20 nuværende og tidligere ministre vil ikke svare på spørgsmål om det "fortrolige rum", der er en del af justitsminister Morten Bødskovs forslag til ny offentlighedslov.
Det fremgår af en undersøgelse, Jyllands-Posten har foretaget. Avisen har gennem en uge kontaktet de nuværende og tidligere ministre skriftligt og telefonisk, men kun fået afvisende svar.
»Vi har sådan set bare skrevet ud til ministrene og spurgt, om de kan fortælle os, om de har haft problemer med den nugældende lov,« siger journalist Morten Pihl fra Jyllands-Posten.
»Vi har bedt om, at de gerne må komme med eksempler på det. For at få illustreret, hvad der er problemet.«
»Det har vi gjort, fordi offentlighedskommissionen ikke selv har fremlagt eksempler fra den konkrete virkelighed. Og at der i den efterfølgende debat, siden betækningen kom, heller ikke er fremlagt eksempler. Heller ikke i lovforslagene fra først Barfoed og senere Bødskov er der eksempler. Så er det meget nærliggende at spørge dem, der må formodes at have problemerne, om ikke de kan pege på nogle konkrete eksempler, hvor det har været et problem for dem.«
Og I har fået nul svar?
»Vi har fået de svar, du kan se i avisen. "Ingen kommentarer", "henviser til Bødskov", den slags.«
Journalisten har efterfølgende forsøgt at få flere af regeringens ministre i tale for at høre, hvorfor de ikke vil svare på Jyllands-Postens spørgsmål – og konkretisere, hvad det er for et behov for et "fortroligt rum", den nye offentlighedslov skal opfylde.
Finansministeriet vendte mandag middag tilbage med en afvisning:
"Jeg har nu tjekket, og vi henviser dine spørgsmål til Justitsministeriet, der jo er ansvarlig for den nye offentlighedslov", skriver finansminister Bjarne Corydons (S) presseansvarlige i en mail til Journalisten.
Tak for svar. Blot for at præcisere: Finansminister Bjarne Corydon vil ikke svare på spørgsmål om konkrete sager, hvor han har haft brug for det ”fortrolige rum”, der etableres med ny offentlighedslov?
"Ja, vi henviser henvendelser om offentlighedsloven til JM (Justitsministeriet. Red)," skriver den presseansvarlige i en mail til Journalisten.
Men det er ikke en henvendelse om offentlighedsloven. Det er en henvendelse om Finansministeriets BRUG af offentlighedsloven?
"Jep, det er jeg med på, men vi henviser som sagt til jm," skriver Finansministeriets presseansvarlige.
Heller ikke økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (Rad.V.) ønsker at fortælle, om hun har haft konkret behov for Bødskovs "fortrolige rum".
»Hun henviser til justitsministeren,« siger Vestagers særlige rådgiver Henrik Kjerrumgaard.
Så hun vil ikke svare på spørgsmål om, om der har været konkrete sager, hvor hun kunne have brugt det "fortrolige rum"?
»Nej. Det var det samme, Jyllands-Posten spurgte om. Der sagde hun det samme. Der sagde hun også "det må I snakke med justitsministeren om". Det er hans lov og i øvrigt ham, der har brugt argumentet.«
Men mit spørgsmål handler ikke om lovændringen, men om ministeriets brug af loven. Har ministeren haft en situation, hvor hun kunne have haft brug af det "fortrolige rum"?
»Men hvis du ikke vil skrive, at hun henviser til Justitsministeriet, så må det bare hedde "ingen kommentarer".«
Det er det, jeg kan vælge imellem?
»Ja.«
Udviklingsminister Christian Friis Bach er optaget hele dagen, skriver hans særlige rådgiver Lars Bøgeskov mandag eftermiddag:
"Christian er ude hele dagen i dag med væg til væg-program. Jeg har kontaktet ham, men i dag er nok umuligt."
Fødevareminister Mette Gjerskov svarer via sin pressesekretær i en mail:
"Mette Gjerskov har ingen kommentarer til dine spørgsmål om offentlighedsloven, og henviser iøvrigt til justitsministeren."
Klokken 17:16 kommer en mail fra en pressemedarbejder i social- og integrationsministeriet:
"Tak for din mail. Jeg vender tilbage til dig snarest muligt."
Den mail bliver fulgt op klokken 17:54 af en mail fra ministeriets pressechef:
"Vi kan desværre ikke hjælpe dig med en kommentar."
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver Thomas Nystrøm svarer i en mail:
"Det er lidt kort varsel. Pia har ikke mulighed for at deltage. Det rigtige sted at henvende sig er vel også i justitsministeriet."
Onsdag aften svarede undervisningsminister Christine Antorinis presseansvarlige i en mail:
"Ministeren takkede nej til Jyllands-Posten og takker således også nej til Journalisten."
Så ministeren vil ikke fortælle, om hun konkret har haft brug for det ”fortrolige rum” der er centralt argument for at indføre den nye offentlighedslov? Regeringen vil indføre en lov uden at fortælle hvordan og hvornår den har brug for den?
"Offentlighedsloven hører under justitsminister Morten Bødskov. Du skal have fat i ham."
Men det er ikke en henvendelse om offentlighedsloven. Det er en henvendelse om undervisningsministeriets brug af offentlighedsloven! Det må da være undervisningsministeren der fortæller om undervisningsministeriets brug af loven?
Tirsdag formiddag svarer kulturminister Marianne Jelveds (Rad.V.) særlige rådgiver Andreas Hemmeth kortfattet i en mail:
"Vi henviser til Morten Bødskov, da det er hans politiske område."
Tak for svar. Jeg kan ikke få det til at give mening. Jeg spørger, om kulturministeriet har haft brug for loven. I svarer, at det er justitsministerens politiske område. Det jeg spørger om er: Vil kulturministeren fortælle om konkrete situationer, hvor hun har haft brug for Bødskovs ”fortrolige rum”?
Det opfølgende spørgsmål er foreløbig ubesvaret.
Minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen vil ikke svare. Det fremgår af en mail, som ministeriets kommunikationschef sender tirsdag eftermiddag:
"Carsten Hansen har ikke yderligere at tilføje, men hermed sammen svar, som jp fik fra Ministeriet: ”Ministeren og ministeriet løser sine og regeringens opgaver i samarbejde med øvrige ministerier inden for rammerne af den til enhver tid gældende lovgivning. Ministeriet kan i øvrigt henvise til Justitsministeriet, hvorunder offentlighedsloven og det nyligt fremsatte forslag til ny offentlighedslov hører.”
Miljøminister Ida Auken vil heller ikke svare:
"Tak for din mail. Ida Auken henviser til Morten Bødskov for spørgsmål til offentlighedsloven, da den er hans resortområde", skriver en pressemedarbejder fra ministeriet i en mail.
Tak for svar, jeg har fået via din pressemedarbejder. Det jeg spørger til, er dog ikke offentlighedsloven – som er justitsministeriets ressort – men miljøministeriets brug af offentlighedsloven. Og det er jo trods alt stadig miljøministeriets ressortområde! Hvilke situationer har der været, hvor den nuværende offentlighedslov var utilstrækkelig, og hvor ministeriet kunne have brugt Bødskovs "fortrolige rum"?
Det opfølgende spørgsmål blev sendt direkte til miljøminister Ida Aukens mailboks tirsdag eftermiddag. Ida Auken læste mailen fire minutter efter, at den var sendt. Onsdag formiddag kom der svar. Fra pressemedarbejderen:
"Det er Ida Auken klar over. Men vi henviser stadig til justitsministeriet for spørgsmål om offentlighedsloven.
Onsdag eftermiddag løb der et afslag ind fra trafikminister Henrik Dam Kristensen via hans pressemedarbejder:
"Du har spurgt om Henrik Dam Kristensen vil medvirke i din artikel om den nye offentlighedslov. Det ønsker han ikke. Tak for henvendelsen."
Tak for svar. To opklarende spørgsmål: Vil ministeriet ikke oplyse, om der har været sager, hvor den nuværende offentlighedslov var utilstrækkelig – eller kan ministeriet ikke oplyse det? Hvis der HAR været sager: Hvilke?
Den hænger foreløbig i luften.
Heller ikke ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen ønsker at svare på spørgsmål om, hvorvidt han som minister har været i en situation, hvor han havde brug for paragrafferne fra den nye offentlighedslov:
"Ministeren har bedt mig svare", skriver den presseansvarlige i ministeriet.
"Jeg skal henvise til, at du kontakter justitsminister Morten Bødskov for alle spørgsmål vedrørende forslaget til en ny offentlighedslov, da offentlighedsloven hører under justitsministerens ressort."
Journalisten har – med henvisning til ministeriernes svar – bedt justitsminister Morten Bødskov om at sende en liste over konkrete sager der har været siden offentlighedskommissionen blev nedsat, hvor der har været brug for det ”fortrolige rum”, som den nye offentlighedslov skal give. Der er endnu ikke kommet svar fra justitsminister Morten Bødskov.
Til gengæld viser Journalistens oplysninger, at der er en betydeligt mere livlig trafik bag linjerne. Ud over at forsøge at kontakte flere ministre telefonisk har Journalisten skrevet til samtlige ministre med spørgsmål til sagen. Disse mails cirkulerer nu rundt i ministerierne.
Mandag kritiserer Dansk Journalistforbund, at den nye offentlighedslov vil forhindre væsentlige historier i at komme frem til offentligheden.
"Vi frygter, at der er dokumenter, som aldrig nogensinde kan komme ud til offentligheden. Alt andet lige vil der være nogle ting, der ikke bliver indsigt i, og dermed kan man frygte, at der er historier, som ikke kommer frem," siger DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård til Berlingske Nyhedsbureau.
Mogens Blicher Bjerregård mener, at det "fortrolige rum" allerede findes med den nuværende lovgivning.
"Hvad er det for et rum, der er brug for, som man ikke har i forvejen? Hvad er det, der ikke kan lade sig gøre i dag?," siger han.
Samtidig melder DJØF ud, at de mener at den nye offentlighedslov vil give mere offentlighed end den nuværende.
Aftalen om den nye offentlighedslov blev forhandlet på plads i dybeste hemmelighed mellem regeringspartierne og de to oppositionspartier Konservative og Venstre sidste efterår.
Dermed er der reelt to tredjedeles flertal i Folketinget for den nye lov, der for kort tid siden blev fremsat til førstebehandling i Folketinget.
Ifølge tidligere justitsminister Hans Engell er den kommende ændring i offentlighedsloven i høj grad et udtryk for, at ministrene har ladet sig overtale til at lukke mere af for omverdenen af embedsmændene. Det siger den tidligere minister og chefredaktør og nuværende politiske kommentator til Berlingske.
Venstre og Konservative støtter den nye offentlighedslov, mens Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er imod.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Dansk Journalistforbund burde med formand Mogens Blicher Bjerregaard i spidsen organisere en total boykot i foreløbig 100 dage af samtlige journalisters dækning af det politiske arbejde på Christiansborg, og naturligvis i samarbejde med Danske Mediers Arbejdsgiverforening, for kun gennem en sådan aktion vil ministrene og embedsmændene èn gang for alle forstå, at frihedselskende demokrater under ingen omstændigheder vil acceptere den nye offentlighedslov, som er det groveste anslag mod ånden i Danmarks Riges Grundlov af 1849, nemlig borgernes ret til at få løbende kendskab til magthavernes arbejde.
Ytringsfriheden med sin liberale og fordomsfrie debat har aldrig været under større pres end nu, takket være EU’s omfattende indflydelse bag kulisserne på Danmarks centraladministration, og et rimeligt bevis på min påstand ser man klart dokumenteret ved, at to fremtrædende EU-partier som Venstre og De Konservative går med til en afstumpet offentlighedslov, der mere end noget andet begrænser pressens muligheder for at afsløre løgn, manipulation og magtmisbrug fra de folkevalgte politikeres side.
EU-kommissionens antidemokratiske skygge hviler over hele lovarbejdet.
Imidlertid er der vel næppe en kinamands chance for, at landets journalister på dagbladene og de elektroniske medier som DR og TV 2 med Dansk Journalistforbund i front, skulle gå sammen med arbejdsgiverne i en fælles aktion og etablere 100 dages boykot af politikerne og embedsmændene på Christiansborg for at forsvare ytringsfriheden samt borgernes ret til indsigt i det politiske arbejde, takket være den årelange direkte og indirekte økonomiske korrumpering fra EU-kommissionens side af det, som burde være en politisk uafhængig europæisk presse.
Tragedien for befolkningerne i de europæiske opbyggede demokratier som blandt andet Danmark er desværre, at journalister, chefredaktører og udgivere anno 2013 overhovedet ikke er parat til at ofre noget som helst personligt i kampen for bevarelsen af ytringsfriheden som demokratiets kronjuvel, udelukkende fordi de er korrumperet i den forstand, at når bare de selv hver måned kan indkassere en fed overenskomstmæssig løn, ferie, pension og frynsegoder fra økonomiske midler, der efterhånden i stor udstrækning kommer direkte fra statskassen eller gennem licensmidlerne, ja, så er de hamrende ligeglade med befolkningens krav på dybdeborende oplysning.
Men alle danske journalister og chefredaktører bedes venligst huske på, når de hver måned henter deres gode løn i banken, at de som pressekorps svigter forsvaret af demokratiets frihedsidealer på vegne af befolkningen, hvis de ikke snart tager drastiske faglige midler i brug til at bekæmpe de antidemokratiske kræfter på Christiansborg og i EU-systemet, der gennem den nye offentlighedslov vil forhindre, at medierne fremover kan få adgang til de politiske beslutningsprocesser.
Ellers vil historien om få år dømme alle jer pressefolk meget hårdt.