search

Mød din kandidat: Peter Thornvig

I april skal Dansk Journalistforbund vælge sin hovedbestyrelse. Journalisten interviewer kandidaterne og spørger, hvordan det er gået med deres mærkesager. I dag Peter Thornvig

Hvilken beslutning i HB i den forgangne periode er du gladest for? 

”Vi har fået taget hul på dialogen mellem freelancere og fastansatte på en helt anden måde, end vi tidligere har haft. Det har ikke udmøntet sig i radikale ændringer, men dialogen og processen er i gang. Det er jeg glad for, fordi det passer rigtig til sammenhængen i forbundet: At alle skal kunne se sig selv i et forbund, som rummer det hele, uanset om man er fastansat eller freelancer, fotograf eller journalist.”

I 2015 var din mærkesag netop at synliggøre værdien af fællesskabet og sammenhængen i DJ. Hvordan er det gået med det? 

”Alting kan blive bedre, men processen er i gang. Jeg har altid sagt, at i Journalistforbundet tager alting tid, og det gør det også her.”

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater? 

”Det er mit fokus på ophavsret.”

[factbox:0]

Ophavsret var også blandt dine mærkesager i 2013 og 2015. Hvad er der sket på området? 

”EU-tiltagene fra 2013 og 2014 er blevet udmøntet i et nyt direktiv, hvor den individuelle fordeling af midler er meget skarpere. Før kunne man bruge såkaldt uanbringelige midler, hvor man ikke kan finde rettighedshaveren, til kollektive formål. Det kan man ikke mere. Vi har fået lavet et stort maskineri til den individuelle fordeling på film- og tv-området. Det kører nu, og folk er glade og tilfredse.”

”På fastbillede-området er vi i gang med at lave en tilsvarende øvelse, hvor vi skal finde rettighedshavere. Men der har vi flere udfordringer i forhold til identifikation: Når du ser et billede på nettet, hvor mange gange ser du så også et navn på den, som har taget det? Det bliver heller ikke nemmere af at såkaldte metadata i billeder fjernes på nettet. Det er vores store udfordringer. Ellers handler det ikke mindst om fortsat at fastholde vore rettigheder og imødegå politiske tiltage som for eksempel fribrugsregler.”

"En anden mærkesag er ”Det hele arbejdsliv”. Det handler om, at vi i DJ skal sikre, at vi er der med relevante tilbud og indsatser på medlemsniveau, hele vejen fra man træder ind på arbejdsmarkedet, til man – som det vil være snart – slutter som 72 årig. Især 50+ er en udfordring, fordi vi må konstatere, at det er en periode, hvor mange mister deres faste arbejde."

[quote:0]

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde? 

”Forbundets navn har altid været omgivet af mange følelser. Det kunne derfor godt være et navneskifte. Vi har udfordringer med at få alle, især dem vi godt vi have som medlemmer, til at forstå at et ”Dansk Journalistforbund” også rummer dem. Det gælder også vores fagblad Journalisten. For det er sværere at organisere medlemmer til et journalistforbund, hvis man er alt muligt andet end lige netop journalist. For min skyld kunne det bare hedde ”DJ – Medier, journalistik og kommunikation”. Det kan være, der kommer nogen med et mere genialt bud.”

Jævnfør handlingsprogrammet 2015-2017 ville I blandt andet fokusere på, at der skulle indgås nye overenskomster på kommunikationsområdet. Hvordan er det gået på det område? 

”Vi har behandlet det op til flere gange, og der er sat ressourcer af til det. Jeg synes ikke, det er godt nok, men jeg vil samtidig tilføje, at det er svært, fordi der er mange små arbejdspladser.”

Er der sket nogen forbedring? 

[quote:1]

”Det, at processen er i gang, er i sig selv en forbedring, men vi er ikke kommet langt nok. Det er et spørgsmål om ressourcer og strukturering af arbejdet i forhold til alle de andre opgaver, vi også har. Hvis du skal opgradere noget, er du oftest nødt til at nedtone noget andet.”

Bliver det prioriteret i høj nok grad? 

”Jeg synes ikke, at det har været prioriteret nok. Men det er kompliceret område, og det er et kæmpe arbejde, der står foran os.”

Der skulle ifølge handlingsprogrammet sættes fokus på ligestilling herunder ligeløn mellem kønnene. Mændene tjener fortsat 5,1% mere end kvinderne ifølge seneste lønstatistik. Er det et problem?

”Når der er en forskel på 5 procent, så må vi jo konstatere, at der er et problem. Selvfølgelig skal alle have lige løn for samme arbejde og behandles lige.”

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.

Hvad mener du om ledere i DJ? 

”Dem, der decideret har ansvar for at hyre og fyre og lukke og slukke, skal vi ikke have med. Men gruppen af mellemledere, som er på overenskomst elle er tvunget på leder kontrakter, skal have mulighed for at være medlem, men de skal have deres egen lille nørdeklub og ikke være en del af demokratiet. De skal ikke være delegerede for eksempel.”

Hvis mellemledere er med til at forhandle DJ-medlemmers løn, så vil man have to parter – en der gerne vil have lønforhøjelse, og en der gerne vil holde udgifterne nede. Hvordan kan de to parter være i samme forbund?

”Det kan de når mellemledere er placeret uden for demokratiet i deres egen nørdeklub. Vi skal holde skarpt på, hvad vores rolle i DJ er: Betalings- og arbejdsvilkår for vores medlemmer. Jeg kan ikke se, at de mennesker, som forringer medlemmernes vilkår, kan være en fult integreret del af DJ. Men der kan være gråzoner –  også for, hvornår man er så meget leder, at det er helt ud af DJ.”

Flere i hovedbestyrelsen mener at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en mulig trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig? 

”Hvis ikke det markeres klart og tydeligt, at det er sponseret indhold, så er det klart en trussel mod troværdigheden. Men det får mig ikke til at ryste i bukserne og sige, at dem, der laver det indhold, ikke kan være i samme forbund.”

Da fusionen mellem DJ og forbundet Kommunikation og Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde med KS. Er samarbejdet med KS stærkere i dag end i 2015? 

”Jeg tror ikke, at medlemmerne mærker det. Men på forbundsniveau er jeg sikker på, at samarbejdet er blevet bedre. Samarbejde med andre forbund uden for vores egen lille verden og herunder KS har fået et godt boost i forskellige arbejdsmarkedsspørgsmål, selv om vi er i konkurrence om medlemmer”

Er du fortsat for en fusion med KS i dag? 

”Jeg har ikke været for – jeg har sagt tjah.”

Siger du så fortsat tjah? 

”Jeg siger, at det må tiden vise. Spørgsmålet er, om det samarbejde, vi har nu, ikke bare skal udvikle sig stille og roligt. Så kommer det måske af sig selv, hvis det viser sig, at det er fornuftigt.”

Du har siddet i HB i en del år efterhånden. Hvordan synes du, mødekulturen har været i den her periode? 

”Det er svært at være ny i en hovedbestyrelse. Når man er ny, synes nogle, der er ting, som skal ske –  helst med det samme – men sådan er verden bare ikke når fagpolitiske beslutninger skal kunne nå hele vejen rund om DJ. Det kan en gang imellem tænde gnister. Vi er engagerede, fagpolitiske mennesker. Der skal have lov til at ryge finker af panden. Det er den dynamik, der skaber nyt. Hvis vi kun klappede hinanden på ryggen, så skete der ikke noget nyt.” 

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen