Når den journalistiske marionet danser
Allerede efter dag 1 i Skattesagskommissionen står det klart, at selv om Skattekommissionen skal afdække et politisk magtspil, så er tilstanden i dele af pressen en alvorlig del af problemet. Uden medie – ingen historie.

Det samspil mellem det politiske system og pressen, der allerede nu er kommet frem nu, er så alvorligt, at tilliden til vores håndværk er alvorligt udfordret. Vi skal til at sige fra.

Efter første dag i Skattesagskommission – der skal undersøge ulovlige politiske læk og forsøg på påvirkning i Helle Thorning-Schmidt såkaldte skattesag – er fokus ikke mindst på om fx Venstre ulovligt lækkede private skatteoplysninger. Men før det kom så vidt, var der et foregående forløb – som blev beskrevet detaljeret i kommisionen i går – der meget eksemplarisk viser, hvordan kuglerne til samarbejdet mellem rådgiver og medie støbes.

Det skal ligne kritisk politisk journalistik, men er snarere en slags forklædt politisk aktivisme, hvor journalisten til tider ligner er marionet.

I sommeren 2011, under Folketingets afslutningsdebat, spørger skatteordfører Jakob Jensen fra partiet Venstre Helle Thorning-Schmidt, om hun er villig til at betale mere i skat.

Allerede her begynder rænkespillet. Midt i folkestyret. Med en journalist som medaktør.

Journalist Jan Kjærgaard, Ekstra Bladet, ved nemlig fra Peter Arnfeldt, skatteminister Troels Lund Poulsens rådgiver, angiveligt at spørgsmålet vil blive stillet. Han sidder derfor klar med blok og pen. Parat til at gribe den historie, der er første skridt i forsøget på at svække hendes troværdighed.

Han citerer hendes svar i avisen. Blandt andet:

"Jeg tror, vi som samfund kommer til at bidrage lidt mere til skatter og afgifter - og det inkluderer selvfølgelig også mig selv."

Jan Kjærgaard spørger derpå opfølgende Helle Thorning-Schmidt – efter samråd med Arnfeldt, har Kjærgaard beskrevet – om hun så ikke vil indbetale ekstra skat på den særkonto, som nu er blevet oprettet hos Skat for borgere, der gerne vil betale mere i skat frivilligt.

Nu skal hendes dobbeltmoral udstilles. Det vil være en gevinst for de politiske modstandere, der frygter hun skal vinde statsministerposten.

Kjærgaard forfatter således i artiklen:

"S-formanden bør ikke fortvivle. Hjælpen er på vej. For Skat har for få uger siden faktisk oprettet en særlig konto for Helle og eventuelle andre, der gerne vil indbetale noget ekstra til samfundet."

Men nej svarer Helle Thorning-Schmidt i artiklen:

"Jeg vil ikke sætte nogen penge ind på kontoen."

Og derpå den grande finale, hvor ordet bliver givet til skatteminister Troels Lund Poulsen – eller måske er det hans rådgiver, der allerede har skrevet svaret? – der behørigt kan rase:

"En gang dobbeltmoral," siger han blandt andet.

Og dermed har Ekstra Bladet udbasuneret Venstres kampagne.

Under artiklen er et link til Skat, der fortæller om den nye konto: "På baggrund af en henvendelse fra en borger, har Skatteministeriet oprettet en konto, hvor borgere, der gerne vil betale mere i skat, kan indbetale på."

Udefra ligner det altså en klokkeklar journalistisk historie – men:

Ikke alene har Kjærgaard – ifølge egen beskrivelse – aftalt store dele af forløbet med Helle Thorning-Schmidts politiske modstander. Den pågældende konto er angiveligt oprettet i forlængelse af at Jan Kjærgaard har sendt en borgerhenvendelse videre til Skat.

Mailen skulle sikre, at alting udadtil "så ordentligt ud" har Jan Kjærgaard forklaret:

"Ideen fra Arnfeldt var en gimmick – at få skabt noget i forbindelse med en debat i Folketinget, hvor man kunne spørge Helle og Villy, om de selv var villige til personligt at betale mere i skat. Så kunne der dukke en sjov konto op hos SKAT for folk, der ville betale noget ekstra i skat," forklarede Jan Kjærgaard ifølge referaterne.

Man tænker: Hvor mange artikler i Ekstra Bladet er lige så "sjove"?

I dag ved vi, at ovenstående var første skridt i en større masterplan, der skulle trække tæppet væk under Thorning.

Ifølge Jan Kjærgaard sender Peter Arnfeldt nu en e-mail til Jan Kjærgaard, hvor han roser Kjærgaard for en »en fortræffelig artikel«, som Jan Kjærgaard har skrevet i 2007.

Det kan kun tolkes sådan, at journalisten skal smøres.

Hvad mon den roste artikel fra 2007 handlede om. Rigtigt gættet: At Stephen Kinnock ikke betalte skat i Danmark, hvor hans hustru kunne blive statsminister.

Peter Arnfeldt mente, forklarede Jan Kjærgaard, at det var på tide »at opdatere den gamle artikel, og var det ikke noget i det hele taget at se på Stephen Kinnocks skatteforhold?«.

Og så starter det endnu alvorligere forløb, hvor journalist og rådgiver angiveligt dealer med dokumentationen i skattesagen, som rådgiveren ikke vil ud med. Det forløb, hvor Ekstra Bladet altså er villig til at aftage en dokumentation, der ikke lovligt kan overdrages, lever sit eget uskønne liv. Det er tvivlsomt om det nogensinde bliver klarlagt. Her vil påstand stå mod påstand.

Og man kan vel roligt påstå, at parterne er sådan cirka lige troværdige?

Chefredaktør På Esktra Bladet Poul Madsen har flere gange – også efter forklaringerne i går – fremhævet, at samarbejdet mellem spindoktorer og journalister er "kørt af sporet."

Det står i hvert fald helt klart i dag, at Ekstra Bladet i ovenstående er kørt af sporet.

Men Poul Madsen fremhævede i går på TV2 News:

"Det blev aldrig til magtmisbrug. Det blev kun til forsøg på magtmisbrug."

Det er forkert. Jeg synes det blev til magtmisbrug. Og misbrug af journalistik.

Tilføjelse tirsdag 11.34: Peter Arnfeldt har ifølge journalisters tweets fra Skattesagskommisionen en radikalt anden opfattelse af forløbet. Han afviser indholdet i journalist Jan Kjærgaards note, der danner grundlag for store dele af ovenstående. Og han beskriver forløbet med den oprettede konto således, at han ikke selv er aktiv omkring oprettelsen af den.