search

Mistrati: Ministre slipper for let med mail-svar

Journalister skal ikke acceptere at ministre spiser pressen af med mailsvar frem for interviews. Det er en uskik, mener Miki Mistrati.

Journalister skal ikke acceptere at ministre spiser pressen af med mailsvar frem for interviews. Det er en uskik, mener Miki Mistrati.

Ministre, der sender mailsvar frem for at stille op til interviews er en uskik, mener Miki Mistrati, nyhedschef på Ekstra Bladet:

»Det er stærk kritisabelt, og det skal vi som journalister ikke acceptere. Det er i øvrigt deres spindoktorer, der sender dem 9 ud af 10 gange,« siger han til journalisten.dk.

Søndag skriftede Mistrati i Presselogen, at Ekstra Bladet havde ladet udviklingsminister Christian Friis Bach slippe for let om at forsvare, at politifolk i Somalia er gået over til træning af pirater fordi Danmark har været bagude med at betale bistandspenge. Mistrati beklagede, at Ekstra Bladet havde accepteret mailsvar, og det fik værten i Presselogen til at konkludere, at der vil ikke længere vil blive bragt mailsvar i Ekstra Bladet.

Den udlægning støtter Miki Mistrati dog ikke:

»Den konklusion må stå for værtens egen regning,« siger han.

Miki Mistrati understreger dog, at de skriftlige svar som udgangspunkt ikke er gode nok. Blandt andet fordi muligheden for at stille opfølgende spørgsmål ryger:

»Har man lært blot en lille smule om interviewteknik, så ved man, at det i virkeligheden er de opfølgende svar, der oftest er de mest interessante.«

Og det er de udmærket er klar over i ministerierne, siger Mistrati:

»Det er sjovt nok sådan, at ministrene stiller op, når de selv bestemmer det, men lige så snart, at de har en dårlig sag, så gider de ikke«.

Han mener, at mailsvarene er en del af en beklagelig tendens:

»Der er kommet en tykkere mur af spinfolk omkring ministrene, det er der ingen tvivl om. Der er heller ikke nogen tvivl om, at de er blevet dygtigere, men så vi må jo bare blive endnu dygtigere på den anden side af skrivebordet,« siger han.

Det er dog ikke kun et spørgsmål om dygtighed, men også om hårde redaktionelle prioriteringer:

»Jeg vil selv hellere stille folk til ansvar, end at komme først med en historie, men det er klart, at det strider mod den grundlæggende DNA i journalistikken. Det er noget vi selv bestemmer som medier.«

Hvis ikke journalisterne sætter hælene i, går det ud over fagligheden:

»Vi får en mindre kritisk presse, der ikke på samme måde kan stille ministrene til ansvar,« siger han.

Kommentarer
3
Jan Dyberg
28.08.12 11:13
Re: Mistrati: Ministre slipper for let med mail-svar

Helt enig, Miki.

Jeg mærker tydeligt tendensen blandt studerende på DMJX.  De bliver meget ofte henvist til, at "interviewet" skal foregå pr mail. Og som studerende tager de som regel imod "tilbuddet", eftersom de står i en ret dårlig forhandlingsposition. 

Men det er et skråplan, og uddannede journalister med medier i ryggen bør stå imod og betinge sig "rigtige" interviews. 

Måske vi i branchen skal indføre en variant over "ønskede ikke at svare"....noget i retning af "ønskede ikke at deltage i interview, men kun besvare spørgsmål via mail".

Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
28.08.12 15:27
Re: Mistrati: Ministre slipper for let med mail-svar
Har længe praktiseret at skrive 'ønskede kun at svare per mail' under mailinterviews. Det har en vis, præventiv effekt. Anbefales.
Fremhævet af Journalisten
Ole Hall
28.08.12 17:23
Hvem vil gøre op med minister-glasur?!

Hørt! Det er journalistisk slapt at foregøgle læserne, at man har interviewet en minister, hvis man blot har fået en kommentar per e-mail. Vi bør som journalister være ærlige og åbne om processen og vise, at vi har forsøgt at stille kritiske spørgsmål - og at ministeren ikke har ønsket at blive mødt af kritiske spørgsmål.

Alt andet vil være politisk teater. Og det er der rigeligt af i forvejen.

Desuden bør vi overveje oftere at undlade at citere en minister. Hvis hans/huns kommentar (på skrift eller fremsagt under et reelt interview) er intetsigende eller så godt som ligegyldig, så har den vel ingen reel journalistisk værdi? Den kan højst få artiklen (og måske mediet) til at se lidt vigtigere ud, fordi en minister nu har gidet lade sig citere. Men hvad er den slags minister-glasur værd? Vi bør spørge os selv, om ikke læserne er bedre tjent med, at vi bruger spalte-millimeterne på at skrive et par af de spørgsmål, som ministeren ikke ønsker at svare på. Alternativt kunne vi bruge pladsen til at få kvalificerede svar fra en anden kilde.

Når vi accepterer og viderebringer kommentarer på skrift og i det hele taget intetsigende svar fra ministre, så spiller vi i højere grad efter spindokternes dirigentstok end efter vores egen.Vi får måske dem og os selv til at se vigtige ud. Men hvad nytter det, hvis journalistikken bliver ligegyldig? Læserne falder fra som fluer. De gider ikke betale for vores journalistik. Ærligt. Men jeg forstår dem godt.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen