Tegneren Kurt Westergaard kommenterer i en ny tegning til Journalisten sin egen personlige situation efter de angivelige mordplaner. »Haren symboliserer mit personlige mod, som ikke er så stort,«  forklarer  Kurt Westergaard.

Fagbladet Journalisten slutter sig til den række af danske og udenlandske medier, der i de sidste to år har bragt tegninger af profeten Muhammed og dermed skabt stor vrede i dele af de muslimske samfund.

I det nye nummer bringer Journalisten et selvportræt, hvor Kurt Westergaard reflekterer over sin egen situation. Tegningen indeholder en gengivelse af den Muhammed-tegning, der har gjort Westergaards liv til et kaos af mordtrusler og hemmelige adresser. Han forklarer sin nye tegning således:

»Det er mig til højre. Mit hoved er ved at eksplodere af raseri over krænkelsen af min person. Samtidig er jeg vred over terrorhandlingerne i New York, Madrid og London. Specielt New York har jeg et personligt forhold til. Jeg elskede at sidde i den pragtfulde boghandel Borders i World Trade Center. Og så har jeg lagt den gamle Muhammed-tegning ind, fordi den satte det hele i gang. Haren symboliserer mit eget personlige mod, som ikke er så stort. Den del af mig, som måske helst ville væk, og som ikke kan styre det hele.«

Redaktør Jakob Elkjær forklarer i sin leder, hvorfor han har bedt Kurt Westergaard tegne til Journalisten:

»Dels for at sætte en fed streg under hans ret til at ytre sig trods angivelige mordplaner. Dels fordi Kurt Westergaards refleksion over sagen i form af en tegning – det er trods alt hans metier – er en god journalistisk historie.«

Journalistens redaktør understreger, at ytringsfrihed ikke det samme som ytringspligt. Man skal tænke sig om og leve op til redaktøransvaret.»

Hvis Kurt Westergaard mod forventning havde lavet eksempelvis perverse tegninger, havde jeg ikke offentliggjort dem. Men fordi de indeholder interessante betragtninger om tegnerens egen situation og om forholdet mellem islam og kristendom, så har jeg valgt at trykke dem. Også selv om tegningerne måtte virke stødende på nogen,« skriver Jakob Elkjær i sin leder. 

Udover Westergaards selvportræt bringer bladet en anden Westergaard tegning, som også sætter et satirisk og kontroversielt fokus på religionens rolle i det moderne samfund.»

Jeg respekterer, at andre udøver deres religion, men vil helst selv være fri. Jeg er en kulturkristen, kulturradikal ateist, der er blevet stærkere i min tro på grund af de seneste begivenheder. Her har jeg fornyet en gammel tegning, der førte til beskyldninger om blasfemi. Den veltilpassede Jesus er steget ned af korset i Armani-jakkesæt, fordi han fungerer fint i det kapitalistiske samfund. Ham til højre er en imam, der kigger fortabt efter Jesus-figuren. Ikke alle har fundet ud af, hvordan man lever sin religion ud i et sekulariseret samfund,« fortæller Kurt Westergaard.

Politiken valgte onsdag at omtalte Westergaards selvportræt i Journalisten og bragte tegningen ved samme lejlighed. Chefredaktør forklarer i sin leder, at det ikke skal opfattes som en symbolsk handling, som han mener tilfældet var, da Jyllands-Posten trykte de 12 Muhammed-tegninger.

»Når vi og andre medier genoptrykker karikaturerne, er det derimod som dokumentation – som en naturlig og nødvendig måde at fortæller en nyhedshistorie på,« skriver Seidenfaden.

Se de to tegninger her.