search

Mød din kandidat: Per Roholt

I april skal Dansk Journalistforbund vælge sin hovedbestyrelse. Journalisten interviewer kandidaterne og spørger til deres mærkesager. I dag Per Roholt

Hvorfor stiller du op?

"Jeg har haft en frivillig pause på et par år til at overveje situationen og fokusere på DJ Kommunikation. Som tingene har udviklet sig, har jeg besluttet at stille op igen – blandt andet trækker Lene Sparsø Thygesen (tidligere medlem af bestyrelsen i DJ Kommunikation, red.) sig, og der er fortsat er et stort stykke arbejde at gøre i HB for at sikre fokus på kommunikationsområdet."

"Forbundet står fortsat ved et vadested. Den etablerede del af mediebranchen er under pres. Vi har set nedskæringer på de store bladhuse, vi har set afskaffelse af de interne fotografer flere steder. Der er mange tegn i sol og måne på, at vi kigger ind i en fremtid, hvor flere og flere af vores medlemmer vil være løstansatte eller kontraktansatte frem for overenskomstansatte."

[factbox:0]

Hvad kan DJ gøre for at sikre den fremtid?

"Dels skal vi forsvare det, vi har, men vi skal også prøve at justere det, lidt lige som at reparere flyvemaskinen i luften. Der findes ikke en enkelt løsning. De steder, hvor man med ét smæk ser teknologi erstatte arbejdspladser, eller med ét smæk ser større bladhuse opsige kontrakter, er det svært at forberede sig fuldstændig. Men det er vigtigt at blive bedre til at se det i øjnene og få diskuteret, hvad vi gør ved det."

Er der for lidt fokus på fremtidsudfordringerne?

"Jeg bryder mig grundlæggende ikke så meget om at tale om "for lidt" eller "for meget" og den konflikt, der ligger i det, for der bliver gjort rigtig mange gode ting. Men det optager mig meget: Hvordan får vi transformeret den klassiske fagforening, så den også kan leve i det 21. århundrede og være værdiskabende for vores medlemmer? Det er en smertefuld proces, hvor vi hele tiden skal diskutere, hvad fagforeningens rolle er, når ikke alene vores medlemmer, men også branchen og dermed fagforeningen er under pres."

Har du konkrete bud på, hvordan fagforeningen bliver fremtidsklar? [quote:0]

"Noget handler om medlemsinddragelse: At give noget af ansvaret tilbage til medlemmerne. Vi skal være skarpe på at levere det, som medlemmerne efterspørger mere end det, vi synes kunne være sjovt at lave. Men det giver en forpligtelse til medlemmerne. Hvis ikke vi formår at skabe det engagement, så er spørgsmålet, om den sammenhængskraft holder.

I 2015 blev du ikke valgt som næstformand og valgte ikke at genopstille til HB. Hvorfor stiller du op igen?

"Man valgte en anden næstformand, og man valgte en anden vej. Personligt havde jeg brug for at holde en pause og lave nogle andre ting, også for at give det nye formandskab tid og plads til at komme godt i gang uden at have en gammel sur mand hængende på bagperronen."

"Når jeg stiller op igen nu, er det fordi jeg grundlæggende mener, det er vigtigt, at der er en fortaler for kommunikationsområdet i HB, men også at der er en fortaler for den forandring og fornyelse, vi er nødt til at kigge på. Jeg snakker ikke revolution, men vi skal holde fokus på, at det ikke er godt nok at gøre det godt, for vi skal også skal se på, hvordan vi kan gøre det bedre og matche fremtiden."

Når du siger, at man "valgte en anden vej", mener du så primært fusionsspørgsmålet, hvor medlemmerne ikke bakkede op om en fusion med KS?

"Ja, det var jo et af de helt store omdrejningspunkter op til sidste delegeretmøde."

Ved sidste delegeretmøde faldt fusionen med forbundet Kommunikation og Sprog. Delegeretmødet vedtog, at DJ i stedet skulle have et udvidet samarbejde med KS.  Er samarbejdet med KS blevet stærkere i dag end i 2015?

"Det er jeg ikke overbevist om. På enkelte områder er det, men det er svært at se, at der har været mange konkrete projekter i gang, som har givet succes."

Er der nogle konkrete resultater, du kan pege på?

"Noget af det, der tegner positivt, er at, at man arbejder meget på at finde et fælles domicil for de to fagforeninger. Man har også forsøgt i fællesskab at få etableret flere overenskomster på kommunikationsarbejdspladser. Det er til gengæld ikke rigtig noget, der er lykkedes."

Er du fortsat for en fusion med KS i dag?

"Ideen om at få et langt tættere samarbejde er rigtig. Løsningen kan være at arbejde mod en fusion, men det kan også være, at vi skal arbejde hen mod et langt tættere, forpligtigende samarbejde, som måske ender med en sammensmeltning. Jeg mener, at et udvidet samarbejde absolut er i begge fagforeningers interesse. Det kunne give os flere muskler og en bredere viden om, hvad de andre tænker og gør.”

Hvad er din mærkesag, som adskiller dig fra de andre kandidater?

”Først og fremmest bidrager jeg med viden om kommunikationsområdet. Det kendetegner mig også, er at jeg har en meget bred baggrund. Jeg har arbejdet i avisbranchen i mange år, på radio og som freelance/selvstændig i flere år. Jeg har selvfølgelig en interesse i kommunikation, men jeg er født ind i det her forbund på godt og ondt og har været med hele vejen rundt.”

”Jeg adskiller mig nok også ved at have et lidt større fokus på mulige forandringer. Det er ikke for at skyde nogen noget i skoene, men hvor nogle måske repræsenterer områder, hvor der er meget at miste, så repræsenterer jeg interesser og tanker fra dem, der aldrig har fået eller ikke har så meget kollektivt at miste.”

Hvem har meget at miste, og hvem har ikke?

"Især journalister på de store mediearbejdspladser oplever i disse år, at overenskomsterne forringes, og at tidligere faste stillinger konverteres til løse ansættelser. Her er fokus naturligvis for mange at bevare arbejdet og bevare de tilkæmpede rettigheder. Uden for de etablerede mediearbejdspladser ser vi til gengæld et hastigt voksende arbejdsmarked, som er stort set ureguleret, og hvor traditionen for overenskomster og kollektive aftaler er svag. De ansatte på disse arbejdspladser eller de løst ansatte har ikke meget at forsvare, og er måske dermed også mere åbne for at finde nye løsninger på erkendte problemer."

Hvilke forandringer vil du pege på, hvis du bliver valgt ind i HB?

”Jeg vil gøre det mere enkelt at være medlem og engagere sig i forbundet. Vi har et lidt kompliceret setup i dag, når man vil engagere sig. Jeg møder stadig mange medlemmer, som ikke ved hvilken specialgruppe eller kreds, de er medlem af, og egentlig også er ret ligeglade med det. De søger blot trygheden i fællesskabet, muligheden for netværket og vil bare gerne deltage i de arrangementer, der interesserer dem. En løsning kan være at give forbundet tilbage til medlemmerne med det ansvar, der også ligger i det. For eksempel at man selv skal gøre en indsats, hvis man vil være med i mere end en kreds eller en specialgruppe, og at sjove arrangementer ikke bare er noget, som en lille frivillig bestyrelse laver, men som er alles ansvar at arrangere. En praktisk løsning kunne være at forbundet etablerede et socialt intranet a la Workplace by Facebook, så medlemmerne let kan etablere fællesskaber og dele viden og interesser på kryds og tværs af landet og arbejdspladser.”

”Jeg ser gerne, at vi får udviklet vores strategi for kommunikationsområdet. Det er en rimelig stor opgave at kigge ind i. Vi har brugt 30-40 år på at blive skarpe på, hvordan vi er der for mediebranchen 24/7. Nu skal vi være lige så skarpe på, hvordan vi er der for kommunikationsbranchen.” [quote:1]

”Jeg kunne godt tænke mig, at man fik nedsat et udvalg eller en gruppe, som kigger på, hvad automatisering, globalisering og ny teknologi har af betydning for fagenes fremtid. Vi har før haft sådan et udvalg, og det har vi haft god effekt af. Lige nu sker der en masse ting, når vi kigger på kunstig intelligens, automatiserede processer, forskellige former for teknologi, der kan lave maskinoversættelser eller sprog- og taleoversættelser. En række af de her teknologier kan hurtigt få stor betydning for vores områder. Det er vigtigt at bruge noget energi på at sætte sig ind i hvilke trends og tendenser, man ser lige nu. Er der noget, vi kan gøre for at modvirke de negative konsekvenser, der kan være, og hvordan sikrer vi, at vores medlemmer får den positive effekt af nye teknologier.”

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

”Det, der med berettigelse kommer til at fylde, er tendensen på mediearbejdsmarkedet med indskrænkninger og opstramninger. Jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede for de traditionelle mediers fremtid.”

”Jeg kunne også godt forestille mig, at vi kommer til at diskutere de generelle angreb på presse og medier. Det er ikke nødvendigvis et dansk fænomen, men hvis vi kigger på udlandet, har vi både set Trumps kamp mod medierne, men også en lang række overgreb i lande, vi ellers normalt samarbejder med – som Tyrkiet – hvor presse- og ytringsfrihed har virkelig trange kår.”

”Så er der vores arbejdsmiljøstrategi. Hver fjerde dansker sover ikke godt om natten. Det meste skyldes, at vi er online 24/7. Specielt i vores branche bliver nogle rigtig hårdt ramt af det grænseløse arbejde."

Hvad forventer du dig af sådan en arbejdsmiljøstrategi?

”De skal give nogle overskrifter og fokuspunkter, som den kommende HB kan arbejde videre med. Det er et signal om, at det betyder noget for os og for vores medlemmer.”

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.

Sidst svarede du ja til at ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer, skal kunne være medlem af DJ. Mener du fortsat det?

”Det er en meget interessant diskussion. Vi har de facto medlemmer af det her forbund, som på forskellige niveauer har mulighed for at hyre eller fyre folk. Vi kalder det mange forskellige ting. Jeg mener som udgangspunkt, at det allerede foregår ret ukompliceret. Mig bekendt har der aldrig været en sag om det. Derudover, hvis man reelt er stor chef, som kan hyre og fyre, så tror jeg ikke, man vil være i et fagforbund.”

”Det eneste, man vil få ud af at lave et rigidt regelsæt, er at finkæmme organisationen og smide en masse medlemmer ud. Det tror jeg ikke gavner forbundet. På Delegeretmødet kommer der et fornuftigt forslag fra HB, som jeg tror kan være en løsning, alle kan leve med.”

Er der ikke noget paradoksalt ved, at en fagforening optager arbejdsgivere?

”Jo, men jeg tror, man overser, at nogle befinder sig i et grænseland. Når man taler om en arbejdsgiver, forestiller man sig sådan en arbejdsleder med 100 ansatte. Hvis du er hardcore chef på den måde, tror jeg ikke, du vil være med.”

Flere i hovedbestyrelsen mener at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en potentiel trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig?

”Ja, hvis en avis forsøger at fremstå som uafhængig, men bringer indhold, de er blevet betalt for at skrive eller trykke, så har de mistet deres berettigelse. Stoffet behøver ikke at være dårligere af den grund, men det er da et problem, hvis mediet vil have penge af kunderne for uafhængig journalistik, og det ikke er det.”

Løsningen er ifølge hovedbestyrelsen at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag. Er du enig?

”Jeg synes faktisk, at aviserne i et eller andet omfang skulle holde sig fra det. Men jo, selvfølgelig vil det være en god ide, at det er til at se. Sæt bare et stort rødt stempel på for min skyld.”

Et af punkterne i handlingsprogrammet for sidste HB-periode var, at der skulle indgås nye overenskomster på kommunikationsområdet. Hvor mange nye er der blevet vedtaget?

”Jeg er ikke informeret om, at der er etableret helt nye overenskomster, men jeg kan da tage fejl.

Hvis det er så svært at lave overenskomster, kan DJ så gøre nok for kommunikatørerne?

”Ja, det mener jeg. En udfordring er dog nok, at medlemmerne ikke efterspørger overenskomster alle vegne. Mange steder i kommunikationsbranchen er det støtte til den individuelle kontrakt og generelle regler og vilkår for arbejde, som bliver efterspurgt.”

Er DJ god nok på den front ift. kommunikationsmedlemmerne?

”Min oplevelse er, at mange medlemmer får rigtig god rådgivning fra forbundet og er tilfredse. Jeg hører også nogen, der synes, at man ikke har vidst noget om det område, som de lige sad med. Men i og med, at der bliver flere og flere af disse medlemmer, bliver det også vigtigt, at vi har og afsætter flere og flere ressourcer til at servicere dem. Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om, hvorvidt de medarbejdere vi har ansat i forbundet, er dygtige og kan deres kram, for det tror jeg såmænd nok. Det er et spørgsmål om, at en lidt større gruppe af medarbejdere skal fokusere på de særlige vilkår, der er i kommunikationsbranchen.”

Der skulle oprettes et kommunikationsetisk råd. Hvordan er det gået?

”Det er et af de steder, hvor vi fra DJ Kommunikations side kan sige, at der er plads til forbedring. Det har været oppe i Kommunikationspolitisk Udvalg, og det har været meget svært at omsætte til noget håndterbart. Det er sådan en ærgerlig ting, for så ender det på teknikaliteter, om det skal være et råd eller et nævn. Essensen er, at jeg tror, at det er vigtigt for forbundet at have en etisk holdning til kommunikation, som vi deler med medlemmerne. Det synes jeg ikke er blevet løftet.”

Der skulle være fokus på ligestilling herunder ligeløn mellem kønnene. Mændene tjener fortsat 5,1% mere end kvinderne ifølge seneste lønstatistik. Er det et problem?

”Jeg synes altid, at folk skal have lige løn for lige arbejde. Men der er jo også positive forskelle, mig bekendt er det for eksempel sådan, at de yngre kvinder i en årrække har været bedre til at forhandle løn end mændene. Som jeg husker det, er lønforskellen ikke blevet mindre, men heller ikke større. Så det går ikke umiddelbart ned ad bakke.”

Forskellen i kønnenes løn har svinget mellem 5 og 6 procent siden midt i 90erne. Tror du nogensinde, der bliver ligeløn?

”En forklaring er, at kvinder går på barsel. Der skal man ned og have fat i den dybe pose af løsninger for at se, hvordan man fortsætter med at honorere kvinderne, imens de er væk, og hvordan man bremser mændenes lønudvikling, imens de arbejder. Da jeg var tillidsmand på regionalen i Næstved, brugte vi altid en stor del af vores pulje til fordeling på at hale kvinderne op.”

Hvad skal DJ gøre for at udligne det?

”Blive ved med at stille krav om, at der ikke må være institutionaliserede forskelle. Du må ikke give en lavere løn, bare fordi medarbejderen er kvinde. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det skyldes. Hvis det er noget, der ikke er rimeligt, skal man gå imod det. Det kan også handle om at forberede og støtte kvinder bedre, når de skal forhandle løn.”

 

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen