”Det her vil hverken blive rettet mod journalister, ngo'er eller folk, der tager på ferie for at besøge deres familier.”
Sådan lød det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i et interview med Politiken i går.
Her forsikrede han, at journalister ikke skal være bange for at blive overvåget, når Forsvarets Efterretningstjeneste uden dommerkendelse søger efter danskere i udlandet, der vil gå i krig for Islamisk Stat.
Men ifølge vært på radioprogrammet 'Aflyttet' på Radio24syv Anders Kjærulff, er det umuligt at opstille den slags garantier.
Overvågning af mistænktes kommunikation
Enhver journalister vil med den nye lov risikere at blive overvåget, når de kommunikerer med islamister, radikaliserede unge, Syrien-krigere eller andre kilder, som er i politiets og efterretningstjenestens søgelys.
»Hvis man laver en overvågning, omfatter den jo ikke kun én person, men også de personer, vedkommende kommunikerer med. Ellers giver overvågningen ikke mening,« siger Anders Kjærulff.
Han tilføjer, at han ikke har noget imod, at mistænkte og dem, de omgiver sig med, bliver overvåget.
»Overvågning er et meget omfattende og krænkende indgreb, og derfor har man hidtil skullet have en dommerkendelse og en begrundet mistanke. Det skal afskaffes, og så er det op til chefen for FE at godkende. Han er sikkert en flink og samvittighedsfuld mand, men det er godt nok meget ansvar, man lægger på hans skuldre alene,« spøger han.
(Foto: Radio24Syv)
Din telefon bløder
Forslaget om kortlægning af foreign fighters er det seneste eksempel på, at journalister kan blive overvåget. Især journalisters mobiltelefoner er nemme at overvåge, fordi mange ikke har taget de nødvendige forholdsregler.
»Din telefon bløder informationer om, hvem du er. Selv om du har fået den af din avis, kan myndighederne se, hvem der har den i hånden. Mobiltelefoner er det mest usikre værktøj, journalister har haft længe,« mener Anders Kjærulff.
Med mobiltelefoner bliver vores digitale fodspor logget og gemt i et år ifølge den såkaldte logningsbekendtgørelse.
»Man kan se, hvem du har ringet til. Hvem, der har ringet til dig. Og hvem du sender og modtager sms’er fra. Det kan lægges sammen med masteoplysninger om, hvor du befinder dig. På den måde kan du finde ud af meget om folk.«
Journalister er ikke urørlige
Anders Kjærulff mener, at journalister tager for nonchalant på deres digitale sikkerhed – det kan i sidste ende gå ud over de kilder, vi har lovet beskyttelse.
»De fleste journalister lever i en parallelverden, hvor vi bilder os selv ind, at overvågningen ikke handler om os, men om alle mulige andre. Men loven skelner ikke mellem os og andre. Teleselskaberne gemmer det hele. Der er ingen grund til at antage, at vi skulle være bedre beskyttet end alle mulige andre. Vi tilhører ikke et ophøjet kleresi, som man ikke rører ved.«
Kilderne forventer, vi har styr på det
Men er det som helt almindelig nyhedsjournalist relevant at beskytte sig mod overvågning?
»For en hverdagsjournalist handler det om at være parat, hvis man møder en ny Morten Storm eller får tip med en fortrolig kilde, man gerne vil diskutere med sin redaktør. Når kilderne ringer til en journalist, forventer de, at vi har styr på sikkerheden.«
Pas på med, hvad du siger i telefonen
Han nævner som eksempel, når politiet overvåger alle telefonsamtaler med en mistænkt kriminel. Hvis han også er kilde for en journalist, vil den samtale også blive overvåget.
»Derfor skal du som krimjournalist ikke tage alle samtaler med for eksempel kriminelle kilder over telefonen,« siger Anders Kjærulff.
Wammen: Ikke masseovervågning
I går spurgte Politiken Nicolai Wammen, om det i overvågningen af Syrien-krigere ikke var svært at vide, hvem man havde i kikkerten, før man vidste noget om dem.
»Det er afgørende vigtigt, at vores beføjelse bliver brugt til det, der er målsætningen. Og derfor skal der være grund til at antage, at de folk, man sætter det her i værk over for, vil deltage i de her aktiviteter. Derfor er der ikke lagt op til, på nogen måde, at man kan få lavet masseovervågning af danskere,« forklarede forsvarsministeren.
[[nid:33220]]
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Logningsbekentgøren gør det faktisk muligt for politiet, at det kan efterforske, hvem der kan være en anonym kilde til en given historie, og det vil ikke nytte noget med kildebeskyttelsen, hvis politiet med en undskyldning om en mistanke om noget farligt terror, får en byretsdommer til at underskrive en dommerkendelse, som giver dem mulighed for at se, hvem der hen over det sidste år har haft telefonisk kontakt med en bestemt journalist, eller en hel redaktion.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen