»Den nye radiostation skal underlægges væsentligt mere kontrol fra staten, end eksempelvis DR nogensinde har været udsat for. Det er end ikke 100 gode millioner danske kroner værd.«

De falder fra på stribe, ansøgerne til den nye radiostation, fordi de bundne kriterier for stationen og den stramme styring af den er så detaljerede, at få aktører mener at kunne ånde i en sådan konstruktion. Bare det, at den redaktionelle ledelse af radiostationen skal godkendes i Radio- og tv- nævnet, har gjort projektet uspiseligt for mange. Hvis det er her, den ungarske regering har fundet anledning til at sammenligne den ungarske medielov med den danske, er det ikke helt uforståeligt.

Argumentationen fra DJ og fra rækken af medier, der har trukket sig, er entydig og ikke til at tage fejl af: Der er for meget styring af redaktionelle forhold og det redaktionelle indhold. Der er simpelt hen for meget statsstyring over den nye kanal, der paradoksalt nok er den konservative-liberale regerings værk.

Men danske medier vil ikke have statsregulering, og det forunderlige er, at den nye radiostation skal underlægges væsentligt mere kontrol fra staten, end eksempelvis DR nogensinde har været udsat for. Det er end ikke 100 gode millioner danske kroner værd.

Hvis der ikke kommer fundamentale ændringer i udbudsmaterialet, kan vi se frem til endnu et skibbrud i forsøget på at bryde radiomonopolet. Auktionerne, som Brian Mikkelsen satte i værk for år tilbage, har givet to forliste public service-radioer, nemlig både Sky Radio og TV2 Radio, og det tredje forlis er på vej i den kommende skønhedskonkurrence, ikke mindst fordi de grundlæggende regler om redaktionel frihed tilsidesættes.

Den fejlslagne politik er til at få øje på, endda fra flere vinkler. DR's lyttere og seere har sammen med en gruppe fyrede og nu tidligere DR-ansatte betalt en høj pris for radio-projektet. Samtidig må vi endnu en gang vente på muligheden for at få en ny, større radiostation, der kan tage konkurrencen op med DR og dermed være med til at udvikle radiomediet. For radiojournalisterne kan der nemlig være rigtig god mening i at have mere end én arbejdsplads at udfolde deres journalistiske talent på.

I stedet for at haste en ny radio igennem og give den til dem, der vil sluge begrænsninger i den redaktionelle frihed, burde man afvente mediestøtteudvalgets idekatalog, som udkommer den 1. oktober. Her får kulturministeren, regeringen og Folketinget formentlig en vifte af muligheder for at arbejde videre med en mediestøtte, der sikrer en fremtidig mangfoldighed og kvalitet på tværs af medietyper.

Indtil nu har dansk mediepolitik fulgt en strategi, hvor enkeltstående beslutninger uden større sammenhæng er fulgt efter hinanden. For halvandet år siden blev der med medieudredningen lagt op til en mere helhedsorienteret mediepolitik, hvor politikerne fik serveret tre scenarier for den fremtidige medieudvikling, men heller ikke det kunne åbenbart bruges.
Indtil nu har regering og Folketinget mere eller mindre fulgt det såkaldte status-quo scenarie, som ifølge udredningen vil betyde en langsom likvidering af flere af de nuværende medier, fordi flere mediestøtteordninger er målrettet distributionstyper med dalende tilslutning.

I stedet er forsøget med en ny konkurrerende public service-radiostation skudt af sted på slingrekurs. Dagbladsnævnet har fået mere end halveret sit tilskud, og værdien af nulmomsen udhules langsomt.

Nu har det nye mediestøtteudvalg så fået ni måneder til at komme med bud på innovative ideer. Det er et enormt ansvar, og min oplevelse efter de første par møder er, at udvalgsmedlemmerne er parate til at tage det ansvar – især hvis vi kan forvente, at regering og folketing også bagefter tager deres del af ansvaret og træffer langsigtede beslutninger til gavn for mangfoldigheden og på en måde, så både den redaktionelle frihed og mediernes forskellighed respekteres.