search

Mød din kandidat: Freja Wedenborg

I april skal Dansk Journalistforbund vælge sin hovedbestyrelse. Journalisten interviewer kandidaterne og spørger, hvordan det er gået med deres mærkesager. I dag Freja Wedenborg

Hvorfor stiller du op?

”Jeg synes, DJ er inde i en rigtig positiv udvikling lige nu, og jeg har nogle holdninger og noget erfaring, som kan bidrage i den proces. DJ har siden sidste delegeretmøde markeret sig som en rigtig stærk aktør i forhold til at forsvare medlemmernes demokratiske rettigheder, blandt andet på nogle af de spørgsmål, jeg har arbejdet rigtig meget med: Overvågning, whistleblower-rettigheder og offentlighedslov. Det er en udvikling, jeg gerne vil bidrage mere til.”

Hvis det allerede går så godt med udviklingen, hvad er det så du kan bidrage med?

”Siden sidste delegeretmøde har jeg været med i Mediepolitisk Udvalg og et cybersikkerhedsudvalg, som lavede udspil til den overvågningspolitik, der bliver fremsat på næste delegeretmøde. Jeg har erfaring og viden, jeg vil kunne bruge endnu bedre, hvis jeg også sidder i HB.”

Hvad er din mærkesag, som adskiller dig fra de andre kandidater?

[factbox:0]

”Mit hovedfokusområde er spørgsmålet om demokratiske rettigheder, hvor jeg har rigtig meget erfaring at bidrage med. Retten til fortrolig kommunikation, pligten til kildebeskyttelse. Retten til at vi på den ene side beskytter os mod, at magthaverne kigger efter, hvad vi laver. Og at vi på den anden side kan kigge efter, hvad magthaverne laver.”

De demokratiske rettigheder er under pres

”Spørgsmålet om offentlighedsloven og det pres, der har været på de demokratiske rettigheder, kommer til at forstærkes. Vi ved allerede, at der kommer en ny logningsbekendtgørelse, og vi har kampen om offentlighedsloven foran os. Der har vi brug for at fastholde den gode udvikling, vi er i. Det kan jeg bidrage med i hovedbestyrelsen. Samtidig med at der er pres på vores demokratiske rettigheder er der også pres på vores faglige og sociale rettigheder. De områder er jeg mere ny på, så der skal jeg også lytte og lære.”

Hvordan kan du bidrage til spørgsmålet om de demokratiske rettigheder?

”Det kan jeg ved at holde et vågent øje med de udspil, vi ser fra politisk side. For eksempel diskuterede vi i Mediepolitisk udvalg arbejdet med eventuel whistleblowerbeskyttelse i lovgivningen. Min erfaring gør, at jeg hurtigt kan gennemskue – når der kommer sådan et udspil fra politikerne – at det vigtigste stridspunkt er whistleblowers i politi og forsvar, og at der faktisk i forslaget er en smutvej i udspillet, som ikke beskytter whistleblowers her.”

”På samme måde med overvågning: Jeg kan hurtigt gennemskue, hvad politiet gerne vil have for værktøjer, og hvad konsekvensen er for os som journalister og vores pligt til at beskytte vores kilder. Det er også grunden til, at jeg har været en af DJ's repræsentanter i forhandlingerne med Justitsministeriet om den nye logningsbekendtgørelse. Rettighederne er under pres. Det er jo ikke, fordi politikerne siger ”Nu presser vi jeres rettigheder”, så det er vigtigt, at der sidder nogen, og siger ”Hov – her er et problem”. [quote:0]

Hvor kommer den erfaring fra?

”Jeg har skrevet en bog, der hedder ’Cryptoguide for journalister’ og underviser i digital sikkerhed på Journalisthøjskolen. Jeg har arbejdet som journalist en del år, før jeg startede på skolen, og i den periode fik jeg selv en historie, hvor jeg havde behov for at beskytte min kilde. Jeg vidste, at der var overvågning, og at vi burde kunne beskytte vores kilder digitalt, men jeg vidste ikke, hvordan man gjorde, så det var jeg nødt til at sætte mig ind i”

Hvordan kan DJ arbejde for at styrke de demokratiske rettigheder?

”Vi gør allerede meget godt, og det skal vi fastholde. Vi har for eksempel et samarbejde med en række andre rettighedsorganisationer og fagforeninger, blandt andet de IT-professionelle i Prosa og Amnesty. Det kan vi sagtens styrke og lave flere fælles kampagner. Det er ikke kun vores medlemmers demokratiske rettigheder, der er under pres – det er hele befolkningens, og vi har en fælles interesse i at imødegå det pres. Derfor handler rigtig meget om at gøre det klart for folk, hvad der foregår. Og at stå fast overfor politikerne og sige, det vil vi ikke være med til.”

”Men meget handler også om, hvad vi gør, hvis de alligevel indfører det – for eksempel sidder vi lige nu og diskuterer logningsbekendtgørelsen, hvor politiet gerne vil have mulighed for at logge alle mobiltelefoners færden. Der diskuterer vi en undtagelse for journalister, så man ikke efterfølgende kan bruges vores logningsoplysninger.”

Hvad kan arbejdsgiverne gøre?

”For journalister er det ofte et problem, at de ikke kan få lov at installere de værktøjer, som beskytter mod overvågning, af arbejdspladsernes it-afdelinger. Det er ofte også et problem, at der ikke er en samlet sikkerhedspolitik på arbejdspladsen. Det kan godt være, der sidder en journalist og ved en hel masse om at beskytte sig mod overvågning, men hvis hun skal dele sine arbejdsdokumenter med nogen, der ikke gør det, så falder det til jorden”.

Moderne daglejere

”Et andet område, hvor medlemmernes rettigheder er under pres, er freelanceområdet. Flere og flere presses som en slags moderne daglejere og bliver på den måde spillet ud mod hinanden, fordi arbejdsgiverne har en interesse i, at vi forhandler vores løn hver især og ikke står sammen i stærke kollektive organisationer. Det er et pres, vi har til fælles med rigtig mange andre på arbejdsmarkedet, så der kunne man sagtens forestille sig, at vi brugte nogle af de erfaringer, vi har haft med at sætte demokratiske rettigheder på dagsordenen til også at sætte de her moderne daglejervilkår endnu mere på dagsordenen.” [quote:1]

Hvad mener du man skal gøre for at styrke freelancernes vilkår?

”Modsvaret ligger i de kollektive organisationer. Vi er nødt til at finde en måde, hvor vi kan bruge vores kollektive organisationer i den kamp. For arbejdsgivernes interesse er, at det er alles kamp mod alle. Det bliver konsekvensen, når man selv skal stå for sin ferie og barsel. Der er vi nødt til at finde en måde at forny vores kollektive organisationer, så de kan være kamporgan for det.”

Inden for DJ eller ud over DJ også?

”Nu er det jo DJ's hovedbestyrelse, jeg stiller op til. Selvfølgelig handler det først og fremmest om, at vi skal gøre det i DJ, men det er et vilkår, vi har til fælles med mange andre.”

Hvad ser du som de største udfordringer for DJ?

”At vi bliver spillet ud imod hinanden. Vi har haft en periode, hvor vi har arbejdet rigtig meget med at integrere forskellige fagligheder. Der ligger en rigtig stor udfordring i at få folk til at forstå, at vi har de samme grundlæggende vilkår, hvor vi sælger vores arbejdskraft for løn. Og at vi også har de samme grundlæggende interessemodsætninger – at vi står over for nogen, som har en interesse i at presse vores løn- og arbejdsvilkår. Vi skal finde en måde at kæmpe fælles, selvom vi har så forskellige fagligheder.”

Hvad er løsningen?

”Jeg tror, vi skal styrke bevidstheden om, hvad vores fælles interesser og fælles interessemodsætninger er. Og det at vi grundlæggende har de samme vilkår.”

Ledere i forbundet?

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

”Jeg håber, at noget af det der vil give rigtig meget debat, er det, de mediestuderende rejser om deres stressede arbejdsvilkår og gratis arbejde. Derudover håber jeg, at spørgsmålet om freelancevilkår og det moderne prekariat er noget af det, som vil blive rejst.”

Hvad kan DJ gøre i forhold til de kommunikationsstuderendes gratis arbejde?

”Vi skal kæmpe for, at de får noget løn. Og hvis de ikke får løn, skal vi kæmpe for, at de ikke bliver brugt som arbejdskraft, men at der er noget mening i deres praktik. Når journaliststuderende får løn under praktik, er det heller ikke faldet ned fra himlen, det kommer som resultat af en kamp. Først og fremmest er det de studerende, som tager den kamp, men selvfølgelig skal DJ bakke op om den.”

Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.

Mener du, at ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer skal kunne være medlem af DJ?

”Jeg synes, at hyre/fyre-retten er en meget god og klar skillelinje, som er til at forstå for alle. Det er helt rigtigt, at der opstår nogle voldsomme interessekonflikter, men omvendt er der ret mange gråzoner på arbejdsmarkedet i dag, som man er nødt til at forholde sig til. Den model, hvor lederne kan være med, men ikke kan blive valgt til de besluttende organer og ikke kan sidde med, når der skal diskuteres overenskomster, er måske meget fornuftig. Der er nogle redaktionelle mellemledere på mindre arbejdspladser, som måske føler sig naturligt hjemme i DJ og skal have lov til det, men hvor vi så er nødt til at undgå, at de kan have nogle modsatte interesser.”

Hvornår er man for meget chef til at være med i DJ?

”Hvis din stilling kun består i at være chef, eller hvis du ejer mediet eller har økonomiske kompetencer. Hvis du slet ikke laver noget journalistisk eller redaktionelt, så er du for meget chef.”

Kan en mellemleder med ansvar for lønforhandlinger være med i DJ?

”Det er svært at tegne det fuldstændig skarpt op. Det kommer an på hvilken type ansvar, hun har i lønforhandlingerne. Men det er helt klart ikke godt, at hun sidder med i de besluttende organer.”

Troværdighedskrise skal løses samlet

Flere i hovedbestyrelsen mener at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en direkte trussel mod den journalistiske troværdighed. Løsningen er ifølge hovedbestyrelsen, at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag. Hvordan forestiller du dig, at mærkningen skal se ud i fremtiden?

”Danske Medier har lavet et eksempelkatalog med tydelig mærkning, hvor det – hvis vi snakker web – er på forsiden af mediet og på artiklen, på billedet eller nede i overskriften. Her står tydeligt ”reklame” eller ”annonce” eller et andet ord, som almindelige danskere forstår inden overskriften, så man ikke kan tro, det er redaktionelt indhold.”

”Vi kommer et skridt af vejen med mærkning, men det er jo et led i et større problem omkring mediernes troværdighed: Hele spørgsmålet om, at det bliver sværere og sværere på nettet at skelne mellem journalistik og eksempelvis annoncer og falske nyhedssider. Vi ser også, at der opstår medier som Den Korte Avis, som bruger journalistiske værktøjer til at sprede falske nyheder uden at ville tage ansvar ved f.eks. at tilmelde sig pressenævnet. Der er en troværdighedskrise for medierne, som skal løses samlet.”

Da fusionen med forbundet Kommunikation & Sprog faldt ved sidste delegeretmøde, vedtog mødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde KS. Er samarbejdet med KS blevet stærkere?

”Det er svært at tage stilling til, fordi jeg først rigtig blev aktiv i forbindelse med sidste delegeretmøde. Men nu er vi ovre hele fusionsdiskussionen, så nu handler det om at finde ud af, hvordan vi kan styrke fællesskabet. Jeg tror, løsningen ligger i at styrke forståelsen af vores fælles interesser på tværs af de fagligheder vi har – både internt i DJ og med andre fagforeninger, fx KS.”

Hvordan stiller du dig i forhold til en eventuel fusion med KS?

”Jeg synes at den diskussion er lidt passé. Nu handler det om at finde ud af, hvad vi har til fælles, og hvordan vi kan styrke hinanden gennem samarbejde.”

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen