På delegeretmødet den 21. og 22. april afgøres det, hvem der fremover skal sidde i DJ's hovedbestyrelse. Læs her om de 15 kandidater.

JØRN ALBERTUS
HB-kandidat

47 år, redaktionssekretær på den redaktionelt uafhængige avis for Handelshøjskolen i København, CBS OBSERVER og Cbsobserver.dk.

Baggrund: Formand for O-gruppen og udpeget medlem af Organisationsudvalget.

Mærkesag 1: Forbundets politiske rygrad i kredse, medarbejderforeninger, specialgrupper og -foreninger skal inddrages langt mere, når der formuleres politik på centralt niveau. Formandskab og hovedbestyrelse skal i langt højere grad end i dag komme bestyrelserne ude omkring i møde. Der skal etableres et sekretariat, der skal koordinere på tværs af grupper, kredse og foreninger og hjælpe med det praktiske. Målet er at styrke det politiske arbejde og rekrutteringen af nye aktive.

Mærkesag 2: Vi skal have fastlagt den faglige identitet i forbundet efter de seneste års store vækst i medlemstallet. Midlet må være en omfattende medlemsundersøgelse, der kortlægger profiler af forskellige typer medlemmer.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Nej! (for uddybning se journalistforbundet.dk/sw85037.asp under Jørn Albertus).

 

MOGENS BLICHER BJERREGÅRD
HB-kandidat

51 år

Baggrund: Formand for DJ siden 1999. Genopstiller til formandsposten.

Mærkesag 1: DJ er og skal fortsat være kendt som forbundet, der lægger vægt på den personlige rådgivning og de mange og fleksible kollektive aftaler. I den næste periode bliver dagbladsforhandlingerne centrale, og så skal der fokus på blandt andet aftaler og kontrakter for freelancere, medlemmer med akademiske uddannelser og kommunikatører.

Mærkesag 2: DJ skal gennem et særligt fokus på ophavsret, kompetenceudvikling, et godt arbejds-miljø og mangfoldighed i medier og kommunikation være dér, hvor medlemmerne har brug for deres faglige organisation. Disse elementer er afgørende for en styrkelse af etikken og kvaliteten i både medier og kommunikation. Det er samtidig helt nødvendigt at se dette i et internationalt perspektiv.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? DJ skal organisere alle mellemledere, der ikke har overordnet kompetence til at hyre og fyre. DJ organiserer allerede mellemledere, men en forældet paragraf i lovene forhindrer organiseringen på flere overens-komstdækkede arbejdspladser, så alt for mange er tvunget uden for DJ. Det skal vi lave om på.

 

VILLY DALL
HB-kandidat

54 år, journalist på Thisted Dagblad/Nordjyske Medier

Baggrund: Tillidsrepræsentant fra 2003, tidligere næstformand i Kreds 5, nu formand i Kreds 6, HB-medlem fra 2005, organisationsudvalget 2005-07, beskæftigelses- og uddannelsesudvalget fra 2005, formand for ligestil-lingsudvalget fra 2007, medlem af Fagrådet for DJE/Update og af bestyrelsen for PU.

Mærkesag 1: Efteruddannelse. Så mange DJ-medlemmer som overhovedet muligt skal sikres efteruddannelse – med eller uden aftale. Efteruddannelsestilbud skal bredes ud i valg af emner, og økonomien skal sikres.

Mærkesag 2: Ligestilling. Ligelønsindsatsen skal fastholdes på et højt niveau, og øvrige ligestillingsproblematikker skal undersøges nøjere, herunder etnisk ligestilling, og indsatsen skal indgå i en generel diskussion om rekruttering til både mediefagene og til det faglige arbejde i DJ.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja, alle dem uden ret til at hyre og fyre bør kunne være medlemmer af DJ. Til gengæld skal de sikres en rådgivning, der er uafhængig af den nuværende faglige afdeling.

 

ANDERS DOLLERUP
HB-kandidat

31 år, specialestuderende på Journalistik på RUC.

Baggrund: Bestyrelsesarbejde i Journaliststuderende på RUC (JR) 2005-09, blandt andet som formand, kasserer og HB-observatør. Har været med i samarbejdet mellem de tre journalistuddannelser (Djstud.dk) siden opstar-ten. Praktik på DR Bornholm i 12 måneder.

Mærkesag 1: Jeg vil arbejde for, at faget kommer mere til debat blandt medlemmerne. DJ kan understøtte det via debatarrangementer og tiltag på nettet, samt gennem det daglige fagforenings-arbejde på arbejdspladser, på uddannelserne og i DJ.

Mærkesag 2: I lyset af den medieteknologiske udvikling skal DJ arbejde for at sikre og udbygge den faglige uddannelse af medlemmerne. Det gælder både den løbende uddannelse på arbejdspladserne og den grundlæggende på uddannelsesinstitutionerne. For de studerende handler det især om overholdelse og udvikling af praktikantaftaler og uddannel-sesplaner.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja. Medlemmer, som får job som mellemledere uden noget praktisk personaleansvar, skal stadig kunne være medlem af DJ.

 

DIDDE ELNIF
HB-kandidat

28 år, freelance web/tv/skrift

Baggrund: Medlem af hovedbestyrelsen siden 2005. Pt. medlem af forretningsudvalg, fagligt udvalg samt beskæftigelses- og uddannelsesudvalg.

Mærkesag 1: Jeg mener, at et af de primære fokusområder bør være kvalitet. Vi er nødt til at have tydeligt definerede holdninger til kvaliteten af den uddannelse de studerende får, indholdet i medierne og lovgivningen på det mediepolitiske område. Ellers devaluerer vi faget og mister langsomt vores demokratiske berettigelse.

Mærkesag 2: Vi skal blive bedre til at medtænke markedets digitale udvikling i de politiske beslutninger, vi tager, så vi ikke blindt kæmper for klassiske fagpolitiske goder, men fokuserer på, hvordan vi strategisk kan skabe de bedste rammer for medlemmerne – også i fremtiden.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Jeg mener, at det er nødvendigt for ikke at svækkes som organisation, samt for at bibeholde den gruppe af medlemmer, der ønsker avancement og ansvar, men ikke ser sig selv som chefer – og som i høj grad identificerer sig med fagets kerneværdier.

 

JETTE HVIDTFELDT
HB-kandidat

59 år, freelancejournalist.

Baggrund: HB-medlem fra 2008, formand for Kreds 2 siden 2005. Har været næstformand i Journalistgruppen i DR og TR på Radioavisen.

Mærkesag 1: DJ's medlemmer skal opleve, at deres forbund er til for dem, og at HB beskæftiger sig med emner, der vedrører dem.

Mærkesag 2: DJ's medlemmer skal rustes til et højt fagligt niveau, også af hensyn til ytringsfriheden, uanset om det er i skrift, tale, billeder eller grafik. Jeg vil arbejde for, at DJ's medlemmer kan udvikle sig gennem efteruddannelse. Jeg støtter derfor forslaget om en særlig pulje til medlemmer, som ikke ad anden vej kan få økonomisk tilskud til efteruddannelse, fordi de ellers må betale det hele selv. Desuden vil jeg fortsat arbejde for ligestilling, også aldersmæssigt. Der mangler kvinder i det faglige arbejde i det hele taget – og der mangler unge mænd.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Efter mange over-vejelser støtter jeg forslaget, blandt andet af hensyn til kolle-gerne i kommunikationsbranchen, hvor der er mange i mellemlederstillinger.

 

FRED JACOBSEN
HB-kandidat

52 år, journalist, næstformand siden 2002

Baggrund: Journalist på forskellige dagblade og i DR.

Mærkesag 1: DJ skal være medlemmernes aktive medspiller og rådgiver, når det handler om efter- og videreuddannelse. I en tid, hvor ressourcerne kan blive færre og overskuddet mindre, skal DJ levere varen. Derfor er det vigtigt for mig at trimme DJ, så endnu flere efteruddanner sig og bruger DJ i deres karriereplanlægning.

Mærkesag 2: DJ skal være et rummeligt forbund, når det gælder fag og ligestilling, både kønsmæssig og etnisk. Det er vigtigt, at DJ i den kommende periode anstrenger sig for at være en stemme i debatten om kvaliteten i det arbejde, medlemmerne udfører. I vores angst for at blive beskyldt for at være smagsdommere har vi glemt at bidrage til en brugbar definition af kvalitetsbegrebet. Det vil jeg gøre noget ved.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja. Vi skal sondre mellem cheferne på strategisk niveau og mellemledere, der er drevet af faglighed. Hos os kan vi bedre "opdrage" dem til at være – og blive – gode ledere!

 

ANTOINETTE KORDIC
HB-kandidat

37 år

Baggrund: 11 år som tekster på TV 2, hvor jeg også har deltaget i overenskomstforhandlingerne i 2005 og 2008. Medlem af fagligt udvalg, ligestillingsudvalget og pensionsfondsbestyrelsen.

Mærkesag 1: Mit primære fokus også i næste valgperiode bliver ligestillingen, som halter bagefter i DJ. Jeg vil kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår for både kvinder og etniske minoriteter, så vi undgår et fortsat gennemsnitligt løngab på et par tusind kroner mellem kønnene.

Mærkesag 2: Den nuværende krise i de elektroniske medier kommer til at underminere teksterbranchen endnu mere, fordi teksterne mister arbejds-opgaver. Hvis vi skal sikre en høj kvalitet inden for tekstning, skal DJ kæmpe for at organisere billedmedieoversætterne og lave mange flere aftaler på teksterområdet.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja, men de skal have deres egen interessegruppe. Vi skal dæmme op for den nuværende udvikling og sikre, at en medarbejder ikke bare forfremmes til mellemleder bare for at trække vedkommende ud af en overenskomst.

 

 

STEEN LARSEN
HB-kandidat

47 år

Baggrund: Formand for Journalistgruppen i DR

Mærkesag 1: Fundamentet i DJ's virksomhed skal være det enkelte medlem. DJ skal fremstå som nærværende, effektiv og relevant, både når det gælder konkrete spørgsmål om lønforhold og kompetenceudvikling, og når det brænder på, fordi arbejdspladsen lukkes, eller chefen har set sig sur på én, fordi han synes, man er dum, grim eller gravid.

Mærkesag 2: DJ skal hæve den faglige profil – både når det gælder krav til overenskomster og kvaliteten af vores arbejde. DJ skal sætte klare mål for, hvad der skal opnås ikke bare ved de næste overenskomstforhandlinger, men også dem, der følger. Og DJ skal konstant have fokus på indhold, indhold, indhold…

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Mellemlederbegrebet er vidt og udvides løbende, i DR for eksempel med projektledere. Der bør være plads til mellemledere uden afskedigelseskompetence. Men samtidig forpligter det DJ til at stille relevante værktøjer til rådighed, der styrker ledelseskompetencerne uden at antaste det faktum, at man kan være ansat på samme overenskomst som dem, man leder.

 

LARS LINDSKOV
HB-kandidat

51 år, freelance PF'er

Baggrund: HB, PF-formand. Sidder i FU, Mediepolitisk Udvalg, Ophavsretsfonden, FreelanceForum og Carsten Nielsen-prisen. Har gennem tiden deltaget i diverse arbejdsgrupper om DJ's fremtid, flerfunktionalitet og Fagfestivalerne. Var med til at starte fotojournalistuddannelsen på DJH. Sidder i bestyrelsen for Danmarks Mediemuseum,
Museet for Fotokunst og suppleant i Pressenævnet.

Mærkesag 1: En endnu stærkere aftalestrategi med lidt mere bid. Freelancernes forhold skal aftaledækkes – også for at sikre fastansattes overenskomster mod udhuling. Efteruddannelse og arbejdsmiljø er utrolig vigtig i disse flerfunktionelle tider, og i disse krisetider med udsigt til stigende ledighed skal DJ have ekstra fokus på at hjælpe ledige kolleger tilbage på jobmarkedet.

Mærkesag 2: DJ er blevet et meget bredt forbund, og det fortsatte integrationsarbejde er vigtigt, så alle medlemmer føler, at DJ er deres forbund.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja. Jeg synes, det fremlagte forslag er udmærket, men jeg indrømmer, at jeg har været meget i tvivl.

 

PER ROHOLT PEDERSEN
HB-kandidat

48 år, kommunikationsrådgiver, Bureau4, Odense.

Baggrund: Journalist med en fortid i DR og på B.T. Medlem af HB, formand for B&U-udvalg og medlem af Kommunikationsgruppens bestyrelse.

Mærkesag 1: Delegeretmødet skal tage stilling til et forslag om at oprette en efteruddannel-sespulje til de af vores medlemmer, som ingen mulighed har for at få støtte til efteruddannelse. Efteruddannelse er i alles inte-resse, og vi bør naturligvis hjælpe vores kolleger nu. Og så må vi sideløbende tage kampen med arbejdsgiverne.

Mærkesag 2: Finanskrisen har sat prop i friværdi-Danmarks champagnestrøm. I forbundet skal vi derfor hele tiden være i stand til at støtte og hjælpe de af vores medlemmer, som mister deres arbejde eller har svært ved at finde et.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja. Alt for mange af vores kolleger står allerede ufrivilligt uden for ethvert fagligt fællesskab, fordi såvel forbundets vedtægter som arbejdsgiverne presser dem ud. Vi skal have tilpasset vedtægterne, så vi selv bestemmer, hvem der er ude, og hvem der er inde!

 

KARIN METTE PETERSEN
HB-kandidat

48 år, journalist på DR Nordjylland, flermedial.

Baggrund: Tillidsrepræsentant på DR Nordjylland, suppleant til bestyrelsen i Kreds 6.

Mærkesag 1: Dansk Journalistforbund skal være frontkæmper for ytringsfriheden på medie-arbejdspladserne og i resten af samfundet. Alverdens frugtordninger og motionsrum betyder intet, hvis ikke der er mentalt højt til loftet. Det vil også styrke det faglige arbejde. DJ's ledelse skal have opbakning til fortsat at kæmpe for ytringsfriheden, når den sættes under pres i Danmark eller udlandet.

Mærkesag 2: Mediearbejds-
pladserne skal være gode arbejds-pladser, hvor engagement og kreativitet trives. DJ skal fortælle ledelserne, at det truer kreativiteten og i sidste ende mediernes overlevelse, hvis medarbejderne ikke tages med på råd, men blot udsættes for den ene sparerunde efter den anden og krav om at være "blæksprutter".

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Nej, ikke hvis deres opgave er at forhandle løn og gennemføre job-/MUS-samtaler. Andre mellemledere kan som udgangspunkt blive medlemmer, men det må vurderes konkret.

 

JENS ROSSEN
HB-kandidat

50 år, skrivende freelancer.

Baggrund: Medlem af hovedbestyrelsen, holdleder i FreelanceGruppen Trykte medier og sekretær samme sted. 11-12 år som fagligt aktiv i DJ.

Mærkesag 1: Ophavsretten er vores, og vi skal gennem lobbyisme og gode argumenter modstå ethvert forsøg på at flytte rettighederne fra individet til udgiveren. Til gengæld skal vi kollektivt forhandle, når udgi-veren vil videreudnytte stoffet og dermed sikre, at det sker på en måde, der ikke krænker ophavsmanden m/k.

Mærkesag 2: Kollektive aftaler er den bedste måde at regulere forholdet mellem udgiver og arbejdskraft. Så dem skal vi have flere af. Både for fastansatte på ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser, freelancere og projektansatte. Vi skal værne om princippet, at det skal ske så tæt på den enkelte som muligt.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Det er i vores interesse at lade dem blive i forbundet, selv om de står uden for overens-komst og medarbejderforening. Den konklusion er jeg nået til efter grundige diskussioner i fag-ligt udvalg og hovedbestyrelsen.

 

SIGNE GROOT TERKELSEN
HB-kandidat

32 år, redigerende tilkaldevikar på MetroXpress.

Baggrund: Uddannet journa-list i 2002. Medlem af: hovedbestyrelsen siden 2007, bestyrelsen for Pressens Uddannelsesfond, hovedbestyrelsen for a-kassen for journalistik, kommunikation og sprog og fagrådet for Update. Tidligere tillidsrepræsentant på Holbæk Amts Venstreblad i tre år og medlem af bestyrelsen for Kreds 2 i to år.

Mærkesag 1: Adgang til efteruddannelse for alle medlemmer af DJ.

Mærkesag 2: Arbejdsvilkår og et arbejdsmiljø, der sikrer, at vi kan udføre vores arbejde uden at bukke under for stress og med plads til begejstring og fordybelse.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja. Når man ikke er chef med ansvar for at ansætte og afskedige medarbejdere, bør man så vidt muligt være medlem af DJ. Det styrker vores organisation og ikke mindst vores forhandlingsposition, når så mange som muligt – også dem, der holdes ude af overenskomsterne – betragter DJ som deres ståsted. Men både på dette og en lang række andre områder er der behov for styrket kommunikation mellem DJ og medlemmerne.

 

PETER THORNVIG
HB-kandidat

57 år, freelancefotograf

Baggrund: Formand for specialgruppen DJ:Fotograferne, formand for kommunikations- og organisationsudvalget, medlem af uddannelsesudvalget, DJ-repræsentant i CopyDan. Se også www.journalistforbundet.dk/sw86918.asp om mit HB-kandidatur.

Mærkesag 1: Medlemmernes engagement i fag og arbejds-
forhold er afgørende for fælles-skab og demokrati i DJ. Vi skal styrke den nærhed, der skaber dette engagement. DJ's kommunikation har en afgørende betydning for denne proces. Den skal i langt højere grad underbygge sammenhænget i fælles-skabet, fremhæve resultaterne og samle trådene, så DJ fortsat er organisationen, der er tæt på medlemmerne.

Mærkesag 2: Kvalitet og troværdighed er tæt forbundet med ophavsret, der fortsat skal have høj prioritet. Brugerindhold er kommet for at blive, og vi skal derfor forholde os aktivt til de aftaler, der overdrager alle brugernes rettigheder til medie-ejerne, fordi det udfordrer vores ophavsret.

Skal mellemledere kunne være med i DJ? Ja, når titlen bruges som kampskridt mod overens-komsterne. Ja, når mellemledere er kolleger uden ledelsesbeføjelser.