Hvilken beslutning i HB i den forgangne periode er du gladest for?
”Det, jeg er gladest for, er, at vi har fået vedtaget en ny arbejdsmiljøstrategi. Nu skal den først endelig vedtages på delegeretmødet. For mig handler det om, at DJ for alvor får arbejdsmiljøet, som jeg mener er et af de største problemer, i fokus. Det kan man også se på den undersøgelse, der kom om de studerende, hvor der også var megen stress.”
”Det er virkelig vigtigt, at man får grebet fat om emnet hele vejen rundt for medlemmerne.”
”Én ting er at have strategien. Det næste er, at den skal implementeres. Den skal ud i DJ, så man kan bruge den, og den skal omsættes til noget, der kan håndteres og bruges.”
Har der ikke været nok fokus på det i DJ indtil nu?
”Der har været fokus på det, men jeg mener ikke, at vi har haft nok fokus på det, forstået på den måde, at jeg tror, problemet er blevet større. Problemstillingerne har i hvert fald ændret sig. Specielt blandt de studerende. Det har jeg ikke oplevet så udbredt.”
Hvilken rolle havde du?
”Jeg har siddet med i udvalget, der har lavet den. Jeg har arbejdet med det ud fra min erfaring som arbejdsmiljørepræsentant. Jeg bruger de problemstillinger, jeg kender til derfra.”
Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?
”Hvis forslaget om chefer i DJ bliver til noget, så tror jeg, det bliver et af dem, der giver mest debat.”
[factbox:0]
Ledere i forbundet?
Et flertal i hovedbestyrelsen har sendt et forslag om ledere i DJ til høring blandt medlemmerne. Og flere i hovedbestyrelsen støtter et forslag om ledere i DJ, hvor det blandt andet hedder: Ledere med formelle beføjelser til at kunne afskedige DJ-kolleger kan ikke optages. Sagen blev også drøftet i bl.a. 2015.
Skal ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer, kunne være medlem af DJ?
”Nej.”
Hvornår er man ifølge dig for meget chef til at være medlem af DJ?
[quote:1]
”Hvis man kan hyre eller fyre: Hvis man har afgørende indflydelse på at ansætte medlemmer eller afgørende indflydelse på at fyre medlemmer, eller begge dele. Så er man for meget chef.”
Kan man være medlem, hvis man sidder med som mellemleder til ansættelsessamtaler eller har ansvar for løn- eller honorarforhandlinger?
”Det er i hvert fald problematisk. Herinde på Berlingske er det i sidste ende fagredaktører og chefredaktøren, der bestemmer, hvem der skal ansættes.”
Så det er den person, der sidder med det endelige ansvar, som ikke kan være DJ-medlem?
”Ja.”
Tættere på medlemmerne
Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?
”Mit udgangspunkt er overenskomstansatte. Jeg er et sted, hvor der er overenskomster. Man kan overveje, om man kan bruge tillidsrepræsentanterne mere aktivt i det faglige arbejde. Og så mener jeg også, at man skal arbejde med at få hele freelancedelen mere ind omkring overenskomster og aftaler. Jeg vil gerne kigge på, hvordan man kan arbejde videre med at få freelancerne aftaledækket.”
”Jeg vil også gerne kigge på, om man kan få DJ tættere på medlemmerne. Kan man tage flere beslutninger i medarbejderforeninger, specialgrupper og kredse? Skal man gå ind og styrke medarbejderforeningerne, specialgrupperne og kredsene?”
Hvorfor mener du, det er en god idé at lægge flere beslutninger ud til specialgrupperne?
”Det handler simpelthen om nærhed i forbundet og en større identifikation om det at være medlem af DJ og medlem af en specialgruppe. Nogle gange virker det, som om der sker en centralisering i forhold til Gammel Strand, og der vil jeg hellere gå den modsatte vej.” [quote:0]
Halter det med identifikationen i forbundet i dag?
”I et vist omfang, tror jeg. Det er i hvert fald et emne, man altid skal arbejde med. Vi er et meget dyrt forbund i forhold til andre, og derfor er det vigtigt, at medlemmerne ved, hvad det er, de får for pengene, og hvorfor de er medlem. For nogle medlemmer er det i høj grad den specialgruppe, medarbejderforening og kreds, de er med i, der er deres indgang til DJ.”
Opdelt kommunikationsområde
Ifølge handlingsprogrammet 2015-2017 skulle der indgås nye overenskomster på kommunikationsområdet i den periode, du har siddet i hovedbestyrelsen. Hvor mange nye har I fået vedtaget?
”Jeg tror desværre ikke rigtig nogen. På det område har det nok haltet.”
Hvorfor er det så svært?
”Det handler om, at det er et sværere område at komme i gang med, end man havde regnet med. Fastansatte journalister er en mere homogen gruppe med store medarbejderforeninger. Kommunikationsområdet er en meget opdelt og spredt gruppe, hvor vi skal arbejde med at få udbredt overenskomster. Dele af kommunikationsområdet er heldigvis overenskomstdækket: Det offentlige og organisationerne.”
Hvis det er så svært at lave overenskomster, kan DJ så gøre nok for gruppen?
”Ja, det mener jeg absolut. Det med overenskomster er et af vores hovedformål for at få bedst mulige løn- og arbejdsvilkår, men vi skal som forbund kunne meget mere.”
Gør DJ nok for kommunikationsgruppen?
”Jeg vil håbe på, at vi gør nok, men det er da et område, vi skal have fokus på via DJ Kommunikation. På overenskomstområdet kan vi i hvert fald godt arbejde videre. Måler man på antallet, så har vi ikke gjort nok.”
Der skulle oprettes et kommunikationsetisk råd. Hvordan er det gået?
”Jeg har ikke hørt videre til det, i forhold til om man er kommet videre med det. Så det er jeg faktisk ikke helt klar over.”
Er der stadig brug for et kommunikationsetisk råd?
”Det kan man sagtens sige, der er. Udfordringen er, om det er noget, man kun laver som en DJ-vejledning, eller kan man også få arbejdsgiverne med på det?”
Hvorfor er der behov for et kommunikationsetisk råd?
”Der kan sagtens være behov for at få klarlagt, hvad det er for nogle etiske problemstillinger, der kan være på kommunikationsområdet. Det er et spørgsmål om, hvordan du arbejder med kommunikationen. Kommunikation kan både være ekstern og intern og kommunikation til pressen. Det er nogle meget forskellige problemstillinger, du arbejder med, afhængig af hvad det er for noget kommunikation. Det er svært at sige, om man kan lave et kommunikationsetisk råd, som kan favne så bredt og så mange forskellige problemstillinger.”
Kan mænd og kvinder få det samme for arbejdet?
I har også besluttet, at der skal være fokus på ligestilling, herunder ligeløn mellem kønnene. Mændene tjener fortsat 5,1 % mere end kvinderne ifølge seneste lønstatistik. Er det et problem?
”Ja, det er det da. Hvis den statistik er renset for anciennitet og andre faktorer, og det eneste, der gør den forskel, er køn, så er 5,1 % for højt.”
Hvad vil I gøre for at udligne det?
”Vi skal dels se på, hvor gode vi er til at forhandle løn, dels hvordan vi giver nogle ordentlige redskaber. Og så handler det om, at der er ligestilling i lønstigningerne, når der er lokale lønforhandlinger. Og så skal forbundet selvfølgelig også være med til at gøre arbejdsgiverne opmærksomme på, at de har et ansvar, når det kommer til ligeløn.”
I 2015 mente du, at man skulle lave flere forhandlingskurser, ”så vi kan hjælpe vores medlemmer til at blive bedre til at sælge sig selv i en lønforhandling”. Er det sket?
”Jeg er ikke sikker på, om der er kommet flere. Men man skal se, om de er gode nok. En del af meningen med at lave flere kurser er, at flere samlet deltager.”
Er det fortsat vejen frem?
”Ja, det er et af elementerne. En stor del af den løn, vi får, er personlige tillæg, og derfor er det selvfølgelig vejen frem at blive så gode som muligt til at forhandle de personlige tillæg. Den anden del er, at man også lokalt har fokus på ligestilling, når man forhandler lønstigning.”
Tror du nogensinde, der bliver ligeløn?
”Nej. I sidste ende kan det være, at kvinderne overhaler mændene, men en ren ligeløn tror jeg ikke på.”
Troværdigheden trues af sponsoreret indhold
Da fusionen med forbundet Kommunikation & Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde med KS. Er samarbejdet med KS samlet stærkere i dag, end det var i 2015?
”Nej, det tror jeg ikke. Det er i hvert fald ikke umiddelbart noget, vi har arbejdet specielt meget med. De gør muligvis noget i forbundsledelsen, men det er ikke noget, hovedbestyrelsen generelt har arbejdet med. Jeg er også formand for Kreds 1, og vi har ikke arbejdet med det.”
Så du kan ikke udpege et konkret resultat af det udvidede samarbejde?
”Nej, det kan jeg faktisk ikke. Men en af de ting, vi arbejder med, er spørgsmålet om, om vi skal flytte sammen med dem. På den kant kan man sige: ”Jo, så har der været et udvidet samarbejde”.”
Skal samarbejdet styrkes, eller er det godt nok, som det er i dag?
”Jeg synes, det samarbejde, vi har i dag, er ganske udmærket.”
Flere i hovedbestyrelsen mener, at sponsoreret indhold, der spreder sig i medierne, kan være en trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig?
”Ja, det kan det sagtens være.”
Løsningen er ifølge hovedbestyrelsen, at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag.
”Det er jeg enig i.”
Har du et bud på, hvordan mærkningen skal se ud i fremtiden?
”Nej, Ikke et præcist bud. Men man skal som læser være klar over, at her er sponsoreret indhold, og her er journalistisk indhold. Når du ser på det sponsorerede indhold, så skal du meget hurtigt blive opmærksom på, at det er anderledes end det journalistiske indhold. Det skal mærkes via enten opsætning på siden eller mærkning eller noget andet, så det klart og tydeligt bliver signaleret, at det er anderledes end det journalistiske indhold.”
Forslag falder i HB
Der har tidligere været en del snak om mødekultur i HB, og at den har været problematisk. Du har siddet i HB i seks år. Hvordan har mødekulturen været i den her periode ift. de foregående?
”Der har været nogle hårde debatter, men jeg synes ikke, at det har været en dårligere HB på den måde end tidligere. Jeg synes ikke, at HB har haft en dårlig mødekultur.”
Er den god nok, som den er?
”Mødekultur kan altid blive bedre. Der har været dårlige debatter, men det vender begge veje ift. de konflikter, der har været. Det er ikke noget, jeg mener, skal gøres til et stort problem. Man skal altid prøve at få så god en mødekultur som muligt, men HB er ikke en konsensusbestyrelse. Det er ikke meningen, at vi skal være enige om alt muligt. Det er jo ikke sådan, at hvis et medlem af HB kommer med et forslag, så skal det absolut igennem. Det er naturligt, at der er uenighed. Det er det, der rykker et forbund.”
Rykker forbundet nok?
”Der har været en del sager og forslag, der er faldet her det sidste halve års tid. Man kan altid diskutere, hvorfor forslagene er faldet. Har de ikke været gode nok eller gennemarbejdede nok? Jeg har også selv stemt imod nogle af de forslag, fordi de ikke har været gode nok, så det er lidt en både-og-ting.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Frederik
Hvis du gik til valg på flere forhandlingskurser og stadig er for flere forhandlingskurser, hvorfor stemte du så i mod min plan om et online forhandlingskursus hver dag?
Bedste hilsner,
Rasmus MP