Hvilken beslutning i HB i den forgangne periode er du gladest for?

”En ny ting, jeg har været med til at udføre, er et ringe-projekt, hvor nogle stykker fra HB har ringet rundt til alle dimittender fra i sommer for at høre, hvordan de har oplevet overgangen fra at være studerende til færdiguddannet. Det har været enormt givende for både dem og os, der har ringet.”

Hvilken ny viden er der kommet ud af det?

”Jeg har som grafisk designer ringet til nogle af dem, der er dimitteret fra de grafiske uddannelser. Det har været rigtig fint for mig at få større kendskab til de helt nye uddannelser på området. Hvor de står, og hvilke udfordringer de har, når de skal i gang med deres arbejdsliv. Derudover er der selvfølgelig også et fastholdelseselement i det.”

Hvad er det for nogle udfordringer, de peger på?

”Mange af dem har som studerende regnet med, at de skulle ud og have en fastansættelse. Og mange af dem skal først i gang med noget freelance-arbejde for at få noget erfaring og noget på deres CV, før de måske finder et fast job eller finder ud af, at det er fedt for dem at arbejde som freelancere og selvstændige.”

Hvordan kan DJ hjælpe?

”Dem, jeg har talt med, har jeg rådgivet i forhold til at tage en karrieresamtale med en af vores rådgivere eller at prøve at tage nogle af de kurser, vi har i DJ. For eksempel BIZ-kurserne for folk, der har lyst til at starte som freelancere og selvstændige. Der er kurser både for nystartede og for de mere erfarne. Jeg har foreslået de nyuddannede i første omgang at deltage i et tre-timers introduktionskursus (BIZ Intro) for at afklare, om tilværelsen som freelancer eller selvstændig er noget for dem."

[factbox:0]

Ledere i forbundet?

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

”Jeg tror, der kommer til at være debat om ledere i DJ. Det vil være fint, så kan vi få vendt en masse synspunkter og forhåbentlig truffet en god beslutning, som møder stor opbakning.”

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages.

Hvordan stiller du dig selv i forhold til spørgsmålet om ledere i DJ?

[quote:1]

”Jeg synes, at vi skal have ledere som medlemmer – fortsat, for vi har jo allerede nogle. Man skifter job mange gange i løbet af en karriere, og nogle af dem, som bliver ledere i nogle år, skifter måske til en stilling siden hen, hvor de ikke er ledere. Det er dumt, hvis man skal ind og ud af forbundet. Mange af dem, som er ledere, udtaler, at de stadig har deres identitet som DJ-medlemmer, og de vil være kede af det, hvis de bliver tvunget til at melde sig ud.”

”Der er også en særlig problematik for selvstændige. Når jeg som selvstændig grafisk designer sidder med en opgave, som involverer en faglighed, jeg ikke selv mestrer, så hyrer jeg en freelancer eller selvstændig kollega til den enkelte opgave. Sådan har det været i mange år for os selvstændige, og det er en nødvendighed, for at vi kan udføre vores arbejde.”

”Men jeg skal ikke have et tidsubegrænset ansat DJ-medlem hos mig. Hvis jeg har det, mener jeg ikke selv, at jeg hører hjemme i forbundet.”

Skal ledere, der ikke blot ansætter andre medlemmer til enkeltstående opgaver, som du netop har beskrevet, også kunne rummes i DJ?

”Jeg mener faktisk, at vi kan rumme de medlemmer i DJ, men med skelen til, at der selvfølgelig skal være nogle foraer, de ikke kan indgå i. Vi skal også have nogle retningslinjer. Folk, der sidder i en lederstilling, skal ikke have indflydelse på de ting, der diskuteres i en medarbejderforening eller omkring indgåelse af overenskomster.” [quote:0]

Kan ledere med hyre/fyre-ret eller ansvar for lønforhandling være med i DJ, eller skal de meldes ud?

”En chefredaktør, som udfærdiger og underskriver en ansættelseskontrakt, mener jeg ikke kan være medlem. Men en mellemleder, som for eksempel deltager i ansættelsessamtaler og er med til at diskutere, om et medlem skal ansættes eller ej, mener jeg godt kan være medlem.”

"Når det kommer til lønforhandling, er der nogle grænsetilfælde, så jeg vil ikke svare klart ja eller nej til det spørgsmål. Hvis jeg som selvstændig hyrer en kollega til at løse en opgave for mig, så er jeg også med til at forhandle honorarer med vedkommende. Mange fastansatte kolleger forhandler for eksempel også honorarer med arbejdspladsens freelancere. Der er det en fordel, hvis man fra arbejdspladsen har nogle faste retningslinjer for, hvordan man honorerer sine freelancere, så det ikke er op til en forhandling i hvert enkelte tilfælde.”

Er reglerne klare nok på området, som de er nu?

”Nej, og det er også derfor, vi på delegeretmødet lægger op til, at vi får nogle klare regler på området. Det er en vigtig del, at man rådfører sig med tillidsrepræsentanten eller de andre DJ-kolleger på arbejdspladsen, i forhold til hvor meget leder en given person er, og hvordan reglerne skal tolkes i det enkelte tilfælde.”

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?

”Jeg er den eneste med faglighed som grafisk designer i den hovedbestyrelse, der sidder nu. Når det kommer på tale, springer jeg op som trold af en æske.”

Dårligt arbejdsmiljø

”En anden mærkesag er arbejdsmiljø. Jeg har arbejdet med det de sidste to år og har fået endnu større bevidsthed om, hvor vigtigt et spørgsmål det er. Jeg fornemmer, at det bliver mere og mere centralt for alle i forbundet. Vi ved fra undersøgelser, at der er mange studerende, som har et dårligt arbejdsmiljø. Det gælder også uddannede – både freelancere og fastansatte er pressede.”

Hvad kan I gøre for at ændre på det pressede arbejdsmiljø?

”Det kan løses på forskellige måder. Jeg har selv været med til at udarbejde en arbejdsmiljøstrategi, som skal vedtages på delegeretmødet.”

”For praktikanter kan vi prøve at få nogle aftaler og gå ind og sørge for mere rådgivning, og for at de ikke skal producere så meget, men får mere feedback og sparring på praktikstedet.”

”For selvstændige og freelancere kan det være meget svært selv at sætte en grænse. Der har vi brug for netværk, hvor vi hjælper og støtter hinanden. I DJ kan vi få større viden ud til medlemmerne om, hvordan de selv kan forbedre deres både fysiske og psykiske arbejdsmiljø.”

”Jeg mener, at vi skal huske på vores svageste medlemmer. Man skal huske på, at der ikke behøver være langt, fra man sidder i sit gode, velbetalte job, til man for eksempel på grund af sygdom eller en fyring ryger bag om dansen. Vi skal være der for dem, der bliver syge og fyret på grund af sygdom og ryger på sygedagpenge. De kan lynhurtigt også ryge ud i en økonomisk deroute og blive stillet over for juridiske ting, som kan være svære at håndtere selv. Der har vi en rigtig dygtig socialrådgiver i DJ, og det er vigtigt, at vi bliver ved med det.”

”Jeg har blandt andet arbejdet for, at freelanceres og selvstændiges arbejdsmiljø er kommet med i arbejdsmiljøstrategien. Vi er populært sagt vores egen arbejdsmiljørepræsentant, men jeg tænker, at en mulighed kunne være, at man i kontorfællesskaberne kan udnævne en person til at være den, der har fokus på arbejdsmiljøet på kollegernes vegne.”

I 2015 var din mærkesag netop at skabe bedre vilkår for ledige, især arbejde for en lovgivning, der viser tillid til de ledige, samt at få nedsat genoptjeningsperioden til et halvt år. Hvordan er det gået med det?

”Der er blevet lavet en ny dagpengelov, som er ved at blive implementeret. I den er der både godt og skidt. Noget af det, der er virkelig skidt, er at man har nedsat dagpengesatserne for dimittender. Hvis du er ikke-forsøger, ryger du virkelig langt ned i dagpenge. Det er et stort problem.”

”En lille positiv ting er, at vilkårene for genoptjening af dagpenge er blevet mere fleksible. Ved at have kort tid i arbejde kan man genoptjene noget ekstra dagpengeret.”

Der skulle indgås nye overenskomster på kommunikationsområdet. Hvor mange nye har I fået vedtaget?

”Jeg er ikke medlem af overenskomst- og aftaleudvalget, som tager sig af den slags ting. Men jeg mener, at der er indgået nogen, især inden for organisationer, partier, ngo-området. Der er ikke indgået hundredvis.”

Hvad, er det, der er så svært ved at få indgået overenskomster på det her område? 

”Inden for mange af de her områder er det mindre arbejdspladser, hvor der ikke er tilstrækkeligt med kolleger organiseret i DJ til at indgå en overenskomst. Og inden for kommunikationsområdet er der i højere grad tradition for ansættelseskontrakter.”

Gør DJ nok for kommunikationsgruppen?

”Ja, det synes jeg. DJ Kommunikation er en stor specialgruppe, som jeg ved også selv tager mange initiativer på området. Som grafisk designer arbejder jeg også inden for kommunikationsområdet. Vi har mange af de samme behov som de andre medlemmer af DJ, og det synes jeg også, at vi får tilgodeset.”

Hvordan er det gået med målet om at oprette et kommunikationsetisk råd?

”Det er ikke blevet oprettet, og der kommer heller ikke et forslag fra HB på delegeretmødet om det. Men jeg ved, at der bliver arbejdet med det og diskuteret i DJ Kommunikation.”

Er der stadig brug for et kommunikationsetisk råd?

”Jeg vil ikke udtale mig på de berørte medlemmers vegne, men i stedet lytte til, hvad DJ Kommunikation siger til den sag. Hvis de siger, at det er vigtigt at arbejde videre med, så synes jeg, vi skal gøre det.”

Mændene tjener fortsat 5,1% mere end kvinderne ifølge seneste lønstatistik. Hvad vil I gøre for at udligne det?

”Det er en udvikling at få mænd og kvinders lønninger til at nærme sig hinanden, og det kan vi nok ikke opnå fra den ene lønstatistik til den anden. Det kræver både, at man på arbejdspladserne og som tillidsrepræsentanter husker ligestillingsaspektet, når der skal forhandles lønninger. Og det kræver også, at man giver kvinderne større bevidsthed om at stille lønkrav.”

”Som barselslovgivningen er nu, er det som regel kvinderne, der tager det meste. Det betyder, at kvindernes livsindkomst bliver lavere end mændenes. Fra DJ's side presser vi på for at skabe større ligestilling mellem kønnene i forhold til barsel. I min egen specialgruppe, Visuelt Forum for grafiske designere, har vi haft arrangementer med særlig vægt på, hvordan kvinder skal forhandle honorarer som selvstændige.”

Er forskellen et problem?

”Ja, det synes jeg da. Det giver også en lønforskel, at flere mænd sidder i lederstillinger. I den bedste af alle verdener var der også flere kvinder, der havde lederstillinger. Jeg tror, ledelse kan blive mere kvalificeret, hvis der er både mænd og kvinder.”

Sponsoreret indhold skal deklareres tydeligere

Flere i hovedbestyrelsen mener at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig?

”Ja, i de tilfælde, hvor det ikke tydeligt er mærket, at det er sponseret indhold. Hvis man på de enkelte medier opstiller nogle retningslinjer for, hvordan man markerer sponseret indhold, synes jeg ikke, det behøver at være nogen trussel.”

Hvordan forestiller du dig mærkningen skal se ud i fremtiden?

”Det skal fremgå tydeligt, så man som bruger ikke er i tvivl om, at det er sponseret indhold.”

Vil I i HB fremsætte retningslinjer for, hvordan det skal mærkes?

”Jeg synes ikke, at det er vores opgave at lave retningslinjer for, hvordan det skal mærkes. Hvis man siger, at det skal mærkes, så man ikke er i tvivl om, at det er sponseret indhold, så må det være op til det enkelte medie, hvordan de vil gøre det.”

Fusionen med Kommunikation & Sprog blev ikke til noget, men delegeretmødet vedtog, at man skulle styrke samarbejdet med KS. Er samarbejdet med KS i dag samlet set stærkere end i 2015?

”Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så gik vi måske den her fusion i møde på en lidt omvendt måde. Måske skulle man hellere have startet med at styrke samarbejdet og så se, om det førte til en fusion. Der er et samarbejde med KS på flere områder i dag. Vi har fælles a-kasse og fælles medlemssystem, og der er tale om, at vi kan flytte sammen på en fælles adresse.”

Der har været fælles a-kasse i en del år. Hvordan er samarbejdet konkret blevet udvidet i den seneste periode?

”Ude på de kommunikationsarbejdspladser, hvor der både er DJ og KS-medlemmer, prøver man at samarbejde om at lave fælles overenskomster og bedre løn- og arbejdsvilkår. Det er mit indtryk, at det er et samarbejde, der er blevet styrket lokalt i forbindelse med de her diskussioner om fusion.”

Så dit indtryk er, at det er blevet styrket i den seneste periode?

”Ja, og jeg synes også, det er både naturligt og vigtigt, at vi har et godt samarbejde med hinanden, for vi har jo mange DJ- og KS-medlemmer, som er kolleger i det daglige arbejde.”

Er et udvidet samarbejde nok, eller er der stadig behov for en fusion med KS i dag?

”Jeg synes ikke, at det er noget, vi aktuelt skal tage op til beslutning, men jeg kan ikke afvise, at det vil være en god ide at tage op om nogle år. Det kræver, at samarbejdet fortsætter og gerne bliver styrket.”

Og så kan det hen ad vejen føre til en fusion?

”Ja, hvis det er naturligt. Måske busede vi lidt for hurtigt frem med at fusionere, inden vi havde fået styrket vores samarbejde nok.”

Du har siddet i HB i seks år. Hvordan synes du, mødekulturen har været i den sidste periode? Er den god nok?

”I de seks år, jeg har siddet i HB, synes jeg, den generelt har været god. Der skal være plads til, at man er uenige og diskuterer, så ruderne blafrer. Det er vigtigt, at vi har nogle diskussioner og får vendt tingene på alle ledder, inden vi træffer en beslutning. Jeg synes egentlig, vi er meget gode til at blive enige. Langt de fleste beslutninger i HB bliver truffet i enighed, efter vi har drøftet dem.”