Hvilken beslutning i hovedbestyrelsen i den forgangne periode er du gladest for?

"Det er et svært spørgsmål at svare på, fordi der er så mange manglende beslutninger, jeg har været ked af. Men jeg er glad for, at man har nedsat en arbejdsgruppe, der skal knytte freelancere og fastansatte tættere på hinanden."

"Arbejdsgruppens anbefalinger er blevet skudt ned, hvilket ærgrer mig, men at den blev nedsat er et skridt på vejen. I øjeblikket arbejder vi med et alternativt forslag."

Det har været din første periode i hovedbestyrelsen. Hvordan har du oplevet det?

”Det har både været skuffende, kedeligt og enormt demotiverende. Jeg har absolut ikke fået nogen af de ting, jeg gerne ville, igennem. Hver eneste gang, jeg prøver at lave noget politik, bliver det stemt ned.”

”Det er demotiverende at være en del af. Derfor overvejer jeg også grundigt, om jeg skal fortsætte, fordi de sidste to år har vist, hvor svært det er at komme igennem med noget nyt. Men jeg synes også, at det vil være for slapt ikke at fortsætte. Jeg vil gerne kæmpe for den politik, jeg mener er rigtig, og jeg håber, at der i næste periode, hvis jeg bliver valgt, kommer nogle åbninger.”

Flertallet går i stå, når det bliver konkret

[factbox:0]

Rasmus Mark Pedersen fremlagde på hovedbestyrelsesmøde i februar syvpunktsplanen ”Investeringer i fremtiden”. Den blev nedstemt, både i sin helhed og som enkeltpunkter, og derpå sendt til yderligere drøftelse i forretningsudvalget.

Rasmus Mark Pedersen oplister i planen en række udfordringer, blandt andre, at medlemmer skal aftalesikres hurtigere, bedre rådgivning af medlemmer på individuelle kontrakter og bedre aftaledækning af kommunikationsområdet. Pengene til investeringerne vil han finde ved at sætte det samme beløb i underskud de næste to år, som forbundet i gennemsnit har haft i overskud hvert år de seneste ti år, forklarer han.

Hvorfor bliver du stemt ned?

”Det gør jeg, fordi jeg har nogle idéer om at gøre tingene anderledes: Fx størrelsen på delegeretmødet, måder freelancere og faste skal arbejde sammen på eller medlemmers frie valg til at være en del af grupper eller ej. Og så er mine forslag meget konkrete. Jeg prøver faktisk at løse nogle af de udfordringer, vi bliver ved med at tale om i det uendelige. Rådgivning af kontraktansatte, for få nye overenskomster, stressede studerende, manglende solidaritet med freelancerne. Hovedbestyrelsen er mestre i at være enige på et abstrakt plan, men når det så kommer til at give penge til en konkret løsning, går et flertal helt i baglås. Så nu er der gået to år, hvor vi ikke har løst de problemer. Og det er simpelthen for slapt.”

Har du overhovedet fået vedtaget noget?

”En vedtagelse: At vi ikke skal bruge forkortelser i referaterne og dagsordenerne fra hovedbestyrelsen. Det blev vedtaget for halvandet år siden, og i dag bliver det fuldstændig ignoreret, så den ændring er ikke blevet indført. Det siger lidt om, hvor sløjt det står til.”

Ledere med i forbundet?

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

"Hvis forslaget om ledere i forbundet kommer op, regner jeg med, at det vil give en del debat."

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.

Skal ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer kunne være medlem af DJ?

"Folk, der hyrer, kan godt, for det er der en del freelancere, der gør. Ledere, der kan fyre vores medlemmer, skal ikke kunne være med i forbundets demokratiske struktur, som vi kender den i dag. Men man kunne lave en lederforening, sådan som man har for skolelederne i Danmarks Lærerforening. En parallelforening, man samarbejder med og knytter til Dansk Journalistforbund, men som ingen indflydelse har på politikken." [quote:0]

Folk, der har ansvar for forhandling af løn og honorar, kan de være medlem af DJ?

"Ja, det mener jeg godt, de kan, men det skal være separat, så de ikke har indflydelse på forbundets politik på det område. De kan ikke være med til at tage beslutninger; de kan ikke sidde i hovedbestyrelsen, og de kan ikke være med på delegeretmødet. De skal have deres egen demokratiske struktur og have lov til at mene noget andet en hovedforbundet."

"Vi får mere ud af at have dem med, end ikke at have dem med. Hvis vores arbejdsgivere får større forståelse for eksempelvis freelancesituationen, så vil meget være vundet."

DJ vil jo gerne sikre at medlemmerne får de bedste lønvilkår, mens lederen ofte vil skulle sikre overskud gennem fx løntilbageholdenhed. Hvordan kan de to parter være i samme forbund?

"Ved at man får lavet vandtætte skotter. Det fungerer inden for lægeverdenen, lærerverdenen og sygeplejerskeverdenen. Hvorfor skulle det ikke også fungere inden for journalistikverdenen?"

"Det skal gælde som princip, at hvis der er en konflikt mellem to medlemmer, så skal vi altid repræsentere den hyrede part, den mindste part."

Kommunikatøren, Grafikeren og Fotografen

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?

”Noget af det, der adskiller mig fra de øvrige kandidater er, at jeg rent faktisk har en hel del mærkesager. Ingen af de andre, der stiller op til hovedbestyrelsen, har i den forgangne periode stillet et selvstændigt forslag til hovedbestyrelsesmøderne om, at vi skal i en ny retning. Jeg har stillet adskillige forslag om, hvilken retning jeg mener, forbundet skal.” [quote:1]

”Vi er for sløve til at tage nye medier og arbejdspladser ind. Hvorfor har vi ikke en overenskomst med Zetland? Eller kontakt til Føljeton eller Vice, som engagerer vores meget unge medlemmer? Vi mister mange muligheder for at få lavet overenskomster. Jeg er klar til at sætte masser af penge af til det. Jeg har fremlagt en hel plan for, hvordan vi får løftet det her.”

”Alle forbundets medlemmer skal have de samme goder. Der skal ikke være a og b-medlemmer. Derfor har jeg talt for langt tydeligere adskillelse af de forskellige fag, så hver enkelt gruppe føler sig hjemme. For bare at nævne tre.”

Der findes allerede specialgrupper og -foreninger, og du er selv formand for Journalisterne i DJ. Hvordan skal adskillelsen være tydeligere?

”Forbundet skal inddeles demokratisk i søjler, hvor journalisterne bestemmer mediepolitik, kommunikatørerne bestemmer kommunikationspolitik og så videre.”

”Jeg mener også, at man skal have hver sin platform. Jeg mener, at vi skal have en Journalisten, en Kommunikatøren, en Grafikeren og en Fotografen. Selvfølgelig med en masse fællesstof, men med egen selvstændig profil, hvor man i højere grad kan få lov til at debattere sit fag.”

”Kig på, hvad Danmarks Lærerforening har gjort ved deres blad. Ved at flytte udgiveransvaret ud til en ekstern partner har de fået millioner af kroner i mediestøtte. Desuden tror jeg, at der vil kunne komme markant flere annoncer i bladene, når de er mere målrettede. Og så kan man se på lønniveauet.”

"Jeg vil lave en overenskomst med det nye udgiverselskab, hvor vi sikrer 7 ugers ferie, 6 måneders betalt barsel, 10 procents arbejdsgiverpension, en startløn på 32.000 kroner, en række favorable omsorgsgoder, en freelanceløn på faktor 2 og at lønniveauet tvinges til at være over gennemsnittet af vores fastansattes medlemmers. Og så vil man stadig kunne finde en smule penge ved fremtidige ansættelser i forhold det lønniveau, som er nu. Men det er klart det mindst væsentlige i min plan, så den kan gennemføres uden. Det interessante spørgsmål er, hvorfor et flertal i hovedbestyrelsen ikke vil sikre øget redaktionel frihed, en bredere dækning og millioner af kroner i mediestøtte."

Styrk den individuelle rådgivning

Ifølge handlingsprogrammet 2015-2017 ville I blandt andet fokusere mere på kommunikationsområdet ved at indgå flere overenskomster. Hvor mange nye har I fået vedtaget?

”Ret få. Sammen med forbundet Kommunikation og Sprog prøvede vi at gøre det på to områder, hvor medlemmerne ikke var interesserede i at få en overenskomst. Det er tydeligt inden for kommunikationsområdet, at der er nogen, der ikke kan se en mening med, hvorfor de skal have en overenskomst. Omvendt har indsatsen også været for sløv fra Dansk Journalistforbunds side. Jeg er klar til at afsætte flere ressourcer til aftaler på kommunikationsområdet – og andre områder, der i dag ikke har overenskomster.”

Hvorfor er det så svært at indgå overenskomster på lige præcis kommunikationsområdet?

”Der er ingen fælles arbejdsgiverforening, så man skal kæmpe fra hus til hus. Og når medarbejderne på den enkelte arbejdsplads ikke kan se den store fordel i det, så bliver det lidt op ad bakke. Men det betyder ikke, at kampen er slut. Den skal bare kæmpes på en anden måde.”

Hvis det er så svært at lave overenskomster, kan DJ så gøre nok for kommunikationsgruppen?  

”Vi kan styrke den individuelle rådgivning, og den ambassadørordning, der i øjeblikket kører på film- og tv-området, vil være oplagt at brede ud til kommunikationsområdet. Og så kan vi skabe et meget tydeligere rum i forbundet til kommunikatører, end de har i dag. I dag er det hovedbestyrelsen og altså en masse ikke-kommunikatører, der sidder og beslutter, hvad vi skal mene på kommunikationsområdet. ”

I vedtog på delegeretmødet i 2015 at der skulle oprettes et kommunikationsetisk råd. Hvordan er det gået?

”Det er gået ad helvede til. Men der er heller ikke nogen, der har ført det frem. Det er strandet et sted enten i hovedbestyrelsen eller i DJ Kommunikation.”

Kan mænd og kvinder få det samme for arbejdet?

Et punkt, som gælder hele branchen, og også var at finde i handlingsprogrammet for 2015-2017, er ligestilling og herunder ligeløn mellem kønnene. Mændene tjener fortsat 5,1% mere end kvinderne ifølge seneste lønstatistik. Er det et problem?

”Ja, det er helt klart et problem. På Radio24syv oplevede jeg, at kvinder med højere anciennitet havde ringere løn end mænd med lavere anciennitet.”

Hvad skal I gøre fra hovedbestyrelsens side for at udligne forskellen?

”En oplagt ting er lige barsel. Det bliver en rettighed – men også en pligt – som mænd får, og som gør, at kvinderne ikke kommer bag om dansen ligestillingsmæssigt, når de er på barsel. Samtidig skal man aftalemæssigt indføre nogle tydeligere ligestillingskrav i overenskomsterne. Eksempelvis at mænd og kvinder skal have det samme i personlige lønstigninger.”

Forskellen i kønnenes løn har svinget mellem 5 og 6 procent siden midt i 90erne. Tror du nogensinde, der bliver ligeløn?

”Ja. Det gør der. Det er i hvert fald mit håb.”

Mærkning på størrelse med overskriften

På delegeretmøde skal i drøfte sponseret indhold: Flere i hovedbestyrelsen mener, at sponseret indhold kan være en trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig?

”Ja. Sponseret indhold kan være en trussel mod vores journalistiske troværdighed, hvis det ikke bliver markeret tydeligt nok. Jo mere andre genrer låner fra den journalistiske værktøjskasse, desto sværere kan det være at genkende journalistik, så jeg er bekymret.”

Hvordan skal sådan en mærkning se ud?

”Der skal stå annonce med samme størrelse som overskriften. Hvis man har et tv-program med sponseret indhold, skal det stå på skærmen i løbet af hele programmet. Radio er straks sværere. Man må lave en form for interval, hvor det bliver nævnt.”

Men hvilken annoncør gider købe en tv-reklame, hvor der står ”reklame” i billedrammen hele tiden?

“Det ved jeg ikke. Det foreslår jeg heller ikke. I spørger til sponseret indhold, og reklamer er ikke indhold. Men jeg tror ikke, der er nogle sponsorer, der vil have noget imod, at der under hele programmet er et P for produkt placement eller S for sponsoreret. For seerne bliver sikkert bare mere nysgerrig efter, hvem der har sponseret hvad. Og det er netop, det der er pointen. De finder ud af: “Hov, det er ikke uafhængig journalistik.” Og så tager de stilling til, om det er okay.”

Da forsøget på at lave fusion med forbundet Kommunikation og Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde KS. Er der kommet nogle konkrete resultater af det udvidede samarbejde?

”Man forsøgte at lave overenskomster på to forskellige arbejdspladser. Det var positivt, men der er ikke blevet lavet overenskomster på de to steder, så det kan ikke kaldes et konkret resultat.”

Er du for en fusion med KS i dag?

“Fusionen er lagt død, så nej, jeg er ikke for at vi skal fusioneres med Kommunikation og Sprog i dag eller i morgen. Men jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer et stærkere samarbejde. Men for mig er det meget op til, hvad kommunikatørerne mener, tjener dem bedst. Hvis de vil mere samarbejde, er jeg for. Hvis de hellere vil selv, så er jeg i mod."