Jeg var i begyndelsen af 30’erne, da jeg blev redaktør i DR TV Fakta. Det burde egentlig ikke have været nogen stor overraskelse, men det gik op for mig, hvor svært det var at være chef for medarbejdere, der var meget ældre end mig selv. De kunne med god grund kigge over brillen og spørge: ”Hvad ved du om noget som helst, lille ven?” Det var næsten grænseoverskridende at skulle udstikke en ny retning over for mænd og kvinder, der nærmede sig pensionsalderen.

De havde al erfaringen, men jeg kom med ungdommens mod, med 120 kilometer i timen, og jeg var ikke bange for at sige, hvad jeg mente. På en måde, tror jeg, vi passede meget godt sammen, men det kunne da klart slå gnister.

Trods det var der en stor respekt begge veje, men nogle gange var der situationer, hvor jeg gerne ville have dem til at lave noget, de ikke ønskede. Så diskuterede vi indtil et vist punkt, og så fandt vi en løsning.

Du får ikke noget godt ud af at tvinge folk til noget, de ikke er glade for. Slet ikke journalister. I fakta-afdelingen lavede vi kultur- og dokumentarprogrammer. Det krævede, at den enkelte kunne lægge hjerte og hjerne i sit arbejde.

[factbox:0]

Før jeg blev redaktør i afdelingen, havde jeg været researcher og tilrettelægger samme sted. Når vi havde været på optagelse, plejede vi at mødes, feste og snakke om dagens arbejde. Pludselig kom informationen om, hvor vi skulle mødes, ikke til mig. Det var ikke, fordi jeg ikke var velkommen, men jeg blev bare ikke inviteret med ligesom før. Fra dag til dag var jeg ude af ”det gode selskab”, bare fordi jeg var blevet chef.

Det er krævende at være chef for journalister, men også super sjovt. Som leder skal du være oppe på mærkerne, fordi de er opdraget til at tænke kritisk.

Journalister er opdraget til at finde hullerne i osten, så man skal være forberedt som leder. Det kræver, at man har hår på brystet og fedt på nerverne.
Lederen skal være klar på, hvad han eller hun vil. Derfor skal du vide, hvorfor, hvornår og hvordan du vil have, at tingene skal køre.

[quote:0]

Jeg kan ikke huske, at jeg er gået på arbejde en eneste dag og tænkt, at jeg ikke ville være chef mere.

Jeg har været leder det meste af mit arbejdsliv. Jeg valgte oprindelig at blive leder, fordi de første chefer, jeg selv mødte, ikke havde meget lederformat over sig. Deres beslutninger var ofte baseret på løse referencer og hjemmelavet filosofi uden empiri. Beslutninger blev ofte begrundet med ”jeg synes” eller ”vi er mange, der mener”. Og ofte med sarkasme som sidste udvej. Ledelsesværktøjskassen var ofte ikke i orden.

Dorthe Carlsen er uddannet journalist og i dag direktør på Helsingør Dagblad. Hun har blandt andet været redaktør på DR TV Fakta, kanalchef for P3 og chefredaktør for Urban og Midtjyske Medier.

Fortalt til Jakob Albrecht