search

Mit fagblad?

Jeg er medlem af Journalistforbundet, og mit fagblad hedder Journalisten.. selvom jeg er fotograf!

Jeg er medlem af Journalistforbundet, og mit fagblad hedder Journalisten.. selvom jeg er fotograf!

Allerede her burde min mistanke nok for længst være vakt, men jeg lever nu det meste af tiden i den tro at også mine interesser bliver varetaget, både af forbundet og af bladet.

Et par gange om året går det galt. Journalisten dumper ind af døren, og jeg tæt på en blodstyrtning når jeg kortvarigt indser at der er alle de andres interesser på spil. Forleden fik jeg en appellerende mail fra Journalisten om at deltage i en "undersøgelse" om den sidste del af arbejdslivet, fordi jeg er over 50 år. Først skulle jeg udfylde om jeg er ansat/freelancer, eller på overførselsindkomst af den ene eller anden art. Det er vist den første undersøgelse der sådan har slået ansatte og freelancere i hartkorn når det handler om arbejdsliv! Derefter skal jeg afkrydse om jeg arbejder med journalistik eller kommunikation. Hmm.. indrømmet der var en rubrik hvor de stod "andet" og man kunne skrive det man syntes var dækkende for ens perifære arbejdsfelt. Resten af spørgsmålene var en kort række af banale spørgsmål som; er du bange for at blive fyret, tror du det bliver nemt at finde et nyt job og tror din alder er en hindring. Jeg husker dem ikke nøjagtigt, men jeg vil mene jeg kan gætte svarene, med hænderne bundet på ryggen. 

Det er ikke første gang jeg har spekuleret på om mit forbund har glemt at de også har fotografer om bord. For en del år siden, lige efter Konkurrencestyrelsen underkendte PF's vejledende prisliste, havde Journalisten en 3 siders artikel under rubrikken "Fotografer sætter pris på sig selv". Det kunne have være en artikel om fotografers forskellige prissætning, men det var det ikke! Det var en artikel med en flok hylende redaktionssekretærer med fast løn og pension, der brokkede sig over fotografers grådighed. Nu kunne man jo håbe at mit og andre fotografers fagblad havde pli og indsigt nok til at spørge nogen af os fotografer, hvorfor priserne er som de var. Men det var der åbenbart ikke blevet plads til, da hylekoret af forargede redaktionssekretærer ikke kunne fatte sig i korthed. Det var en lang artikel, som først til sidst indeholdt en kort diplomatisk statement fra en eller anden fra PF. 

Der gik nogle år inden jeg havde tillid til bladet igen, men så begyndte vores fælles efteruddannelsesprogram Update at komme som indstik en gang om året. Første gang åbnede jeg Update med stor spænding, kun for at opdage at kurserne for fotografer bestod af to (!) PhotoShop-kurser og seks kurser til journalister, som gerne ville lære at fotografere. Jeg skrev et læserbrev .. og fik et diplomatisk svar. Naivt tænkte jeg at det måtte være en begynderfejl og at det nu ville blive bedre, men så kom den udgave af Update hvor der slet ikke var kurser for fotografer .. nu hed det visuel journalistik. Men ellers lignede det året før, små 50 spændende journalistiske kurser .. og en håndfuld om visuel journalistik, med en overvægt af kurser om hvordan man som journalist fotograferer. Resten var de sædvanlige to PhotoShop-kurser.

Faktisk tabte jeg tålmodigheden, for jeg mener at fotografer også betaler for efteruddannelse og Update, så jeg lavede lidt research .. og brokkede mig. På det tidspunkt var der ansat 23 mennesker på Update, ingen med visuel baggrund. Hvor mange fastansatte ordmennesker skal der til, for at vide hvad der er interessant for en visuel selvstændig? 

Prikke over i'et var et debatmøde om "Det store portræt", altså bøger, TV-dokumentar o.lign. Indbydelsen startede med en beskrivelse af nogle billeder, altså fotografier, hvor fotografen havde været helt tæt på motivet, men panelet bestod kun af journalister! Og det til trods for at at Tine Harden lige havde udgivet sin store bog om Victor Borge, og Thomas Sjørup sin bog om Mikkel Kessler. Jeg spurgte pænt om en forklaring, men fik trods flere henvendelser intet svar fra Update. Efter flere rykkere svarede min egen formand .. diplomatisk. 

Forleden havde jeg en kvindelig kollega til bords ved en middag, og da en tredje gæst bemærkede at vi begge var fotografer, replicerede hun: "Ja vi er konkullegaer". Det er meget præcist beskrevet, og det ville være rart hvis både Journalistforbundet, og dets talerør Journalisten, gjorde sig klart at medlemsskaren er andet end journalister af den ene eller anden slags, og at medlemmerne ofte har decideret modstridende interesser. Fastansatte og selvstændige har sjældent samme interesser, ligesom de fleste freelance fotografers arbejdsgivere, er journalister. 

Jeg læser stadig Journalisten og synes det er et interessant blad, men mest fordi det holder mig ájour med medieverdenen. Mit fagblad, det er det altså ikke. 

PS. Undskyld oversættere, tekstere, tegnere og alle I andre. .. kan I ikke selv erstatte fotograf med jeres titel?

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen