så svært at lave overenskomster på det her område? 

 ”Der er ingen samlet modpart. Der er ikke en 'kommunikationsbranchens arbejdsgiverforening', vi kan gå hen til og sige ”vi vil have en overenskomst”. Det er selvfølgelig det, der gør det svært.”

Hvis det er så svært at lave overenskomster, kan DJ så gøre nok for gruppen?  

”Jeg kunne godt forestille mig, at der var behov for, at vi ydede endnu mere rådgivning til udarbejdelse af enkeltkontrakter. Det har været et sted, hvor vi ikke har været så stærke som andre fagforeninger, og jeg kunne godt forestille mig, at det stadigvæk er sådan. Men jeg ved, at der har været en indsats for at forstærke det.”

Der skulle oprettes et kommunikationsetisk råd. Hvordan er det gået med det? 

”Det er ikke blevet til noget. Lige nøjagtig hvor langt, det er kommet, tør jeg ikke sige, men det store skridt er ikke kommet endnu. Vi har DJ’s egen vedtagelse liggende som en skitse til, hvordan sådan noget skal se ud, og i hvilken retning det skal trække.”

Er der stadig brug for et kommunikationsetisk råd? 

”Absolut. Dels er der de gamle diskussioner om journalister og spindoktorer. Det handler jo om, at en offentlig ansat spindoktor i princippet tjener offentligheden, borgerne, vælgerne, skatteyderne – ikke ministeren personligt, selv om mange kolleger oplever det sådan.”

”Men det handler lige så meget om, at man skal kunne skelne mellem, hvad der er journalistik, og hvad der er reklame. Nogle gange kan det også være, vores medlemmer medvirker til at lave ting, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det undergraver tiltroen til det, man får i hånden. Så ja – det er der. Hvis journalister ansættes af reklame- eller salgsafdelinger, er de under pres for at skrive ting eller være mikrofonholdere for ting, en journalist fra redaktionen aldrig ville skrive.”

”Nu har HB lige besluttet, at for at få et pressekort skal man skrive under på, at man er bekendt med de presseetiske regler. Det er en skærpelse. Sådan vil der også blive behov for skærpelser på det kommunikationsetiske område hen ad vejen.”

Er sponseret indhold det største problem? 

”Sponseret indhold antager mange former. Det er ikke journalistik i det øjeblik, man bruger sin journalistiske viden eller kunnen til at præsentere en parts eller myndigheds sag. Men derfor kan det godt være etisk kommunikation. Ligesom der står i de presseetiske regler, at medarbejdere i massemedierne ikke bør kunne pålægges arbejdsopgaver, som strider mod deres samvittighed, burde der jo være den samme regel på kommunikationsområdet.”

Flere i hovedbestyrelsen mener at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en direkte trussel mod den journalistiske troværdighed. Løsningen er ifølge hovedbestyrelsen at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag. Hvor markant tydeligere skal den være? 

”Det kommer an på, hvad det er. Jeg kender mest til det trykte område, og jeg synes, det var meget klogt, at Tom Jensen gik ud og sagde, at der øverst på hver side af et annoncetillæg om Kina, skulle have stået, at det var betalt og leveret af den kinesiske ambassade.”

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater? 

”Mine hovedområder har de seneste mange år været mediepolitik, ligestilling og efteruddannelse.”

Hvad kan I konkret gøre på det mediepolitiske område? 

”Dels kommer vi med udtalelser, dels går vi til politikerne på Christiansborg, og dels støtter vi vores medlemmer, hvor der er behov for det.”

”Det er lige så meget et spørgsmål om hele tiden at være opmærksomme. Som præsidentvalget i USA har vist os, sker der hele tiden nogle skred. Politikerne i Danmark er også mere eller mindre på krigsstien over for medierne. Vi skal forsvare medierne og kæmpe for større åbenhed. Og som politikere i HB er det jo hele tiden os, der skal finde ud af, hvor mange ressourcer, vi skal bruge.”

Hvor skal der sættes ind i forhold til efteruddannelse? 

”Efteruddannelsen er ligesom så meget andet under pres – der er ikke nær så mange, som tager efteruddannelse som dem, der har ret til det. Jeg tror, vi snart skal lave en stor medlemsundersøgelse i forbundet om medlemmernes oplevelse af efteruddannelsesmulighederne.

I forhold til ligestilling, så viser seneste lønstatistik, at mændene fortsat tjener 5,1% mere end kvinderne. Hvad mener du, man skal gøre for at udligne det? 

”Det er pinligt, at den ene lønstatistik efter den anden bliver ved med at vise det. Vi har en vedtaget strategi i forbundet om, at det er en del af alle vores overenskomstforhandlinger, at medarbejdere, der kommer tilbage fra barsel skal have samme lønstigninger, som i gennemsnit er blevet givet, mens de var væk. Jeg hører også fra andre brancher, at det er der, man ser hovedproblemet.”

Da fusionen med forbundet Kommunikation og Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde med KS. Er samarbejdet med KS i dag samlet stærkere end i 2015?

”Det er svært at vurdere. Der er gjort nogle ting for at forstærke det på nogle uddannelsesinstitutioner og på nogle forskellige andre områder. I og med at fusionen er sat på hold, så er det mere vores forbundsledelser, der samarbejder om de her ting. Vi oplever sjældent, at vi er i direkte konkurrence med KS.”

Er der stadig behov for en fusion med KS i dag?

”På lidt længere sigt tror jeg alligevel, at det bliver til en fusion. Jeg har gået ind for fusion fra første dag, og det gør jeg stadigvæk. Vores områder minder så meget om hinanden, så det må føre til et fælles forbund på et eller andet tidspunkt. En af mange forklaringer, på at det ikke blev til noget er, at KS stadig har en del medlemmer, som ikke ligner moderne kommunikationsmedarbejdere.”

Hvad skal der ske med de medlemmer ved en fusion?

”Ingenting, sagde jeg også dengang, de er på vej på pension, og andelen af studerende er ret høj i KS, så andelen bliver i procent mindre og mindre. Men selvfølgelig: Egentlige chefer, nej tak, de kan ikke fusioneres med.”

Der har tidligere været snak om problemer med HB’s mødekultur. Du har siddet i HB siden 2005. Er det noget, der udvikler sig? 

”Det er jo en politisk forsamling. Vi sidder 15 mennesker, som i forhold til politiske markeringer og synspunkter på en eller anden måde er konkurrenter.” 

”På et tidspunkt var jeg med til at foreslå, at vi skulle have en undersøgelse af mødekulturen af en ekstern part. Det forslag faldt, fordi nogen var imod, at man båndoptog hele bestyrelsesmøder.”

”Der vil altid være et element af, at de gamle, kloge, erfarne og højtråbende forsøger at sætte sig igennem over for de nye. Demokrati kan jo ofte være ganske langsomt. Det sker ofte på et HB-møde, at vi siger, ”Skulle vi ikke sende det forslag tilbage til udvalget og få dem til at kigge på det en gang til i forhold til det, vi nu har sagt?” Det kan være en meget fair manøvre, men det kan også være en politisk manøvre til at trække en sag ud, som man ikke ønsker fremmet. Sådan nogle fifs eller tricks kan vi, der har været med i mange år, måske nogle flere af. Men det er sådan, demokrati fungerer.”

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen