I dag bliver føjet endnu et kapitel til det efterhånden lange efterspil om tv-udsendelsen om bostedet Ringbo.
»Eva Eriksen og Miki Mistrati er tiltalt for brud på tavshedspligten, uberettiget fotografering på bostedet og for uberettiget at have videregivet optagelserne i DR-udsendelsen, der blev sendt i februar 2008,« siger advokat Tyge Trier til Journalisten.
Helt kort drejer sagen sig om et længere indslag, som Magasinet 21 Søndag bragt om forholdene på Ringbo – et bosted for psykisk syge – den 10. februar 2008. Flere af optagelserne i indslaget er lavet af daværende journalistpraktikant Eva Eriksen, der havde ladet sig ansætte som sygehjælper, og tilrettelagt sammen med Bastard Film, hvor Miki Mistrati arbejdede.
I bestræbelserne på at få Eva Eriksen og Miki Mistrati dømt tyede politiet og anklagemyndigheden – ifølge Trier og Mistrati – til ufine tricks.
»Politiet og anklagemyndigheden bad om lov til at lave en hemmelig ransagning af mit private hjem og Eva Eriksens ditto. Det er et middel, som er skudt langt over målet i et land som vores,« siger Miki Mistrati.
Begæringen om ransagningen af de private hjem kom to dage inden, sagen ville falde for forældelsesfristen.
»Det gør mig rasende, at det sker, to dage før fristen for at tiltale mig udløber. De bruger det som et værktøj til at ophæve tidsfristen, hvilket er vanvittigt,« siger Miki Mistrati.
Byretten gav politiet lov til at foretage ransagningerne – en beslutning Østre Landsret senere underkendte. Men trods afvisningen står ophævelsen af tidsfristen ved magt.
”Selv om Østre Landsret endte med ikke at tillade ransagning og beslaglæggelse, har begæringerne efter vores opfattelse været sagligt begrundede i sikring af beviser og med henblik på senere konfiskation,” har politiadvokat Peter Godsk tidligere sagt til journalisten.dk.
Ifølge Tyge Trier holder det argument ikke vand:
»Politiet har ikke afbrudt forældelsen i forhold til Eva og Miki inden for to år. Derfor er en af vores indsigelser, at sagen er forældet. Det skal retten tage stilling til i dag.«
Du har ført sager for journalister i snart 20 år. Har du oplevet noget lignende?
»Ransagningen er et lavpunkt i det lange forløb med Ringbo, og jeg kender ingen fortilfælde, hvor politianklageren går til en dommer for at få en ransagningskendelse hos en journalistpraktikant. Sagen viser en manglende respekt for journalisters arbejdsmetoder – det nytter jo ikke noget, vi har kildebeskyttelse, og at journalister ikke skal afgive forklaring i retten, hvis politiet kan undersøge journalisternes private hjem. Det er i strid med domme fra menneskeretsdomstolen i Strasbourg,« siger Tyge Trier.
Miki Mistrati:
»Jeg har lavet journalistik om alt, men jeg kan ikke erindre at have set noget lignende fra politiets side. Hvis det var narko eller terror, kan jeg sagtens forstå nødvendigheden af hemmelige ransagninger. Men den her sag lugter af, at politiet vil gøre alt for at ophæve en tidsfrist.«
»Hvis det er fremtiden, at journalisters hjem kan blive ransaget med hemmelige kendelser … så tør jeg ikke tænke på, hvad der vil ske med vores retssamfund,« siger Miki Mistrati.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det samme er for så vidt § 799: "§ 799. Såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 b, stk. 1-3, eller § 237, ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overtrædelser af straffelovens § 192 a, stk. 1, for så vidt angår overtrædelser vedrørende våben eller eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade."
Umiddelbart skulle man tro, at retsplejelovens § 794, stk. 3 ellers var klar nok i spyttet, når det kommer til ransagninger: "Findes der under ransagningen hos en mistænkt skriftlige meddelelser eller lignende, som hidrører fra en person, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, må der ikke foretages ransagning heraf. Det samme gælder materiale, som hidrører fra en person, der er omfattet af § 172, når materialet indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 172 (journalister, red.) er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen."