Hvorfor stiller du op?
"Jeg blev opfordret til det i både 2013 og 2015. På det tidspunkt var Midtjyske Medier inde i en turbulent periode, så det var ikke foreneligt med også at være fællestillidsmand. Nu er vi kommet i mere sikker havn, og da opfordringen kom igen, sagde jeg ja."
Hvorfor valgte du at sige ja?
"For mig at se er Dansk Journalistforbund primært en fagforening. Derfor er det især overenskomster, vi skal have fokus på. Jeg har været med i overenskomstforhandlingerne både i vinters og i 2014. Jeg synes, at vi skal have mere fokus på at få lavet gode og tidssvarende overenskomster."
Synes du, at fokus i Journalistforbundet er for bredt i dag?
"Når jeg kigger på det, hovedbestyrelsen beskæftiger sig med, så har det ikke så meget været overenskomster eller at sikre tidssvarende overenskomster, der har været på dagsordenen. Det gælder også for freelancerne og de vikaransatte. Allerede i 2013 vedtog vi, at overenskomster og aftaler skulle være grundpillen i vores freelancestrategi. Fire år og to overenskomster på dagbladsområdet senere har vi endnu ikke fået en overenskomst på det område."
[factbox:0]
"Der skal arbejdes meget mere langsigtet på det med mere kontakt til udgiverne imellem overenskomstforhandlingerne. I efteråret var jeg med i arbejdsgruppen, der udarbejdede et forslag til en freelanceoverenskomst, som vi forelagde arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne. Men udgiverne er ikke i stand til at sige ja til sådan en overenskomst, når den bare bliver smidt på bordet, så deres automatreaktion var at forkaste med det samme."
Hvordan adskiller du dig fra de andre kandidater til HB?
"Jeg har i høj grad øje på det fagforeningsmæssige. Med min baggrund som talsmand for praktikanter og arbejdsløse har jeg et bredt spektrum. Jeg ser dels på mit område, men jeg har også et helhedssyn på vores forbund. Jeg mener, at vi skal være en fagforening for alle ansatte på medie- og kommunikationsområdet. Derfor skal vi åbne op for nye områder, hvis de er inden for medie- og kommunikationsområdet."
Er det nogen bestemte faggrupper, der skal være med?
"Vi skal have kommunikatørerne med. Der skal vi ud og organisere i større omfang, end vi har gjort hidtil. I forhold til fusionen med KS, så talte jeg i 2013 for, at vi fortsatte forhandlingerne med KS. Men jeg talte imod det i 2015, fordi der var en stor gruppe i KS, som ikke havde primært med medie- og kommunikationsområdet at gøre."
Da fusionen med forbundet Kommunikation & Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde KS. Er samarbejdet med KS i dag samlet stærkere end i 2015?
"Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Så meget har jeg ikke fulgt med på det område."
Du var imod fusionen i 2015. Hvordan stiller du dig i forhold til en fusion i dag, hvis det skulle komme på tale?
"Jeg synes, at KS har en medlemsskare, som er for bred til at passe ind i journalistforbundet. Det var den rigtige beslutning at udvide samarbejdet, fordi vi har nogle fælles interesser, når det gælder kommunikatørerne. Men med en fusion tager man hele pakken, og den indeholder noget, som efter min mening ikke hører hjemme hos os." [quote:0]
Hvad forventer du dig af arbejdet i hovedbestyrelsen?
"Jeg forventer, at vi i højere grad koncentrerer os om at følge den handlingsplan, som delegeretmødet vil vedtage for de næste to år. Hvis man ser på handlingsplanen for 2015-2017, så er der mange flotte ord i den, men det er de færreste ting, som man kan sætte flueben ud for. Der vil jeg som hovedbestyrelsesmedlem holde HB fast på den handlingsplan, som delegeretmødet vedtager."
"Uddannelsespolitisk er der heller ikke blevet forbedret særlig meget for de studerende. Når vi ser på deres praktiktid, så bliver de mere og mere til billig arbejdskraft for udgiverne, i stedet for, at deres praktikperiode primært er til at uddanne. De fastansatte har ikke tid til også at tage sig af praktikanterne, fordi der er blevet skåret så meget. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi også i overenskomsterne får sikret, at der kommer noget studietid, og at praktikantvejlederne får en uddannelse, som gør, at de kan vejlede praktikanterne. Så skal vi selvfølgelig også have de studerende til at forstå, at de ikke skal knokle en vis del ud af bukserne, når de er i praktik, men også kun skal arbejde 37 timer om ugen."
Hvad ser du som de største udfordringer for DJ?
"Ud over at få virkeliggjort handlingsplanen skal vi også følge med omkring ophavsret og åbenhedsdebatten i hele samfundet og påvirke den.Her er løsningen at gå ind i forhandlinger med politikerne og lave lobby-virksomhed. Det har der været arbejdet på de seneste to år, og det arbejde skal intensiveres."
Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmødet?
"Jeg vil tro, at spørgsmålet om, hvorvidt ledere skal være medlemmer af DJ, vil give en del debat."
Hvordan stiller du dig i forhold til det? Skal ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer kunne være medlem af DJ?
"Vi er en fagforening, så i princippet mener jeg ikke, de skal kunne være medlemmer. Lærerforeningen fik et problem, da lærerne og inspektørerne blev uenige. Det samme kan ske inden for mediebranchen. Men vi må erkende, at vi har en udfordring – her tænker jeg på freelancere, som har deres eget bureau og i perioder kan have brug for at hyre nogle kolleger for at hjælpe sig. Hvis vi skulle holde fanen højt, skulle vi smide dem ud af forbundet, til de igen ikke har ansatte. Men det er jo helt hen i vejret. Derfor skal vi have fundet en løsning. Det forslag, der er blevet fremsat, kan jeg godt leve med. Hvis man sikrer sig, at lederne får deres egen lille gruppe, hvor de kan være uden at have adgang til de besluttende organer i den periode, hvor de er chef, så kan jeg godt leve med, at de stadig kan bevare deres medlemskab." [quote:1]
Hvornår er man så meget leder, at man skal ind i den gruppe?
"Det er man, når man kan hyre og fyre. Almindelige mellemledere, som ikke har kompetencer til at ansætte nogen, kan sagtens være almindelige medlemmer."
Hvad hvis man har ansvar for at forhandle honorar eller løn?
"Hvis man har ansvaret for det og sætter rammerne, skal man placeres i ledergruppen. Men vi har mange almindelige fastansatte, som ud fra en overordnet beslutning i det mediehus, de arbejder i, aftaler honorarer med freelancere. Det skal ikke gøre, at de ikke kan være medlem af DJ."
"Jeg er klar over, at der vil komme en masse debat om, hvor grænserne går. Men det må vi finde ud af efterhånden. Og i forslaget, der er blevet langt frem, står, at hvis der er tvivl, skal tillidsrepræsentanten inddrages i en vurdering af, om vedkommende skal i ledergruppen."
I et forslag til en tilføjelse til DJ's politiske linje, står, at flere i hovedbestyrelsen mener, at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, kan være en trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig?
"Det er jeg helt enig i. Jeg korser mig engang imellem over at se, hvordan medierne åbner op for, at man laver redaktionel reklame, hvor det ikke fremgår helt klart og tydeligt, at det ikke er redaktionelt. Det er en tendens, vi netop har set de senere år."
Løsningen er ifølge hovedbestyrelsen at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag. Er du enig i, at det er løsningen?
"Ja. Det bedste ville være, at der skal være helt klar og tydelig mærkning på det og en tydelig anden typografi."
Er det tydeligt nok, hvis der er en anden typografi?
"Ikke nødvendigvis. Der bør også være en klar markering, der fortæller, at der her er tale om en annonce, hvis det er tilfældet, eller at teksten er udarbejdet i samarbejde med den pågældende sponsor, hvis navn naturligvis skal angives. Markeringen skal være så tydelig, at læseren ikke kan undgå at se, at der ikke er tale om objektiv journalistik.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.