Hvor meget sparer DR med denne plan?

DR skal nedlægge mellem 375 og 400 stillinger i hele koncernen. Det svarer til 420 mio. kr. Dermed vil man i 2021 skulle skære igen.

”Planen her sikrer, at vi får balance i vores økonomi til 2021. det har været vigtigt for os ikke at lave årlige planer og drypvise afskedigelser hvert år. Vi har håndteret tre ud af fem år nu,” sagde generaldirektør Maria Rørbye Rønn på et pressemøde i dag.

Dermed mangler der 270 mio. kr., som skal spares i næste sparerunde.

25 af de stillinger, som skal nedlægges, er fundet på chefniveau i går mandag. Direktionen slankes blandt andet: Kulturdirektør Tine Smedegaard-Andersen og DR Danmarks direktør, Anne-Marie Dohm, udtræder.

DR skærer antallet af flow-tv-kanaler fra seks til tre, idet DR2 og DRK lægges sammen, og DR Ultra og DR3 bliver digitale kanaler. Tre radiokanaler lukker: P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz.

Hvor rammer sparekniven?

DR vil især skære på sport, underholdning, livsstil og udenlandsk fiktion. Til gengæld friholdes den regionale dækning, tv-drama, indhold til små børn, dokumentar, kor og orkestre.

Af de 420 mio. kr., der samlet skal spares, skal lige omkring halvdelen – 211 mio. kr. – findes på programmer og indhold. Det svarer til en besparelse på 10 procent på denne post. Ugifterne til administration og programstøttefunktioner skæres til sammenligning med 17 procent.

Der er allerede blevet meldt specifikke programmer ud, som bliver ramt. Blandt andet lukker DR den undersøgende databaseredaktion, skriver redaktionens leder Katrine Birkedal Frich på Twitter.

DR lukker også de to tidlige TV Avisen-udsendelser klokken 17.50 og 19.55, ligesom programmet DR2 Dagen lukker. TV Avisen klokken 21.30 flyttes til klokken 21 fra 2020.

Programmerne ‘Langt fra Borgen’ med Ask Rostrup og kulturmagasinet ‘Gejst’ med Maria Månson skal også lukkes.

Hvordan rammes redaktionerne i Aarhus?

På dagens pressemøde sagde generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at 87 procent af besparelserne rammer i København og 13 procent uden for hovedstaden. Men DR i Aarhus forventes at blive hårdt ramt.

”Nu er det sådan, at sport og livsstil produceres i Aarhus, og derfor rammes de,” sagde Maria Rørbye Rønn.

Hun fortalte samtidig, at DR vil etablere en ny indholdsredaktion i Aarhus, som sammen med distrikterne skal sikre, at DR dækker hele landet i den landsdækkende flade.
Hvordan går det med armslængdeprincippet?

Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, har kritiseret, at public service-kontrakten krænker armslængdeprincippet.

“Det er beskæmmende at se den slags politisk indblanding i et land, hvor vi plejer at sige, at det skal politikerne ikke blande sig i,” sagde han til Journalisten tidligere i dag og henviste blandt andet til de nye krav om, hvad DR ikke må lave på nettet.

DJ-formand Lars Werge mener, at politikerne krænker armslængdeprincippet. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Oppositionen på Christiansborg har også luftet kritik af manglende armslængde.

Men den kritik afviste DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, på pressemødet.

Hvordan har det såkaldte armslængdeprincip det efter denne aftale?

”Helt generelt synes jeg faktisk, at public service-kontrakten er en balance. Der er elementer i den, som gør detaljeniveauet mindre, og så er der områder, hvor detaljeringsniveauet er skærpet. Det havde vi gerne været foruden. Der ER nogle områder, hvor det er meget mere detaljeret. Men helt generelt og overordnet har den her public service-kontrakt faktisk et mindre detaljeringsniveau,” sagde hun.

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, har også afvist kritikken over for Journalisten.

Hvad er forløbet for medarbejderne?

Der blev åbnet for, at medarbejderne kan søge om frivillige fratrædelser i sidste uge. De har deadline 24. september.

På dagens stormøde har medarbejderne fået at vide, at DR agter at holde ”sindetdag” den 10. oktober. ”Sindetdag” er et begreb, som bruges i DR. Her får medarbejderne at vide, hvem ledelsen har i sinde at afskedige.

Afskedigelserne vil blive gennemført 30. oktober.

Hvordan påvirkes journalistikken på dr.dk?

DR begrænses på dr.dk.

”DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler,” lyder det i public service-kontrakten.

Desuden skal dr.dk have fokus på egenproduktion og danske produktioner.

”DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere. DR skal derfor ikke sende alt til alle. DR må i indhold og distribution ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål,” lyder det også.

Foreningen Danske Medier er glad for disse indgreb:

”Det er klogt, at politikerne i DR’s public service-kontrakt begynder at sætte rammer for DR’s online-nyheder, så de fremover hovedsageligt skal bruge kræfterne på egenproduceret lyd, levende billeder og tekst. Samtidig er det vigtigt for de skrevne medier, at DR ikke længere må producere lange, tekstbaserede nyheder,” udtaler adm. direktør Morten Langager i en pressemeddelelse.

Hvordan påvirkes andre væsentlige dækningsområder?

Sporten skal skæres hårdt. DR vil derfor vinke farvel til dækning af Tour De France og Champions League i håndbold, når de nuværende rettigheder udløber. Men eksempelvis EM i fodbold i 2020 vil DR dække.

På musiksiden betyder den nye public service-kontrakt, at DR skal spille mere dansk musik på sine radiokanaler. Kravet til dansk indhold hæves fra 40 til 48 procent, og samtidig skal dette krav overholdes for hver enkelt radiokanal og ikke bare i gennemsnit.

Og hvad er det for noget med, at kristendommen styrkes i DR?

Sammenlignet med tidligere er der i den nye public service-kontrakt for 2019-2023 lagt mere vægt på, at DR skal afspejle, at det danske samfund har rod i kristendommen.

”Det skal i DR’s programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen,” står der i kontrakten.

I alt nævnes ordene kristne/kristen seks gange i den nye aftale. Det er dobbelt så mange gange som i den forrige public service-kontrakt for 2015-2018. I den stod blandt andet:

”DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv.”

Rettet 19/9 kl. 11.47: Tidligere fremgik det, at 10 procent af DR’s samlede besparelser skal findes på programmer og indhold, imens 17 procent findes på administration og programstøttefunktioner. Det var en misforståelse. Procenterne henviser til, hvor mange procent af udgifterne til de to poster, der skæres.