search

Mød din kandidat: Lars Lindskov

I april skal Dansk Journalistforbund vælge sin hovedbestyrelse. Journalisten interviewer kandidaterne og spørger, hvordan det er gået med deres mærkesager. I dag Lars Lindskov

Hvilken beslutning i den forgangne HB-periode er du gladest for? 

”Det øgede fokus, der er kommet på offentlighedsloven, er vigtigt. Det er lige meget, hvilket af fagene man arbejder med inden for organisationens område, så er det vigtigt, at DJ har den rigtige indstilling til åbenhed. For eksempel bør kommunikationsbranchen også have interesse i, at der er størst mulig åbenhed i den offentlige forvaltning.

Hvad er det, DJ har gjort på det punkt i den forgangne periode? 

”Vi har involveret nogle eksperter blandt DJ’s medlemmer. Det gør, at vi har kunnet prøve at påvirke nogle politikere, så der er kommet en øget forståelse blandt nogle politiske partier, der før var for offentlighedsloven, som nu lader til at skifte standpunkt.”

Hvad har dit arbejde været i forbindelse med offentlighedsloven? 

”Jeg har fulgt det meget. Jeg har siddet i baggrundsgruppen, og i denne periode har jeg siddet i mediepolitisk udvalg, som har haft det som ansvarsområde.”

[factbox:0]

”En anden beslutning, jeg er glad for, er, at vi har forsøgt en helt anden udvalgsstruktur og lagt mere arbejde ud i udvalg, så HB i stedet skal være fremadskuende og igangsættende. Jeg kan godt se, at det på sigt kan give nogle gode muligheder. Tanken har været at gøre hovedbestyrelsen mere politikudviklende og ikke så sagsbehandlende.”

Hvordan er det gået med det? 

”Det er gået blandet. Vi kom først i gang med det efter sommerferien efter sidste delegeretmøde. Jeg synes, der gik for lang tid, inden HB kom i arbejdstøjet. Men min opfattelse er, at noget fungerer bedre end før, og noget er måske knap så godt. Folk har skullet finde ud af at arbejde på en anden måde politisk.” 

Hvad tror du vil give mest debat på delegeretmødet? 

[quote:0]

”Jeg tror, at spørgsmålet om, hvor meget leder man må være for at være medlem af DJ, kommer til at fylde meget. Jeg synes også, at det er vigtigt, at man som fagforening har en klar holdning til det, og det har været svært for os at finde.”

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.

Hvad mener du? Skal ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer, kunne være medlem af DJ? 

”Nej, det mener jeg ikke. Fordi vi er en fagforening. Selv om hele medie- og kommunikationsområdet går i retning af løsere tilknyttede folk og færre på overenskomster, så synes jeg stadig, at hvis man har retten til at hyre og fyre, så bør man ikke være medlem af fagforeningen.”

Journalisten har tidligere beskrevet, at der i dag er cirka 300 chefer i forbundet. Skal de så ikke være der? 

”Det kommer an på, hvor meget chef de er. Du kan godt være chef uden at have hyre/fyre-retten. Jeg har såmænd ikke noget imod, at en, der er igangsætter, eller som leder og fordeler arbejdet, kan være medlem. Det kan der være mange gode grunde til. Når vi snakker 300 medlemmer i DJ, så tror jeg ikke, at det er 300, der har hyre/fyre-ret. De har måske en ledelsesret på en anden måde, men det er noget andet.”

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de andre kandidater? 

”Mediepolitikken har altid ligget mig meget på sinde, og ophavsret er også noget af det, jeg har kæmpet for i mange år.”

I forhold til mediepolitik, hvad er dine mærkesager der? 

”Jeg synes, det er dødspændende og sidder som suppleant i Pressenævnet. De stramninger, der har været snakket om på Christiansborg med højere straffe mod medierne, skal bekæmpes. Se og Hør-sagen viste med al tydelighed, at straframmerne er slemme nok.”

[quote:1]

I forhold til ophavsret, hvad vil du være med til at kæmpe for der? 

”Den skal forsvares, fordi den er udfordret. EU er kommet med nogle direktiver, og det skal implementeres, så medlemmerne får de midler via ophavsretten, som de er berettiget til. Det er dejligt, at der kommer endnu flere midler direkte ud til rettighedshaverne, men med den dårlige kreditering, vi har i Danmark, kan det være svært, at finde de rigtige rettighedshavere. Derfor arbejder vi også på at øge fokus på god kreditering og lave nogle værktøjer, som sikrer den bedst mulige fordeling.”

”Men ophavsretten er jo også vigtig i forhold til etik. Det er noget af det spændende også ved de sociale/asociale medier, hvor alt bliver delt på kryds og tværs. Så skal man være varsom med, at de personer, man fotograferer, ikke bliver misbrugt.”

Hvad kan DJ gøre i den her virkelighed, hvor alle deler på kryds og tværs? 

”Det er påvirkningsarbejde og oplysningsarbejde – både over for lovgivere og medlemmer.”

Hvordan synes du, det går? 

”Lige med ophavsretten synes jeg, at det er gået ret godt. I DJ har vi meget stolte traditioner omkring ophavsret, og vi har fulgt arbejdet i EU tæt.”

I 2015 nævnte du som mærkesag at kæmpe for at få fastansatte og freelancere i forbundet til at forstå hinanden bedre. Er det stadig et emne, der er højt på din dagsorden?

”Det har det været, siden jeg blev fagpolitisk aktiv. Jeg synes, vi er kommet langt i den her omgang. Vi havde også en arbejdsgruppe til at lave et stykke papir om freelancernes vilkår, der skulle være med i overenskomstforhandlingerne på DMA-området. Og det er da et stort skridt på vejen, at vi er kommet så langt. Det kom ikke igennem, men det, at vi er kommet så langt, så vi har en fælles forståelse for det, er et skridt på vejen.”

DJ skulle arbejde for at der blev indgået nye overenskomster på kommunikations-området. Hvordan er det gået med det?

”Mig bekendt er det ikke gået specielt godt. Det er ikke, fordi vi svømmer i nye overenskomster på kommunikationsområdet. Jeg tror ikke, der er indgået nogen. Jeg tror simpelthen, at DJ savner en modpart. Og mange, der arbejder med kommunikation, er på personlige kontrakter. Og der er det min opfattelse, at vi i DJ er stærke til kontraktrådgivning.”

Synes du, at DJ gør nok for kommunikationsområdet? 

”Så meget ned i detaljerne kender jeg ikke deres vilkår. Men jeg tror, at alle, man spørger, altid gerne vil have mere. Og når man har haft det som erklæret mål, at der skulle indgås flere overenskomster, så er det ærgerligt, at der ikke er blevet det.”

Der skulle oprettes et kommunikationsetisk råd. Hvordan er det gået med det?

”Det er jo ikke blevet til noget. Men det tog også over 20 år at få de presseetiske regler og Pressenævnet nedsat, og kommunikation er så utroligt mange ting og bredt funderet. At man ikke når det på en to-årig periode, er jeg ikke overrasket over.”

”Jeg ved heller ikke, hvor realistisk det er i det hele taget. Man kan se, hvor presset Pressenævnet er af nye medier. Og vil man ikke opleve det samme med et kommunikationsetisk råd? Hvis folk selv skal tilmelde sig, hvor værdifuldt bliver det så? Men jeg synes, at man skal arbejde videre med det. Kommunikationsbranchen burde også se fordele i, at de har nogle standarder, de står sammen om.”

En sidste ting fra handlingsprogrammet handler om ligestilling. Der skulle være ligeløn mellem kønnene, men ifølge seneste lønstatistik tjener mændene fortsat 5,1 % mere end kvinderne. Er det et problem? 

”Ja, det synes jeg bestemt, det er. Jeg synes, at vi har haft meget fokus på det. Men det er jo ikke noget, man får rettet op på fra den ene dag til den anden. Men ligestilling – også i forhold til, hvilke kilder man bruger – er sgu da ved at være en pinlig omgang.”

Forskellen mellem kønnene har svinget mellem 5 og 6 % siden midten af 90’erne. Tror du nogensinde, der bliver ligeløn? 

”Det ved jeg ikke. Jeg vil håbe det, men man har arbejdet på forskellige måder i alle de år, uden at der er sket ret meget ved det. Jeg håber det bestemt.”

Har du nogle forslag til, hvad DJ kan gøre ved det? 

”Nej. Meget skal jo aftales ved de lokale lønforhandlinger. Det er der, man kan prøve at rette op på det. Officielt har vi jo ligeløn.”

Flere i HB mener, at sponsoreret indhold er en trussel mod mediernes troværdighed. Er du enig? 

”Ja, det er også min holdning.”

Hvilken rolle skal DJ spille ift. det?

”Vi skal fighte for, at man meget tydeligt kan se forskel på, hvad der er sponsoreret indhold, og hvad der er journalistik med varedeklarationer. Man skal ikke være blind for, at sponsoreret indhold er med til at give nogle indtægter til en stærkt nødlidende branche. Men deklarationerne skal være i orden.”

Er de ikke det i dag? 

”Nej, det synes jeg ikke, de er. Det er måske blevet lidt bedre på det sidste. Men for eksempel på web skal det være tydeligere.”

Hvad kan DJ gøre ved det? 

”Man kan jo prøve at være i dialog med lovgiverne, og man kan jo også i branchen prøve at arbejde hen imod fælles standarder.”

Fusionen mellem DJ og KS blev ikke til noget, men det blev samtidig besluttet, at DJ skal have et udvidet samarbejde med KS. Oplever du, at samarbejdet er stærkere i dag end i 2015? 

”Mit indtryk er, at der på forbundsledelsesplan og også blandt nogle medarbejdere er et godt samarbejde.”

Hvad er det vigtigste konkrete resultat af samarbejdet? 

”Jeg synes altid, det er godt, når faglige organisationer kan arbejde sammen så langt hen ad vejen som muligt. Med KS har vi også en lang række driftsfordele. Vi har fælles a-kasse, it-afdeling, og det er jo noget, der gør, at vi driftsmæssigt sparer nogle penge og kan holde kontingentet nede.”

Men det havde vi vel også før 2015. Hvad er det nye konkrete resultat af det udvidede samarbejde? 

”Jeg tror, at det er blevet lidt tættere. Men man har lige skullet finde sine ben, efter at fusionen ikke blev til noget.

Hvad er din holdning til en fusion med KS i dag. Er du tilhænger af den? 

”Jeg tror ikke, der ligger en fusion inden for de næste fire år. På sigt måske. Men et fortsat godt samarbejde vil jeg da håbe på.”

Hvordan synes du, at mødekulturen er i dag i hovedbestyrelsen?

”Jeg synes ikke, den er optimal. Nu har jeg jo en meget lang erfaring med forskellige HB-måder at arbejde på, og den har også været værre. Jeg synes stadigvæk, at vi sagsbehandler alt for meget. Der er en tendens til, at det bliver enkeltsagshåndtering nogle gange. Det, synes jeg, er lidt ærgerligt.”

 

Kommentarer
1
Søren Nicolaisen
02.11.17 18:43
Citat" Vi skal fighte for, at
Citat" Vi skal fighte for, at man meget tydeligt kan se forskel på, hvad der er sponsoreret indhold, og hvad der er journalistik med varedeklarationer. Man skal ikke være blind for, at sponsoreret indhold er med til at give nogle indtægter til en stærkt nødlidende branche. Men deklarationerne skal være i orden". Gælder det også når man går til møder med Uber? Jeg tænker sponsoreret indhold kan ødelægge den sunde kritiske journalistik.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen