En ny amerikansk våbenpakke til Ukraine vil blandt andet indeholde kastespyd.

Sådan lød det i går hos et stort dansk nyhedsmedie i forbindelse med dækningen af den amerikanske præsident Joe Bidens besøg i Ukraine.

Da der blev skrevet kastespyd, blev der dog ment en type missil, der skal kunne gøre skade på kraftigt pansrede kampvogne. En fejl, der formentlig opstod, fordi missilerne hedder Javelin, som er det engelske ord for de spyd, der blandt andet bliver brugt i den olympiske disciplin spydkast.

Fejlen blev hurtigt rettet, men den fik alligevel Kasper Wester, journalist på forsvarsmediet Olfi, til at reagere med en Twitter-tråd om fejl i betegnelserne, når danske journalister skal dække forsvarsområdet. I dem stemte flere forsvars- og våbeneksperter i med deres oplevelser af fejl i medierne.

For dem er der immervæk nogle af: Kampvogne har tendens til at blive beskrevet som tanks, og maskinpistoler kan blive til geværer. Og i går blev panserværnsmissiler altså til et kastevåben kendt fra antikken.

”Der bliver lavet en del fejl,” konstaterer Kasper Wester.

Tre typer af fejl

Der er tre årsager til, at fejlene opstår, mener Kasper Wester. Dels er der god gammeldags sjusk, dels er der uvidenhed om stofområdet. Og så er der de ting, der ikke er fejl, men som soldater kan opfatte som sådan, fordi de ikke bruger civilt sprog i deres arbejde.

”Der kan blive brugt forkerte termer, fordi de fleste journalister er helt forudsætningsløse for at sætte sig ind i terminologien om for eksempel våben. Det kan også være forskellige typer af armering, hvor det bliver meget detaljeret,” siger han.

Det er primært sjuskefejl som dem med kastespyddet eller uvidenhedsfejlene, Kasper Wester får øje på, når han bevæger sig rundt i spalterne. Begge dele kan være meningsforstyrrende.

For eksempel kan det virke forvirrende, hvis en maskinpistol bliver beskrevet som et maskingevær, for der er stor forskel på de to våben. Maskinpistolen er et håndvåben, mens maskingeværer ofte er noget større, men de skal heller ikke forveksles med de helt store maskinkanoner, der som oftest er monteret på et fartøj.

Ærekære og detaljeorienterede

Kasper Wester har selv en fortid i Forsvaret som overkonstabel i Søværnet. Også han kan komme til at lave fejl, ofte fordi der er gråzoner, hvor man kan vælge forskellige ord til at beskrive noget.

Det kan for eksempel være, om man beskriver bestemte køretøjer som værende på bælter eller larvefødder. Begge dele er sådan set korrekte at bruge, men i Forsvaret vil man bruge ordet bælter.

”Journalistisk bliver det en afvejning af, hvem man taler til. Mange vil hurtigere afkode larvefødder end bælter. Der er et sammenstød mellem soldaterforståelse og journalister, der skal skrive til et civilt publikum,” siger han.

”Der bliver sikkert også rodet rundt i begreberne inden for sundhedsområdet, når man skriver til et bredere publikum, men soldater er måske lidt mere ærekære og detaljeorienterede,” tilføjer han.

I mange tilfælde kan fejlene sagtens udryddes, mener Kasper Wester.

”Hvis det kommer ud midt om natten og skal lynhurtigt ud, så må man prøve at google sig til det. Ellers ville jeg ringe til Forsvarskommandoen eller Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og spørge. De sidder klar til at hjælpe – og har interesse i, at det bliver rapporteret rigtigt, særligt hvis det har noget med Danmark at gøre.

Soldaters selvforståelse gør ifølge Kasper Wester, at de i mindre grad end andre faggrupper bare ser igennem fingre med betegnelser, der bliver brugt forkert eller på en anden måde, end de bliver brugt i Forsvaret.

Det er der formentlig en del nyhedsjournalister, der har måttet sande. Og det går heller ikke uset forbi, hvis de på Olfi får lavet en fejl.

”Jeg har sejlet i Søværnet, men det gør mig ikke til ekspert på alle områder af Forsvaret. Vi bliver også gjort opmærksomme på det, når vi laver fejl. Det er især med gråzonerne. Man kan ikke luge alle fejl ud, men man kan gøre sig umage,” siger Kasper Wester.

Overvej detaljegraden

Et andet godt råd fra forsvarsjournalisten er at overveje, hvad den almindelige dansker har behov for at vide. I efteråret blev han interviewet om russiske skibe, der lå for anker ud for Aalbæk Bugt 20 kilometer nord for Læsø. Dengang forklarede Kasper Wester, at der var tale om skibe af typen korvetter. Det blev i flere medier til fregatter.

”Men det er en mindre type skibe. Så skriver man jo noget forkert, hvis man betegner det som fregatter. Betyder det noget for hr. og fru Danmark, om det er det ene eller det andet? Det gør det nok ikke.”

Derfor kan man som journalist på et bredt medie også med fordel overveje, hvor detaljeret man egentlig beskriver militært isenkram.

”Jo mere du går i detaljen, jo flere fejl risikerer du at lave. Så er der en redaktionel afvejning af, om man kan ende med at tale ned til folk, så det handler jo om at finde ud af, hvor man lægger snittet.”

Samtidig opfordrer Kasper Wester også læsere med en baggrund i Forsvaret til at slå koldt vand i blodet, når de ser deres fagområde beskrevet i medierne, selv om han mener, det kan gøres bedre ude på redaktionerne.

”De kan også godt lige huske på, hvem for eksempel DR, TV 2 eller Berlingske skriver til. Nogle steder mangler der måske en forståelse af, at der skrives til et publikum. Man kan heller ikke forvente, at journalister bruger en halv arbejdsdag på at læse om armensk panser,” siger han.